Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png

Ordbog

Ved du hvad ostinat betyder? Eller hvad med bel canto? 
Klik på et bogstav, og få Optakts forklaring.

Mangler du ord? Skriv til os og spørg om et musikalsk udtryk,  så sætter vi forklaringen ind i ordbogen.

Showing 111 items:
Overskrift:

A

Ord:

A capella

Beskrivelse:

Flerstemmig sang uden akkompagnement af instrumenter.

Billede:
Ord:

Absolut gehør

Beskrivelse:

Hvis man har absolut gehør, kan man bestemme en tones højde blot ved at høre den, eller selv synge fx et A uden hjælp af et instrument eller en stemmegaffel.
Evnen er medfødt hos visse mennesker, men kan også trænes op så man for eksempel husker tonerne ved hjælp af stemmemusklernes indstilling.
Se også Gehør

Billede:
Ord:

Accelerando

Beskrivelse:

Betegnelse for et gradvist stigende tempo (modsat ritardando).

Billede:
Ord:

Allegro

Beskrivelse:

Betyder 'løbende' og betegner derfor et hurtigt tempo. Kan også være betegnelsen for et stykke som skal spilles allegro.
Over noderne til et musikværk er det almindeligt at skrive tempoangivelsen øverst til venstre. Hvis der senere står ‘a tempo primo' eller ‘tempo primo', betyder det at man efter et temposkift går tilbage til det først angivne tempo.

Billede:
Ord:

Alt

Beskrivelse:

Den dybest klingende kvinde- eller drengestemme eller det instrument i en familie der ligger samme sted.

Billede:
Ord:

Andante

Beskrivelse:

Betegnelse for et roligt, 'gående' tempo eller et stykke som skal spilles i et sådant tempo. Betegnelsen kan også angive en karakter af idyl og mildhed.

Billede:
Ord:

Arabesqe

Beskrivelse:

Ordet er fransk, det betyder oprindelig 'arabisk' og betegner et ornament af fantasifuldt sammenslyngede, stiliserede blomster- eller bladranker, ofte symmetrisk. I musikken bruges titlen Arabesqe om et stykke med en lidt fri og løs form, ofte med en ornamenteret melodi.

Billede:
Ord:

Arpeggio

Beskrivelse:

Betyder 'som på en harpe'. En lodret bølgestreg foran en akkord angiver at tonerne i akkorden skal spilles enkeltvis, enten som optakt hvor den øverste tone kommer på slaget, eller startende på slaget.


Billede:
arpeggio
Overskrift:

B

Ord:

Baryton

Beskrivelse:

Den mandsstemme der ligger mellem tenor og bas, eller det instrument i en familie der ligger samme sted.

Billede:
Ord:

Bas

Beskrivelse:

Den dybeste mandsstemme - eller det instrument i en familie der ligger dybest.

Billede:
Ord:

Bel canto - at synge smukt

Beskrivelse:

Italiensk syngemåde udviklet gennem det 18. århundrede hvor man lægger vægt på en smuk og egal klang med stor variation i styrken, frem for et dramatisk og romantisk udtryk - teknik frem for volumen.

Bel canto er også karakteriseret ved smidighed og kontrol over triller og hurtige bevægelser, en udpræget artikulation og en smuk og velfokuseret klang som er gennemtrængende ved sin intensitet snarere end sin kraft. Den klassiske test var at man skulle kunne synge foran et stearinlys uden at det blafrede!

Bel canto er på sit højdepunkt med operakomponisterne Bellini, Rossini og Donizetti og bruges også i Mozarts operaer.

Billede:
Ord:

Bolero

Beskrivelse:

Spansk dans og sang med karakteristisk tredelt rytme. Blandt andet kendt fra Ravels Bolero.
Hør en version med London Symphony Orchestra:

Billede:
Ord:

Con brio

Beskrivelse:

Livligt, muntert

Billede:
Overskrift:

C

Ord:

Con brio

Beskrivelse:

Brio betyder munterhed på italiensk. Hvis en sats skal spilles 'con brio', skal den være livlig og munter.

Billede:
Ord:

Continuo

Beskrivelse:

Egentlig basso continuo eller fortsat bas. Basstemmen (den dybeste stemme) i barokmusik der spilles på cembalo eller orgel, evt. harpe (basstemme plus akkorder), ledsaget af viola da gamba eller cello (kun basstemme).
Et andet ord for det samme er generalbas. Basstemmen blev forsynet med cifre som angav hvilke akkorder cembalo eller orgel skulle spille, og hvordan de skulle ligge. Kan sammenlignes med vore dages becifringssystem.

Billede:
Ord:

Crescendo

Beskrivelse:

Gradvist stigende i styrke. Forkortes cresc. Kan også angives med en kile der åbner sig mod højre: <
Molto crescendo betyder stærkt stigende

Modsætningen til crescendo er decrescendo der også kan angives med en kile der åbner sig mod venstre: >    


Billede:
crescendo
Overskrift:

D

Ord:

Diatonisk

Beskrivelse:

En diatonisk skala bevæger sig i både hel- og halvtonetrin. For eksempel består en durskala af to heltonetrin, et halvtonetrin, tre heltonetrin og et halvtonetrin.

Billede:
Ord:

Dominant

Beskrivelse:

Femte trin i en toneart - eller akkorden på dette trin. Fx er G dominant i C-dur.
G-dur-akkorden består af tonerne G-H-D. En helslutning i et tonalt musikstykke består af en dominantakkord umiddelbart efterfulgt af en akkord på grundtonen (tonika). Dominantakkordens mellemste tone ligger en halv tone under grundtonen, man kalder den en ledetone fordi den netop leder hen til grundtonen.

Billede:
Ord:

Download

Beskrivelse:

Download: Datafiler, typisk lyd og billeder, som overføres fra en computer til en anden. I daglig tale at man henter musik eller billeder ned til sin egen computer eller mp3-afspiller via nettet.

Billede:
Ord:

Dur

Beskrivelse:

Det ene af den vestlige musiks to tonekøn, det andet er mol. Durus og mollis betyder hård og blød.

I durskalaen er tredje og sjette trin højt; i molskalaen er de lave (der er fx en hel tone mellem andet og tredje trin i durskalaen og kun et halvt i molskalaen). Det gør durmelodier mere lyse i klangen.

Alle durskalaer har en mol-parallel med samme antal fortegn, for eksempel er C-dur og a-mol parallelle.

Dur-mol-tonaliteten udkrystalliserede sig i den barokke stilperiode, dvs. efter 1600 og var fremherskende i kompositionsmusikken indtil begyndelsen af dette århundrede. Den behersker stadig rytmisk musik.

Billede:
Ord:

Dynamik

Beskrivelse:

For at markere dynamikken har man en række betegnelser fra piano pianissimo (ppp), det vil sige så svagt som muligt, til forte fortissimo (fff), så kraftigt som muligt. Herimellem findes:

  • Pianissimo (pp): Meget svagt
  • Piano (p): Svagt
  • Mezzopiano (mp): Halvsvagt
  • Mezzoforte (mf): Halvkraftigt
  • Forte (f): Kraftigt
  • Fortissimo (ff): Meget kraftigt

Billede:
Overskrift:

E

Ord:

Embouchure

Beskrivelse:

Mundens og læbernes stilling når man spiller på et blæseinstrument (bouche betyder mund på fransk). Ordet bruges også om blæseinstrumenternes mundstykke.

Billede:
Ord:

Engelskhorn

Beskrivelse:

Et engelskhorn er i familie med oboen, men er længere og dybere med en blødere klang.

Engelskhornet har et kugleformet lydstykke (tragten forneden hvor lyden kommer ud); mens oboens er konisk. Grebene er ens på de to instrumenter, og de er begge dobbeltbladede, det vil sige at lyden frembringes af to træblade der svinger mod hinanden. Fagotten er en endnu dybere udgave af et sådant dobbeltbladet instrument.

Engelskhornet begynder at optræde i symfoniorkesteret igennem 1800-tallet. I dag anvendes det også til oboe da caccia-stemmerne i J.S.Bachs passioner og kantater.

Man ved ikke præcis hvoraf navnet kommer. Engang blev det bygget sådan at det bøjede i en halvcirkel og lignede et engelsk jagthorn. Måske fik det sit navn på den måde selv om det ikke har noget med et horn at gøre. Et andet forslag er at det skulle stamme fra det tyske engellisches Horn i betydningen engel-sk, altså det horn som engle spillede på når de optrådte på malerier.

En kendt solo på engelskhorn findes i Richard Wagners opera "Tristan og Isolde".    

Billede:
Overskrift:

F

Ord:

Forte

Beskrivelse:

Kraftigt. Angives med et f i noderne. ff er mere kraftigt end f, og fff er endnu kraftigere, mens mf betyder mezzo-forte, dvs. halvt forte.
fp (forte-piano) står for en pludselig fremhævning af et enkelt sted, en kraftig betoning fulgt af et svagere foredrag. De dynamiske anvisninger står som regel under eller mellem linjerne i noderne.

Billede:
Ord:

Fuga

Beskrivelse:

Flerstemmig komposition hvor stemmerne sætter ind efter hinanden med det samme tema.
Fuga betyder flugt - stemmerne "forfølger" hinanden. Oprindelig dækkede betegnelsen over en kanon hvor alle stemmer synger samme melodi, men forskudt. Omkring 1600 ændres betydningen til det som vi nu forstår ved en fuga, nemlig en komposition hvor alle stemmer på skift sætter ind med et tema som derefter udvikles forskelligt. Bach er fugaens mester. 

Billede:
Overskrift:

G

Ord:

Gehør

Beskrivelse:

Øre for musik. At have gehør vil sige at have øre for musikalske fænomener, fx kunne huske og skelne melodier og intervaller, tonearter og rytmer.
At spille efter gehør vil sige at gengive et musikalsk forløb man har hørt, på et instrument - uden noder.

Billede:
Ord:

Gennemkomponeret

Beskrivelse:

Med ny melodi til hver strofe.
Teksten illustreres med nye temaer og akkompagnementsfigurer for hver strofe. Et berømt eksempel på en gennemkomponeret sang er Franz Schuberts "Erlkönig" (Elverkongen) fra 1815. Også meget almindelig kompositionsteknik hos komponister som Robert Schumann (1810-56) og Hugo Wolf (1860-1903).

En opera siges at være gennemkomponeret når den ikke indeholder tale, men omskriver hele handlingsforløbet i mere eller mindre afsluttede, sanglige helheder. Den teknik udviklede sig i løbet af det 19. årh. og fik sin endelige form i musikdramaerne hos Richard Wagner († 1883) og Giuseppe Verdi († 1901).    

Billede:
Ord:

Glissando

Beskrivelse:

En spille- eller syngemåde hvor tonerne ikke sættes enkeltvis an, men forbindes med en glidende overgang. Angives i noderne med forkortelsen gliss. eller en bølgelinje mellem start- og sluttone.
På klaveret kan man få glissando-effekten frem ved at lade en finger glide op eller ned ad de hvide tangenter.    

Billede:
Ord:

Gregoriansk sang

Beskrivelse:

Betegnelse for den romersk-katolske kirkes ældste liturgiske sang, det vil sige sang til gudstjenesten. Opkaldt efter pave Gregor den Store som i årene omkring 600 e.Kr. ledede indsamlingen og systematiseringen af sangene.
Melodierne i gregoriansk sang er enstemmige og har ikke en faslagt takt eller rytme, melodien følger simpelthen teksten, men vigtige stavelser kan fremhæves med flere toner (melismer).     

Billede:
Ord:

Groove

Beskrivelse:

Beskriver en velfungerende rytmisk feeling, fx i funk, rock, fusionsmusik - svarer til "swing" i jazzmusik. Nikolaj de Fine Licht skriver om cembalist og orkesterleder Lars Ulrik Mortensen i anledning af hans 60 års fødselsdag bl.a. "Faktisk skaber Lars Ulrik sammen med Concerto Copenhagen et rytmisk drive, et 'groove', som ikke noget andet (barok)orkester formår at gøre det efter."

Læs hele artiklen

Billede:
Overskrift:

H

Ord:

Hakkebræt

Beskrivelse:

Et instrument som består af en trapezformet lydkasse med metalstrenge som anslås med hamre i form af to tynde, elastiske træstokke med filthoveder.
Kan spores tilbage til det 14. århundrede og stammer formentlig fra den arabiske verden. I England finder man en form af instrumentet under navnet dulcimer, i Frankrig som tympanon og i Italien hedder det salterio tedesco. På sin vej op gennem Europa fik instrumentet også det ungarske navn cimbalom og bruges som sådan stadig i zigeunermusik, ligesom den er almindelig i folkemusikken i Alpelandene.
I en "forbedret", mekaniseret form, som tyskeren Pantaleon Hebenstreit gjorde populær omkring 1700, blev hakkebrættet forløber for hammerklaveret.

Billede:
Ord:

Hammerklaver

Beskrivelse:

Et tasteinstrument med strenge udspændt i en ramme inde i en kasse. Bygger på hakkebrættets mekanisme, men blev udviklet for at udvide cembaloets dynamiske muligheder.
Tangenterne på hammerklaveret er forbundet med en hammermekanisme der anslår strengene hvorefter de dæmpes når tangenten slippes. Var oprindelig udstyret med knæ-pedaler svarende til klaverets fodpedaler. Hammerklaveret havde i modsætning til cembaloet flere dynamiske muligheder og fik derfor navnet pianoforte eller fortepiano. Hammerklavererne var i lang tid udstyret med cembaloets forskellige registre og med effekter som trommestokke og lignende til såkaldt tyrkisk musik.

Billede:
Ord:

Hemiol

Beskrivelse:

En kortvarig melodisk eller rytmisk forskydning af betoningen så en tredelt takt bliver todelt.

Bruges ofte i 1600- og 1700-tallets musik, og optræder desuden i det 19. århundrede, fx hos Brahms og Schumann. Et eksempel:

Billede:
hemiol1 jpg.ashx
Overskrift:

I

Ord:

Improvisation

Beskrivelse:

Det at et musikstykke spilles eller synges uden nodeforlæg og ud fra musikerens fri fantasi.
For musikere i 17 og 1800-tallet var det helt almindeligt at kunne improvisere. Det blev for eksempel brugt når temaet blev gentaget i den italienske operas da capo-arier, i solokoncertens kandencer og ved gudstjenestens præludium og postludium. En koncert kunne også starte med at solisten improviserede over et kendt tema, og det blev særlig populært blandt romantikkens virtuoser. Nu om dage lever improvisationen primært blandt rock- og jazzmusikere.

Billede:
Ord:

Interval

Beskrivelse:

Afstand mellem to tonehøjder, enten mellem toner der kommer efter hinanden, eller mellem toner der klinger samtidigt.
I det antikke Grækenland hørte musik og matematik umiddelbart sammen. Pythagoras (*582 før vor tidsregning) viste ved hjælp af det simple strengeinstrument, monochordet, proportionerne mellem toneafstandene: Halveringen af en streng førte til halvering af dens svingningstal, og de to toner der fremkom ved halveringen, lød ligesom udgangstonen og kunne dermed bære samme navn. Sådan to toner kalder vi oktaver (octavus betyder den ottende på latin). Det moderne tonesystem hviler på opdeling af oktaven i otte tonetrin.    

Billede:
Ord:

Intonation

Beskrivelse:

Det latinske ord intonare ' betyder 'give tone' eller fremsige. Når man taler om intonation i forbindelse med musik, hentyder man oftest til om tonen spilles eller synges rent eller falsk. 

I gregoriansk musik bruges ordet også om de første toner i en sang.

Billede:
Overskrift:

K

Ord:

Kadence

Beskrivelse:

En passage i en koncert for soloinstrument og orkester hvor solisten udfolder sig alene, som regel meget virtuost. Er oftest placeret mod slutningen af første og sidste sats.
Kaldes også "solokadence" for at undgå forveksling med en anden betydning af ordet "kadence" der står for en bestemt rækkefølge af akkorder som slår en toneart fast.

Billede:
Ord:

Kammertonen

Beskrivelse:

Tonen som instrumenter i et ensemble stemmes efter. Tonen (a) har siden 1939 været internationalt fastsat til 440 Hz, men der er forskellige traditioner rundt omkring, og mange symfoniorkestre stemmer i 442 Hz for at få en mere glansfuld klang.

Billede:
Ord:

Kantate

Beskrivelse:

Vokalmusik ledsaget af orkester spillet i kirken. Bach skrev en imponerende mængde af dem (295), størstedelen mens han var kantor i Leipzig.

Billede:
Ord:

Kastratsanger

Beskrivelse:

En mand der er blevet kastreret før stemmen gik i overgang.

Herved fremkom i nogle tilfælde stemmer der i skønhed kunne overgå sangerinders, og som i fylde, kraft og udholdenhed kunne måle sig med mandsstemmer. Teknikken var især udbredt i 1500-1700-tallet. Pave Clemens XIV forbød den i slutningen af 1700-tallet, men man fortsatte stadig, og den sidste kendte kastratsanger, Alessandro Moreschi, levede til 1922.

En anden af de store katratsangere var italieneren Carlo Broschi (24. januar 1705 - 15. juli 1782) med kunstnernavnet Farinelli. Han vakte allerede som drengeelev af komponisten Nicola Porpora opsigt med sin smukke stemme. Han debuterede i 1720, og hans teknik som kastratsanger blev snart berømmet som fuldendt i intensitet og skønhed og i udførelsen af virtuose koloraturer som han henrykkede Europas regenter og i særdeleshed kvinder med. Han optrådte i Wien, London og Paris.    

Billede:
Ord:

Kirketonearter

Beskrivelse:

Kirketonearterne er middelalderens skalasystem som gik forud for den senere tids dur- og moltonearter. Alle kirketonearter kan laves ved udelukkende at spille på klaverets hvide tangenter med start på forskellige grundtoner. Se hele systemet her.

Systemet fik allerede sin udformning omkring år 500 af syriske munke der talte om 8 tonearter med navne overtaget fra det antikke tonesystem.

I 1547 ophøjede teoretikeren Glareanus yderligere 4 tonearter fra den middelalderlige folkemusik til at indgå i det kirketonale system og ud af disse sidste tonearter udvikledes det tonale systems dur og mol.

Det dur-mol-tonale system trængte ikke kirketonearterne helt ud. De levede videre i østeuropæisk musik, og de dukkede med jævne mellemrum op i musik som ønskede at give sig selv et gammeldags præg. Og i det 20. årh. var der mange komponister der vendte tilbage til kirketonearterne og til vendinger der var hentet fra deres klangverden. I jazzmusik bruger man også flere af kirketonearterne.    

Billede:
Ord:

Klezmer

Beskrivelse:

Klezmermusik er traditionel jødisk musik, specielt dansemusik, som bruges til bryllupper og andre fester. Ordet klezmer stammer fra det hebræiske kli-zemer som betyder sangens instrument.
Klezmer er musik som ler med det ene øje mens det andet græder. Længsel og glæde går hånd i hånd i de iørefaldende melodier der veksler mellem det enkle og det virtuose.
Egentlig var klezmer betegnelsen for instrumenter, men det kom til også at dække musikerne og genren. Betegnelsen fortæller om musikernes ideal - nemlig med deres instrumenter at komme så tæt som muligt på den menneskelige stemme. Den dybe inspiration til skalaer og forsiringer kom fra kantorens sang i synagogen.    

Billede:
Ord:

Koloratur

Beskrivelse:

Koloratur (color = farve på latin). Flere toner sunget på samme stavelse. En virtuos udsmykning af en mere enkel stemme.
I den gregorianske sang kaldes disse udsmykninger for melismer. I 14- og 1500-tallet bruges koloraturer eller forsiringer både i kormusik og instrumentalmusik. I da capo-arier var det almindeligt at sangeren improviserede koloraturer i gentagelsesdelen.

I det 17. og 18. århundrede bruges koloraturer i rigt mål i operaer og oratorier. De kan på en gang tjene som lydmaleri der understreger tekstens følelesesmæssige indhold, og vise sangerens virtuositet.

Et berømt eksempel på en koloraturarie er Nattens Dronnings store arie i Mozarts opera "Tryllefløjten".    

Billede:
Ord:

Kontrapunkt

Beskrivelse:

Modstemme. Fra latin ‘punctus contra punctum' som betyder punkt mod punkt, node mod node eller stemme mod stemme.
Et eksempel på en kontrapunktisk sats som er underkastet faste regler, er den barokke fuga.    

Billede:
Ord:

Kontratenor

Beskrivelse:

Mandsstemme som er højere end tenoren. Synges i falset og dermed i samme område som damestemmerne alt og sopran.
Kastratsangere, det vil sige mænd der blev kastreret før stemmen gik i overgang, havde særlige forudsætninger for at synge i dette leje. Kastration af sangere var udbredt i 1500-, 1600- og 1700-tallet. En af de berømteste er Farinelli (Carlo Broschi); den sidste kendte kastratsanger, Alessandro Moreschi, levede til 1922.     

Billede:
Ord:

Kromatisk

Beskrivelse:

En kromatisk skala har alle halvtonetrin med (alle 12 toner, både hvide og sorte tangenter på klaveret).

Billede:
Ord:

Kvint

Beskrivelse:

Den 5. tone i den diatoniske skala (se Diatonisk), eller det interval som dannes af grundtonen og det 5. trin i skalaen.

Billede:
Overskrift:

L

Ord:

Largo

Beskrivelse:

Langsomt tempo, højtidelig og udtryksfuld karakter.
Som alle tempoangivelser kan largo også være betegnelsen for et stykke som skal spilles i det pågældende tempo. Et berømt eksempel er Händels largo. Lyt her til Andreas Scholl, der synger arien 'Umbra mai fu'.

 

Billede:
Ord:

Ledemotiv

Beskrivelse:

Et musikalsk motiv som følger en bestemt person eller begivenhed i et dramatisk værk.
Begrebet er især knyttet til Richard Wagners operaer. Det kaldes også erindringsmotiv; Wagner selv kaldte det for grundtema. Allerede i det 18. århundredes opera havde der dog været tilløb til brug af teknikken, og den romantiske opera- og programmusik anvendte den med forkærlighed. Hos Hector Berlioz (1803-1869) findes ledemotivet i hans symfoniske programmusik under navnet idée fixe.

Billede:
Ord:

Legato

Beskrivelse:

Bundet, det vil sige udført med sammenbundne toner der følger direkte efter hinanden uden afbrydelse af klangen - modsat staccato. Vises i noderne med en bue.

Billede:
Ord:

Libretto

Beskrivelse:

En tekst til en opera, en operette eller et syngespil. Den der har skrevet teksten, kaldes librettist.

Billede:
Overskrift:

M

Ord:

Madrigal

Beskrivelse:

Lyrisk italiensk digt. Renaissance-komponister (fx Monteverdi) komponerede flerstemmige satser til madrigaler som især handlede om naturen og kærligheden. Ofte meget dramatiske med lydmalerier, kromatik og overraskende harmonier.

Billede:
Ord:

Melisme

Beskrivelse:

Kommer af det græske ord melos som betyder 'sang' eller 'melodi'. En melisme er et afsnit i en melodi hvor der synges flere toner på én stavelse. Ordet knytter sig oprindelig til gregoriansk sang (se denne) der kunne være syllabisk - med en tone pr. stavelse - eller melismatisk hvor ord og stavelser understreges med ofte ganske lange melodier.

Billede:
Ord:

Metronom

Beskrivelse:

Et apparat der viser et taktslag, oprindelig et pendul forbundet med et urværk, nu bruges oftere et elektronisk apparat med et både hørbart og optisk signal.
En metronomangivelse på 60 betyder at der skal være 60 taktslag pr. minut, altså et slag pr. sekund, 120 betyder to slag pr. sekund osv. Metronomtallet anbringes over noderne efter tempoangivelsen.
Moderne metronomer er elektronisk drevet og har mulighed for ekstra funktioner i form af underdelinger af taktslaget, markering af første slag, lyssignaler m.m.
Metronomen blev patenteret af østrigeren J.N.Mälzel i 1816, angives metronomtallet ofte med M.M. for Metronom Mälzel. L.v.Beethoven var meget begejstret for opfindelsen, og han var den første komponist som udgav sine værker med metronomtal som tempoangivelse.
Temaet i 2. sats af Beethovens 8. symfoni (1814) stammer fra en kanon han komponerede til Mälzels ære. I Ravels opera ‘L'heure espagnole' (1911) er metronomen blevet ophøjet til orkesterinstrument idet tre metronomer bruges på scenen for at give lydkulisse til en urmagerbutik.

Billede:
Ord:

Mezzopiano

Beskrivelse:

Betyder halvsvagt, det vil sige ikke så svagt som piano, men svagere end mezzoforte (halvkraftigt).

Billede:
Ord:

Mix

Beskrivelse:

En række lydspor, der ved hjælp af en mixer lægges sammen i et stereospor. Inden for dj-verdenen anvendes mix også som bredere betegnelse for mix, scratch og turntablism.

Billede:
Ord:

Mol

Beskrivelse:

Det ene af den vestlige musiks to tonekøn, det andet er dur. Durus og mollis betyder hård og blød.

I durskalaen er tredje og sjette trin højt; i molskalaen er de lave (der er fx en hel tone mellem andet og tredje trin i durskalaen og kun et halvt i molskalaen). Det gør molmelodier mere mørke i klangen.

Alle durskalaer har en mol-parallel med samme antal fortegn, for eksempel er C-dur og a-mol parallelle.

Dur-mol-tonaliteten udkrystalliserede sig i den barokke stilperiode, dvs. efter 1600 og var fremherskende i kompositionsmusikken indtil begyndelsen af dette århundrede. Den behersker stadig rytmisk musik.

Billede:
Ord:

mp3

Beskrivelse:

Digitalt lydformat, hvor lydens indhold er blevet komprimeret, så det optager mindre dataplads, men også er forringet i varierende grad.

Billede:
Ord:

Musica ficta

Beskrivelse:

'Opdigtet musik'. I den europæiske musik før 1600-tallet var der ikke noteret fortegn. Hvis fx tonen h skulle ændres til b for at undgå "djævlespringet" fra f til h, var det op til sangerne at gøre det.

Billede:
Overskrift:

N

Ord:

Nocturne

Beskrivelse:

Direkte oversat: Et natstykke. Et romantisk lyrisk klaverstykke i én sats - en ekspressiv melodi med et akkompagnement af brudte akkorder.

Den første til at udvikle genren var englænderen J.Field (1782-1837). Fra ham blev den overtaget af Fr.Chopin (1810-49) som udviklede den til et større anlagt karakterstykke.

Den sværmeriske karakter blev overført til impressionismens tonesprog af Claude Debussy i hans tre ‘Nocturnes' for orkester fra 1899.


Hør Chopin Nocturne Op 9 No 2 spillet af Arthur Rubinstein

Billede:
Ord:

Noël

Beskrivelse:

En (fransk) julesang

Billede:
Overskrift:

O

Ord:

Obligat

Beskrivelse:

Stemme der skal udføres som skrevet; fx obligat bas hvor der ikke kun er angivet akkorder.

Billede:
Ord:

Operette

Beskrivelse:

Letforståelig musikdramatik der indeholder sang, tale og dans. Kan også kaldes opera med talt dialog. Er tæt beslægtet med musicalen. Eneste egentlige forskel er sangstilen der for operettens vedkommende lægger sig op af operaens stiliserede udtryk. Eksempler: "Flagermusen" af Johan Strauss, "Orfeus i Underverdenen" af Offenbach.

Billede:
Ord:

Optakt

Beskrivelse:

Danmarks digitale musikavis! og en ubetonet begyndelse til en melodi eller et digt, fx Der er et yndigt land. Her synger man 'der' på optakten.
Ordet optakt bruges også i andre sammenhænge, fx. i forbindelse med en fodboldkamp, en film eller en koncert.

Billede:
Ord:

Opus

Beskrivelse:

Et værk nedskrevet af en komponist. Opusnumre har været brugt siden begyndelsen af det 17. århundrede til at fastholde rækkefølgen af værkerne.
For Mozart og Haydns vedkommende er der dog nogen forvirring fordi numrene i mange tilfælde blev tilføjet ved udgivelsen snarere end ved skabelsen. Først med Beethoven blev det gjort nogenlunde konsekvent. Opus posthumum er et efterladt værk.

Billede:
Ord:

Oratorium

Beskrivelse:

Et større værk for solister, kor og orkester. Oftest med latinske, bibelske tekster fremført af en fortæller og solister, kommenteret af koret. Formen opstod i første halvdel af det 17. årh.

Især det italienske oratorium blev så stærkt påvirket fra den samtidige opera at der til sidst kun var den forskel at oratoriet ikke blev scenisk fremført.

Det er fortælleren som driver handlingen frem igennem recitativer.

Eksempler:
A. Scarlattis ‘Giuditta' (1695)
G.F.Händels ‘Israel i Ægypten' (1737) og ‘Messias' (1742)

J.S. Bachs 'Juleoratorium' (1734) er egentlig 6 kirkekantater skrevet til at blive opført seks forskellige dage, og værket er ikke baseret på en fremadskridende handling.

Joseph Haydns ‘Skabelsen' (1797) er eksempel på den senere verdsliggørelse af oratorieformen.

Billede:
Ord:

Orgelpunkt

Beskrivelse:

En langt udholdt eller gentaget bastone som de øvrige stemmer kan bevæge sig frit over.
Benyttes oftest i barokken, fx i begyndelsen af J.S.Bachs Matthæuspassion (1729). Ses også i indledningen til Johs. Brahms' Requiem (1868).

Billede:
Ord:

Ostinat

Beskrivelse:

Betyder 'stædig' og bruges om rytmiske og/eller melodiske figurer som gentages uforandret flere gange i en sats. Man taler oftest om en ostinat bas, basso ostinato.

Billede:
Ord:

Ouverture

Beskrivelse:

Betyder åbning. Betegner et orkesterstykke der indleder en opera, en ballet eller et teaterstykke.

Billede:
Overskrift:

P

Ord:

Partita

Beskrivelse:

Partita betyder oprindelig variation - i flertal partite. Nu bruges ordet om en suite (en række dansesatser). J.S. Bach har skrevet flere partiter for cembalo og for soloviolin.

Billede:
Ord:

Partitur

Beskrivelse:

Noder til samtlige stemmer i en komposition opsat under hinanden og med taktstregerne trukket lodret igennem. Man begyndte at bruge partiturer omkring år 1600.

Billede:
Ord:

Passion

Beskrivelse:

Et større, religiøst værk om Jesu lidelse og død fra et af de fire evangelier. Findes helt fra middelalderen.
Efter ca. 1700 blev forbindelsen til bibelteksten delvis opgivet, og der blev indlagt frie tekstled som fx i J.S.Bachs ‘Johannespassion' fra 1724 og ‘Matthæuspassion' fra 1729. Efter baroktiden flyttede komponisternes interesse sig fra passion til oratorium.
I det 20. årh. så man forsøg på at genoplive den middelalderlige passionstradition, fx i H.Distlers ‘Choral-Passion' (1933) og K.Pendereckis ‘Lukaspassion' (1965).

Billede:
Ord:

Piano

Beskrivelse:

Stille eller svagt. Angives med et p i noderne. Endnu svagere, pianissimo, angives med pp.
Modsætningen til piano er forte (kraftigt), forkortet f.
Piano er også på flere sprog betegnelsen for et klaver. Det er en forkortelse af pianoforte, et navn instrumentet fik fordi det i modsætning til forløberne cembalo og hammerklaver kunne anslås både svagt og kraftigt (piano og forte). Man møder også navnet fortepiano. Klaveret blev udviklet i løbet af 1700-tallet.

Billede:
Ord:

Pizzicato

Beskrivelse:

Betyder knipset og henviser til at strengene på en violin eller et andet strygeinstrument skal knipses som på en lut eller en guitar i stedet for at blive strøget med en bue (coll arco).

Billede:
Ord:

Polonaise

Beskrivelse:

En højtidelig og pompøs polsk dans med en karakteristisk trefjerdedels-rytme:


Polonaisen er sandsynligvis opstået i forbindelse med hofceremonier og processioner. Først kendt hos J.S. Bach (fx i Fransk Suite nr. 6). Siden udviklet hos blandt andre Beethoven, Schubert, Liszt og især Chopin.

Billede:
Ord:

Polyrytmik

Beskrivelse:

En satsteknik hvor flere forskellige rytmearter udspiller sig samtidig, fx en grundrytme med tredeling og en melodi med todeling.

Først brugt bevidst i klassiske værker; romantikerne benyttede sig af dem med forkærlighed. Fr.Chopin (1810-49) for at opnå et improvisatorisk tilsnit i sine melodistemmer, Johs.Brahms (1833-97) som led i et kompliceret kontrapunktisk spil som giver en svævende grundrytme.


Billede:
polyrytmik
Ord:

Primadonna

Beskrivelse:

Operaens førstedame. Udtrykket blev oprindeligt brugt om den ledende kvindelige operasanger i et operaensemble. Det var oftest en sopran der fik hovedrollerne i operaensemblets opsætninger.
Sangerinderne opnåede i barokken stjernestatus hvorefter nogle angiveligt udviklede nykker. I dag bruger man derfor udtrykket om personer der er meget selvoptagede - de har primadonnanykker.

Billede:
Ord:

Præludium

Beskrivelse:

Egentlig forspil - en introduktion til en kirkelig handling eller til en komposition (fx en fuga). Oftest spillet på cembalo, orgel eller lut. Senere brugte især Chopin og Debussy betegnelsen præludium til selvstændige klaverstykker.

Billede:
Overskrift:

R

Ord:

Rallentando

Beskrivelse:

Betegnelse for et gradvist langsommere tempo (som ritardando).

Billede:
Ord:

Recitativ

Beskrivelse:

Talesang; fri syngemåde som skal imitere tale og derfor følger talens naturlige betoninger. Bruges i operaens og oratoriets mere prosaagtige dele som leder handlingen fremad og binder arierne sammen.
I renaissancen havde recitativet karakter af dramatisk deklamation, men ved overgangen til neapolitansk opera i slutningen af det 17. århundrede udviklede der sig to forskellige slags recitativer:
Recitativo secco er et "tørt" recitativ med mange tonegentagelser og kun akkompagneret af generalbas.
Recitativo accompagnato er et orkesterledsaget recitativ som er mere melodisk præget.
I operaer af Gluck (1770'erne) smeltes de to recitativformer tildels sammen. Og i den romantiske opera udviskes skellet mellem recitativ og arie. Det kommer særlig udpræget til udtryk i Wagners uendelige melodi.

Billede:
Ord:

Remix

Beskrivelse:

En ny mixning af et musiknummer, der tager udgangspunkt i de originale lydspor.

Billede:
Ord:

Requiem

Beskrivelse:

Et requiem (requies = hvile) er en begravelsesmesse (Missa pro defunctis) bygget op som en almindelig katolsk messe, men uden de glædelige afsnit Gloria, Credo og Alleluja. Har til gengæld teksten med om Vredens Dag, Dies Irae.

Oprindelig sunget enstemmigt, men de følelsesladede tekster kom tidligt til at danne grundlag for selvstændige kompositioner.

Det gennemgående tema i requiet er bønner for de afdøde sjæles frelse. Requiet forekommer i den romersk katolske kirke, i den anglikanske kirke og i visse lutheranske kirker i USA. De østeuropæiske ortodokse og katolske kirker har tilsvarende requier med andre tekster.

Et requiem kan afholdes som indledning til en begravelsesceremoni og ved mindehøjtideligheder for den eller de døde.

Billede:
Ord:

Ritardando/rallentando

Beskrivelse:

Betyder med nedsat hastighed. Bruges til at angive et gradvist langsommere tempo. Kan også hedde 'rallentando'.
Bruges oftest ved slutningen af et stykke, men kan også forekomme inde i forløbet. Når man så skal tilbage til det oprindelige tempo, står der 'a tempo' eller 'tempo primo'.

Billede:
Ord:

Ritenuto

Beskrivelse:

Tilbageholdt, langsommere tempo

Billede:
Ord:

Rondo

Beskrivelse:

Et musikstykke hvor det første tema vender tilbage flere gange (som et refræn eller omkvæd) med andre temaer indimellem.
Formen har rødder tilbage i middelalderens troubadour-sange og bruges flittigt i barokken.
I wienerklassikken bruges rondoformen ofte som finalesats i koncerter, symfonier og sonater. Et eksempel er Mozarts "Alla turca".
Rodoen bruges også i romantikken og senere, ofte med en kort intro der ikke behøver at have særlig tilknytning til resten. Eksempler er Mendelssohns Bryllupsmarch fra En skærsommernatsdrøm, Chopins Polonaise i as-dur og Strauss' vals "An der schönen blauen Donau.

Billede:
Ord:

Rubato

Beskrivelse:

Betyder egentlig berøvet. Tempo rubato er et et mere frit tempo. Det kan enten være melodistemmen der bevæger sig friere over et fast rytmisk akkompagnement, eller et frit rubato hvor også grundtempoet kan svinge.
Det frie rubato kendes fra zigeunermusik og mange former for folkemusik fra Østeuropa.
Rubatospil er typisk for romantisk klavermusik; men fx Chopin mente at kun højre hånd skulle spille frit, mens venstre skulle overholde takten nøje.

Billede:
Overskrift:

S

Ord:

Scratch

Beskrivelse:

En percussiv rytmisk effekt, der opnås ved at bevæge en vinylplade frem og tilbage med hånden, mens grammofonens nål er i rille.

Billede:
Ord:

Senromantik

Beskrivelse:

Musikalsk stilperiode, ca. 1870-1920. Ofte personlig og filosofisk musik præget af ekstremer inden for besætningstørrelsen, dynamikken, melodikken, harmonikken og værkernes varighed.
Eksempler: Tjajkovskijs "Pathétique-symfoni", operaen "Tristan og Isolde" af Wagner, orkesterværket "Ein Heldenleben" af Richard Strauss, mysteriespillet "Antikrist" af Rued Langgaard, de ti symfonier af Mahler.

Billede:
Ord:

Sforzando

Beskrivelse:

Angivelse af en pludselig kraftfuld ansats på en bestemt node. Forkortes sf.

Billede:
Ord:

Sinfonietta

Beskrivelse:

Et solistisk besat orkester med en fra hver af symfoniorkesterets instrumentgrupper.

Billede:
Ord:

Skalmeje

Beskrivelse:

Et blæseinstrument brugt i europæisk musik fra ca. 1100- til 1600-tallet, forløber for oboen. Lyden frembringes som på oboen med et dobbelt rørblad. Blev kaldt bombard i Frankrig, pommer i Tyskland.

Skalmejen kom sandsynligvis til Europa via Mellemøsten i det 12. århundrede og blev siden fremstillet i alle størrelser.

Billede:
Ord:

Solmisation

Beskrivelse:

Do - re - mi - fa - sol - la - si; sådan kan man efter solmisationspricippet udtrykke tonerne i en C-dur-skala (c, d, e, f, g, a, h). Stavelserne er lettere at synge på og derfor velegnede til at indlære intervallerne i en skala.

Metoden tilskrives musikteoretikeren Guido af Arezzo (ca. 990-1050). Han gik ud fra en gammel hymne til St.Johannes:

Ut queant laxis
resonare fibris
Mira gestorum
famuli tuorum
solve polluti
labii reatum
sancte Iohannes.

Oversat: For at Dine tjenere afslappet skal kunne besynge Dine gerningers under, befri da deres besudlede læber fra deres skyld, hellige Johannes!
Stavelserne do - re- mi osv. er de første i hver linje (ut er senere blevet erstattet af do fordi det er lettere at synge på, si er dannet af forbogstaverne i sancte Iohannes). Oprindelig havde stavelserne ikke relation til en fast tonehøjde, men kunne bruges ud fra hvilket som helst udgangspunkt. Systemet er nu mest brugt i de romanske lande.

 
Tonerne markeret på et udsnit af klaverets tangenter

Billede:
Ord:

Sopran

Beskrivelse:

Den højest klingende kvinde- eller drengestemme. En mørkere sopran kaldes mezzo(sopran). Kan også bruges om det instrument i en familie der ligger højest.

Oprindelig hed den højeste stemme cantus eller discantus. betegnelsen sopran slog igennem i det 17.-18. årh. I opera skelner man mellem lyrisk eller dramatisk sopran, koloratursopran og soubrette.

Den mørkeste damestemme hedder alt, den lyseste herrestemme hedder tenor, den mørkeste herrestemme hedder bas. Mellem tenor og bas ligger barytonen. Se disse.

Billede:
Ord:

Stabat mater dolorosa

Beskrivelse:

Betyder: Den sorgfulde moder stod

Teksten til sekvensen Mariae Syv Smerter, en af mange liturgiske korsange som blev komponeret mellem det 12. og 15. århundrede, begynder med ordene Stabat mater dolorosa.

Andre sekvenser er Dies Irae fra dødsmessen, Victimae pascali laudes til påsken og Veni sancte spiritus til pinsen.

Billede:
Ord:

Staccato

Beskrivelse:

Betyder at tonerne skal spilles kort og ikke sammenhængende - i modsætning til legato. Vises i noderne med prikker eller evt. lodrette streger (der angiver at tonerne skal være lidt længere, men stadig afbrudte).

Billede:
Ord:

Streaming

Beskrivelse:

Lyd eller video, der sendes over internettet, men ikke kan gemmes på computer eller mp3-afspiller.

Billede:
Ord:

Strygekvartet

Beskrivelse:

Et ensemble med to violiner, en bratsch og en cello. Ordet bruges også om et værk for den besætning, f.eks. "Carl Nielsens Strygekvartet i F-dur".

Billede:
Ord:

Symfoni

Beskrivelse:

Et orkesterværk i fire satser: hurtig, langsom, menuet (scherzo) og hurtig. Formen bruges fra og med klasikken (Haydn, Mozart og Beethoven)
Den klassiske symfoni får sin form af komponisterne Haydn (1732-1809), W.A. Mozart (1756-91) og Beethoven (1770-1827). Grundstammen er tre satser, en hurtig, evt. med en langsom indledning, en langsom, evt. efterfulgt af en menuet (+trio) som hos Beethoven bliver til den hurtige scherzo, og en hurtig slutsats.

Billede:
Ord:

Synkope

Beskrivelse:

En rytmisk forskydning i forhold til taktslaget - en lang eller overbundet node på et ubetonet slag som derved bliver betonet; som et lift i jazz-musik.

I en firedelt rytme er første og tredje slag betonet, men hvis andet slag er bundet sammen med tredje, bliver det betonet, og rytmen er blevet forskudt.

Billede:
synkope
Overskrift:

T

Ord:

Tenor

Beskrivelse:

Den højeste mandsstemme - eller det instrument i en familie der ligger tilsvarende.

Operaroller skelner traditionelt mellem lyrisk tenor (fx Tamino i W.A.Mozarts Tryllefløjten fra 1791), heltetenor (fx Tristan i R.Wagners Tristan og Isolde fra 1865) og buffotenor (fx Jaquino i L.v.Beethovens Fidelio fra 1805).

I den flerstemmige musik mellem det 13.-16. årh. er tenor den stemme der synger cantus firmus, dvs. grundmelodien. I begyndelsen lå den nederst, efter ca. 1450 blev den delt i contratenor altus og contratenor bassus.

Billede:
Ord:

Terts

Beskrivelse:

Intervallet (afstanden) mellem grundtonen og det tredje trin i en skala, for eksempel c-e, også kaldet en dur-terts i modsætning til en mol-terts hvor intervallet er formindsket med en halv tone: c-es.

Billede:
Ord:

Theremin

Beskrivelse:

Verdens første elektroniske musikinstrument og det eneste instrument som spilles uden at man rører ved det. Opfundet i 1919 af en russisk fysiker.

Man spiller på en theremin ved at bevæge sine hænder i nærheden af to antenner. Højre hånd bevæger sig i forhold til den lodrette antenne og ændrer dermed det elektromagnetiske felt hvilket igen ændrer tonehøjden. Instrumentet spænder over seks oktaver. Venstre hånd kontrollerer styrken. Theraminens lyd kan minde om en cello eller violin, nogle gange en fløjte eller ligefrem den menneskelige stemme.
Thereminen blev opfundet af den sovjetiske fysiker Leon Termen i 1919. I 1928 flyttede han til USA og ændrede sit navn til Leon Theremin.
Komponister som Edgard Varese, John Cage og Bohuslav Martinu har skrevet musik til thereminen som også bruges i rock, pop og jazz-musik.

Billede:
Ord:

Tolvtonemusik

Beskrivelse:

System til at komponere musik uden toneart. I stedet er udgangspunktet en given række af 12 forskellige toner (både de sorte og hvide tangenter). Rækken sammensættes frit, men følges gennem hele værket. Teknikken er opfundet af komponisten Arnold Schönberg i begyndelsen af 1900-tallet.

Billede:
Ord:

Tonika

Beskrivelse:

En tonearts første trin (grundtone) eller akkorden på denne tone. En tonal komposition starter og slutter på tonika.

Billede:
Ord:

Transponere

Beskrivelse:

Omskrive eller spille et musikstykke i en anden toneart end den, det oprindelig er noteret i.

Billede:
Ord:

Treklang

Beskrivelse:

En samklang af tre toner med indbyrdes terts-afstand; grundtone, terts og kvint.

I dur-treklangen er tertsen stor (to heltonetrin), i moltreklangen er tertsen lille (en hel og en halv tone). C-dur-treklangen består således af tonerne C- E-G; c-mol-treklangen består af C-Es-G.

Den traditionelle vestlige musik bygger på treklangen som harmonisk grundlag; men akkorder blev først brugt efter 1400-tallet.Musikken i det antikke Grækenland var enstemmig og formentlig rent deklamatorisk anlagt. Den tidlige gregorianske sang var ligeledes enstemmig.

Først efter ca. år 1400 begynder man at kunne spore en fornemmelse for at høre musikken vertikalt, altså med flere toner samtidig som dannede en samklang. Fornemmelsen for samklang i betydningen harmoni eller velklang bliver først fremherskende efter midten af det 15. årh.

Billede:
Ord:

Triol

Beskrivelse:

En gruppe af tre lige lange nodeværdier spillet så de svarer til to af samme slags. Angives i noderne med en bue/klamme og/eller et tretal.

Ottendedelstriol:

Billede:
triol
Ord:

Tritonus

Beskrivelse:

Det interval der omfatter tre heltonetrin, fx c - fis eller f - h. I middelalderlig musikteori var tritonus forbudt, og intervallet blev kaldt diabolus in musica, dvs. djævlen i musikken.
Det forhindrede dog ikke at det blev anvendt, og i det 16.-19. årh. endda med forkærlighed til understregning af tekststeder om død, synd og klage.
I atonal musik vandt tritonus ny betydning fordi det er præcis halvdelen af en oktav (fx c - c eller f - f).


Billede:
Ord:

Trombone

Beskrivelse:

Engelsk/fransk/italiensk for basun.

Billede:
Ord:

Træblæser

Beskrivelse:

Blæseinstrument hvor lyden frembringes enten ved at luften sættes i svingninger af et eller to blade (lavet af bambus), eller ved at der blæses mod en skarp kant ligesom når man blæser over kanten på en flaske. Dette gælder fx tvær- og blokfløjte, i blokfløjten sidder den skarpe kant dog inde i mundstykket.

Begrebet "træblæser" refererer til disse to konstruktionsprincipper og handler ikke om hvilket materiale instrumentet er lavet af, selv om flere af instrumenterne i familien enten er eller har været lavet af træ.

De gængse træblæsere er blokfløjte, tværfløjte, obo, fagot, klarinet og saxofon. Oboen og fagotten er dobbeltbladede, mens klarinetten og saxofonen er enkeltbladede.

Billede:
Ord:

Turntablism

Beskrivelse:

eng. af turntable, grammofon. En særlig improvisationsbaseret kunstform, hvor dj'en mixer og manipulerer lyd fra vinylplader live. Scratch indgår som et centralt element. Det er denne disciplin, der dyrkes i konkurrencer som DM i mix.

Billede:
Link:
/Bannervisninger/DJM-dec17-2
Link:
/Bannervisninger/Coco-december17
Link:
/Bannervisninger/Gyldendal-opera
Link:
/Bannervisninger/DKDM-nov17
Link:
/Bannervisninger/Les-Voix-Humaines
Link:
/Bannervisninger/Camerata-O-dec17
Link:
/Bannervisninger/Trinitatis-dec17
Link:
/Bannervisninger/Trinitatis-dec17
Link:
/Bannervisninger/Camerata-O-dec17
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/Bannervisninger/DJM-dec17-2
Link:
/Annoncer
Link:
/Bannervisninger/Gyldendal-opera
Link:
/Bannervisninger/CPH-soloist-nov17
Link:
/Bannervisninger/Coco-december17

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.