Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


Banner_link2:
-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Vild med Wagner

Oprettet:
13-05-2013
Beskrivelse:

Den 22. maj ville komponisten, forfatteren, dramatikeren og teatermanden Richard Wagner være fyldt 200 år. Det er langt fra alle der sætter pris på de langstrakte wagnerske musikdramaer fyldt med nordiske guder, middelalderlige riddere og fatal kærlighed. Men bliver man først draget ind i Wagners univers, kan man aldrig blive træt af det. Sådan har Flemming Øster det i hvert fald. Ved siden af sit arbejde som ingeniør har han hele sit voksenliv været en usædvanlig flittig koncertgænger og rejst rundt i verden efter musikalske oplevelser, ikke mindst af Wagners operaer.

Det startede med Giro 413. I Flemming Østers barndomshjem i Himmerland i 40’erne stod den som i så mange andre hjem på det legendariske ønskeprogram, og Flemming spidsede særlig ører tyve minutter i to når det var tid til den klassiske afdeling. Tre stykker gik igen: Slavekoret fra Verdis Nabucco, Den Hellige Stad med Frans Andersson og så Pilgrimskoret fra Wagners Tannhäuser.

Da Flemming Øster blev lidt ældre, var det mere den moderne jazz der tiltrak sig hans opmærksomhed, men mens han læste på Danmarks Tekniske Højskole, mødte han på kollegiet hvor han boede, to polit-studerende der af og til tog fri fra forelæsningerne for at hellige sig Wagners musik på grammofonen. Og de trak ham med ind i Wagners univers.

Der var nogen i omgangskredsen som mente at man burde tage afstand fra Wagner på grund af hans kritiske artikler om jøder og status som Hitlers yndlingskomponist. Men Flemming Øster syntes at de musikalske oplevelser var vigtigere end komponistens politiske ståsted.

”Og når Villy Sørensen kunne beskæftige sig med Wagner, så kan jeg også,” slår han fast med henvisning til den danske forfatters artikler hvor Wagner blandt andet beskrives som en ’konservativ revolutionær’.

Under alle omstændigheder har Flemming Øster siden han så sin første Tannhäuser, i Wagners barnebarn, Wieland Wagners iscenesættelse, opsøgt så mange Wagner-forestillinger som han kunne komme af sted med. Her oplevede han for første gang Pilgrimskoret og Romsfortællingen i teatret, og så syntes han det var spændende at Anja Silja sang både Venus’ og Elisabeths roller. En ekspert har siden fortalt ham at dette nok mest skyldtes de personlige relationer mellem Silja og instruktøren.

”Det er muligt,” siger Flemming, ”men man skulle ikke som 25-årig have læst meget af Poul Henningsen for at se en anden logik i det sammenfald.”

Ingen arier, tak!
Wagner gjorde op med traditionen fra de romantiske operaer hvor serier af arier, duetter og ensemblestykker med deres afrundede form kalder på publikums bifald i løbet af forestillingen. Hos Wagner integreres ordene, dramaet og musikken i en stadigt fremadskridende ’uendelig melodi’ der nærmest ikke tillader publikum at slippe koncentrationen. Og det er netop det der tiltaler Flemming Øster, selvom han indrømmer at det kan ske i løbet af de fire timer lange forestillinger at han kommer til at tænke på noget andet.

”Jeg bliver aldrig træt af Wagner. Verdis melodier orker jeg ikke at høre igen og igen, men Wagners sammenhængende dramaer bliver på en måde ved at være nye for mig, selvfølgelig især når man ser dem sat op af forskellige instruktører.”

Gennem årene har Flemmings Øster suppleret de mange teateroplevelser med et utal af foredrag om Wagner, blandt andet ved Folkeuniversitetet, han har læst bøger, programnoter og anmeldelser i lange baner, og nu er han i gang med et tyskkursus som skal sætte ham i stand til at læse og forstå Wagners egne tekster bedre.

Ferie i Bayreuth
Når man siger Wagner, må man også sige Bayreuth. I den lille sydtyske by fik Wagner i 1870’erne med økonomisk støtte fra flere sider og ikke mindst fra den psykisk ustabile konge Ludwig 2. af Bayern, der var stærkt betaget af Wagners eventyrlige sagnverden, opført et festspilhus med en helt unik akustik.

I festspilhuset sidder det store orkester på op til 100 musikere og med en stærkt udvidet blæsersektion for eksempel skjult for publikum i en forsænket orkestergrav inde under scenen. Orkestrets lyd bliver først sendt op til sangerne og blandes med stemmerne før den kommer ud til publikum. Dermed behøver sangerne ikke synge ekstra kraftigt for at gå igennem, hvilket også ville kræve nærmest umenneskelige kræfter i de lange værker.

Det specielle arrangement ærgrer dog ingeniøren i Flemming Øster lidt:

”Først laver Wagner et kæmpe orkester med særlige messinginstrumenter – der er ligefrem noget man kalder en Wagner-tuba – og de kan altså spille rigtig højt. Og så gemmer han dem ned i en grav så publikum ikke får den fulde glæde af lyden; især diskanttonerne går ifølge min akustiske viden ikke så let om hjørner!”

Fem ture til Bayreuth på 20 år
Flemming Øster har haft mange muligheder for at studere de akustiske forhold i festspilhuset. Hvert år ansøger han om billetter til sommerens Wagner-forestillinger; normalt får man det højst hvert 10. år. Men over de seneste 20 år er det alligevel lykkedes ham at komme derned fem gange.

”Wagner ønskede faktisk at der skulle være kø til hans forestillinger. Det skulle være overkommeligt for enhver at komme ind. Derfor kan billetterne fås helt ned til 400 kr., og musikere og sangere får ikke de store fyrstelige honorarer for at være med,” fortæller han.

Det er til gengæld ikke i orden at møde op i sit daglige tøj. Den mere eller mindre officielle dress code hedder mørkt tøj for herrerne og pæne kjoler for damerne; helst en ny kjole hver aften.

”Jeg husker i hvert fald en stor opstandelse da Angela Merkel mødte op til premiere i en kjole hun før var set i!”

Det fine skrud er i øvrigt ikke Flemmings kop the – ”det er upraktisk når man skal indtage sin madkurv på parkeringspladsen i de lange pauser, hvilket vel burde være i god overensstemmelse med den socialt-kulturelle arv fra Wagner.”

I byen er der en helt særlig stemning i festivalmåneden. På gader og stræder, i restauranter, forretninger og museer, som Villa Wahnfried (Wagners bolig), myldrer det selvfølgelig med mennesker hvilket også tiltrækker mange fantastiske ’stand up’-kunstnere. Flemming skal f. eks. altid ind og høre Stefan Mickisch, der som pianist og sanger kan noget helt særligt med at lave sjov med Wagners tekster samtidig med at han yder en musikalsk pragtindsats.

I dette jubilæumsår glæder Flemming sig særlig til at se den nye udgave af Ringen iscenesat af Frank Castorf.

”Det er altid sjovt med Ringen – det bliver en helt lille ferie med de fire forestillinger fordelt på fire aftener,” siger Flemming Øster der ud over i Bayreuth har oplevet de fire operaer i Ringen - Rhinguldet, Valkyrien, Siegfied og Ragnarok - både i New York, Wien, Kiel, Stockholm, København, Aarhus og Esbjerg, ligesom han har set enkeltforestillinger i Hamburg, Lübeck og London. Han har også sikret sig billetter til den særlige – stærkt forkortede – opførelse i Christians Kirke til august hvor de 16 timers musik er reduceret til 9 ½ time på tre dage.

På selve fødselsdagen den 22. maj vil Flemming på en tur med Operaens Venner være i Wagners fødeby Leipzig. Det bliver en kæmpe fest med masser af musik, foredrag og udstillinger – og en særlig fejring af at de to Wagner-byer, Leipzig og Bayreuth, har besluttet at gå sammen om at opføre tre af de sjældent hørte tidlige Wagner-operaer, ”Die Feen”, ”Das Liebesverbot” og ”Rienzi”.

På den måde bliver ringen sluttet – lidt sent måske i forhold til Wagners liv. Og Flemming Øster får endnu en af sit livs mange store musikalske Wagner-oplevelser.

.......

Richard Wagner (1813-1883) – lidt læse- og lyttestof

Forhadte og folkekære Wagner
På 200-års dagen den 22. maj udkommer Jakob Levinsens introduktion til Wagners liv og værk "Børn, skab nyt! Ti scener fra Richard Wagners musikverden". Sammen med kulturjournalist Katrine Nyland Sørensen fra DR giver Levinsen en række punktnedslag i Wagners operaer og forfatterskab, og bud på hvad der allerede i Wagners egen tid gjorde ham så på én gang forhadt og folkekær - og på hvad vi stadig kan lære af ham.

og i samtale med kulturjournalist Katrine Nyland Sørensen i Den Sorte Diamant den 22. maj.

Uundgåelige Wagner
Juristen og forfatteren Henrik Nebelong er også en passioneret Wagner-elsker, og han har udgivet en række bøger med danske oversættelser af Wagners operatekster suppleret med informative forord og gennemgange af musikken, blandt andet de såkaldte ledemotiver, forsynet med nodeeksempler. Han har også skrevet den første danske biografi om Wagner hvor han giver en samlet beskrivelse af Wagners liv, musik, tekster og politiske holdninger.

Læs mere om bogen

I februar 2013 udkom endnu en Wagnerbog af Henrik Nebelong: Liebesverbot! Sex og Anti-sex i Wagners dramatik.

Sex er et gennemgående tema i Wagners dramatik. Wagner ser det seksuelle begær snart som en befriende kraft, snart som en pinagtig forbandelse. I sine værker tager han kampen op med det borgerlige samfunds bigotteri og med sine egne dæmoner i et enestående originalt, symbolpræget og surrealistisk formsprog.

Læs mere her

Grænseløse Wagner
Nicholas Spice holdt i februar et foredrag på British Museum med titlen ’Is Wagner bad for us?’ om hvordan Wagners musikdramatik på en måde overskrider publikums grænser og æder sig ind på dem. Man kan høre foredraget eller læse det i sin helhed her. Teksten er suppleret med lytteeksempler.

Hør eller læs foredraget

To uddrag fra foredraget:

”Respecting boundaries was not Wagner’s thing. Transgression he took in his stride – stealing other men’s wives when he needed them, spending other people’s money without worrying too much about paying it back – while artistically his ambitions knew no bounds. There is something awe-inspiring about his productivity under hostile conditions, the way, though living on the breadline, he turned out masterpieces when there was no reasonable prospect of any of them being performed: gigantic works, pushing singers and musicians to the limits of their technique, and taking music itself to the edges of its known universe. Theft; the breaking of vows, promises and contracts; seduction, adultery, incest, disobedience, defiance of the gods, daring to ask the one forbidden question, the renunciation of love for power, genital self-mutilation as the price of magic: Wagner’s work is everywhere preoccupied with boundaries set and overstepped, limits reached and exceeded. ‘Wagnerian’ has passed into our language as a byword for the exorbitant, the over-scaled and the interminable.”

(…)

”Debussy said that it was ‘hard to imagine the state to which the strongest brain is reduced by listening for four nights to the Ring … It is worse than obsession. It is possession. You no longer belong to yourself.’

Returning from a Wagner performance in January 1917, Otto Klemperer said to his sister: ‘When I like Wagner, I do not like myself.’

I think one can go a step further and say that even disliking Wagner is not straightforward. There are many composers we may not particularly care for, but this poses no problem because we experience their music as separate from us, as other. They do not tamper with our sense of self. In possessing us, Wagner restricts our freedom to dislike him, since in disliking him, we can find that we end up disliking bits of ourselves. And this, after all is what he set out to achieve: he wanted his listener to abandon himself unresistingly to the work, so that he ‘involuntarily assimilates even what is most alien to his nature.”

Wagner om Beethoven
Wagner var en stor beundrer af Beethoven. Han lavede ligefrem en transskription for klaver af Beethovens 9. symfoni som han var særlig tiltrukket af. Det kan man læse om i hans selvbiografi 'Mit liv' citeret på hjemmesiden The Wagnerian.

Sørensens Wagner
Villy Sørensens introduktions- og programartikler om Richard Wagner er samlet i bogen ’Sørensens Wagner’ som også rummer Wagners eget skrift ’Kunsten og revolutionen’ i Villy Sørensens oversættelse.


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:



Live fra Bayreuth
Den 25. juli kl. 18.00 live-transmitterer biografen CinemaxX ’Den flyvende hollænder’ direkte fra Bayreuth. I København præsenteres operaen af Berlingskes musikredaktør Søren Schauser, i Aarhus af tenoren Jens Krogsgaard.

Wagner-Wahn
Hamburg Operaen fejrer fødselsdagen med en kraftanstrengelse af hidtil usete dimensioner: Fra den 12. maj til 2. juni opfører de 10 store Wagner-operaer, alle dirigeret af operaens chef Simone Young. Operaerne er iscenesat af Peter Konwitschny, Ruth Berghaus, Robert Wilson, Harry Kupfer, Claus Guth og Marco Arturo Marelli, og blandt sangerne finder man to danske stemmer: Bo Skovhus og Stig Fogh Andersen.

Fødselsdagsfejring på P2


Link:
/Tivoli-maj-august-sommerklassisk-side-2018.356.aspx
Link:
/Tivoli-maj-august-sommerklassisk-side-2018.356.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/Nyhedsbreve-_

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.