Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Unge musikere spiller foråret ind

Oprettet:
25-02-2018
Beskrivelse:

I marts måned deltager konservatoriestuderende fra alle landsdele i forskellige festivalbegivenheder. I Aarhus sætter Århundredets Festival spot på La Belle Epoque omkring forrige årtusindskifte. I Odense og Esbjerg markerer sangere og musikere fra Syddansk Musikkonservatorium foråret med flere koncerter. Og i København giver festivalen PULSAR indblik i hvad de unge komponister ved musikkonservatoriet og kunstnere ved billedkunstskolen har i pipelinen.

Århundredets Festival er en videnfestival i og omkring Aarhus der hvert andet år sætter spot på en historisk epoke og dens viden, kunst og kultur. I år er turen kommet til La Belle Epoque fra 1871 til 1914. Festivalen præsenteres af Folkeuniversitetet i samarbejde med kultur- og uddannelsesinstitutioner, bl.a. Det Jyske Musikkonservatorium, og varer fra 2.-11. marts.

Lørdag d. 3. marts kan man f.eks. under overskriften Nature Is a Temple høre hvad der sker med lyrik af poeter som Baudelaire, Rimbaud og Verlaine fra sidst i 1800-tallet når fem unge sangskrivere fra Det Jyske Musikkonservatorium giver dem nyt liv i et moderne, elektronisk, organisk, mangfoldigt og genreløst udtryk.

Og den 5. marts kommer solistklassestuderende Elisabeth Colding Sivertsen rundt om komponisten Rachmaninovs liv og musik når hun spiller udvalgte klaverværker og fortæller om musikken og Rachmaninovs liv.

Se konservatoriets kalender 

Se festivalens hjemmeside 

Syddansk Musikkonservatoriums Forårsfestival åbner den 19. marts med en koncert i Odeon, Konservatoriets Koncertsal og slutter 24. marts med brunchkoncert i Café ODEON Social.

Se konservatoriets kalender 

PULSAR - A 360° Survey

Den årligt tilbagevendende festival PULSAR tager pulsen på de unge komponister og billedkunstnere i København. Fra 7.-15. marts holdes 14 koncerter, udstillinger og events.

I år vil man også kunne møde den dansk/franske maler og lydkunstner Knud Viktors visuelle og lydlige univers. Og årets gæstekomponist er den koreansk fødte Unsuk Chin hvis lysende og bevægelige musik bl.a. er repræsenteret med to danske førsteopførelser spillet af DKDM Sinfonietta og DR SymfoniOrkestret.

En koncert med DR VokalEnsemblet er kulminationen på en workshop for fire af DKDM’s unge komponister.

Årets gæsteensemble er Esbjerg Ensemble hvis 10 musikere viser de nye kompositioner fra årets workshop med unge komponister fra konservatorierne i København og Aarhus - sat i relief af Bent Sørensens 'Pantomime' med Katrine Gislinge som klaversolist.

Der er gratis adgang til det hele.

Læs mere på konservatoriets hjemmeside 

FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.