Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Tonemester med tårnhøje ambitioner

Oprettet:
11-05-2017
Beskrivelse:

Selv om Daniel Davidsen først formelt afslutter sin uddannelse som tonemester fra konservatoriet i år, er han allerede langt inde i en professionel karriere. Og han har fået flere priser og udmærkelser; senest fra Léonie Sonnings Musikfond der for første gang har givet en af årets ni talentpriser til en tonemester. Men han kan ikke identificere sig med titlen ’mester’, det lyder for definitivt: ”Man skal aldrig stille sig tilfreds, der er hele tiden noget nyt at lære,” siger han.

Daniel

Af Marianne Ryde

Jeg møder Daniel Davidsen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium dagen før påske. Han er lidt forundret over at kantinen er lukket – er faktisk ikke helt sikker på om påsken er ved at være overstået eller lige begyndt. De sidste dage har han tilbragt sammen med den norske tonemester Morten Lindberg for at lave optagelser i koncertsalen til en Super Audio Compact Disc (SACD), og nu er han i gang med at sætte de bedste bidder sammen til et organisk hele.

Daniel arbejder så intenst med opgaven, at alt andet nærmest forsvinder. Timerne bare går uden at han holder tal på dem. Han bruger som regel mere tid end han får betaling for - han kan bare ikke lade være, for resultatet skal leve op til hans egne krav, og de er høje.

”Folk gør sig nok ikke forestillinger om hvor mange timers arbejde der er tilbage for tonemesteren når musikerne er gået hjem. På en kommerciel udgivelse er der typisk editeret 400-600 gange. Man kan godt en gang imellem føle sig lidt som en redningsmand med et kæmpe ansvar. Hvis jeg editerer ordentligt, kan jeg gøre musikerne 50 procent bedre end de er live. Men man kan også komme til at gøre for meget, så nerven og det organiske går tabt. Det er en hårfin balance,” siger Daniel.

Vild med lyd

Han startede sit musikalske liv med trompet og klaver, og spillede blandt andet i en messingkvintet, som han arrangerede musik til.

Arrangementerne skrev han i nodeprogrammet Finale, der sendte dem ud som midi-filer. Det lød forfærdeligt, syntes Daniel, han kunne næsten ikke holde ud at høre på dem. Derfor anskaffede han andre programmer og begyndte at arbejde med software til musikproduktion. Trompetspillet gled efterhånden i baggrunden og danner nu mere den perfekte klangbund for tonemesterarbejdet.

”Jeg har spillet så meget at jeg let kan sætte mig ind musikernes situation, og den musikalske forståelse er også en vigtig del af arbejdet,” siger han.

Daniel fik en bachelor i musikvidenskab, og for fem år siden kom han ind på konservatoriets tonemesteruddannelse. Allerede det andet år valgte han at forlade de trygge rammer i Danmark for at komme til USA og arbejde med Cleveland Orchestra, et af verdens bedste orkestre. Tonemesterfaget er også et håndværk, understreger han, så det er rigtig godt at gå i lære hos de største mestre.

Efter studier og arbejde i USA kom han hjem for at tage kandidaten på DKDM. Men også her sørger han for at opsøge de dygtigste i branchen og påtage sig så mange opgaver som muligt, for der er desværre ikke timer nok på konservatoriet efter Daniels mening.

Til den afsluttende eksamen, som er nært forestående, skal han selvfølgelig lave en optagelse og gøre rede for hvilke tanker der ligger bag mikrofonopstilling, musikernes placering, akustik osv.

Han ved endnu ikke hvad han vil vælge. Men det bliver helt sikkert noget med surround sound, og gerne mere end de traditionelle fem højttalere.

”Mine seneste optagelser er 3D, det vil sige at der ikke kun er højttalere rundt om lytteren, men også ovenover - i alt 10 signaler, og det giver en kæmpe oplevelse. Der er selvfølgelig ikke mange som har 10 højttalere hjemme i stuen, derfor skal man også tænke stereo når man optager, så alle kan bruge produktet. Men for mig er det vigtigt hele tiden at forbedre lytteoplevelsen.”

Til gengæld er han ikke så vild med at optage koncerter, for der skal musikerne altid sidde på en bestemt måde.

”For eksempel har publikum betalt for at se pianistens hænder, men det giver en bedre lyd, hvis man drejer instrumentet og i øvrigt åbner klaverlåget højere op. Jeg prøver hele tiden at tænke over hvorfor tingene er som de er. Det meste handler om tradition og konservatisme. Men som tonemester skal man ikke være bange for at stille spørgsmålstegn.”

Fire nye mikrofoner

Léonie Sonnings Talentpris er et dejligt skulderklap for Daniel og en bekræftelse på at det er lige så stor kunst at optage musik som at spille den. Og den er selvfølgelig også et kærkomment økonomisk tilskud til de nødvendige investeringer i udstyr. De 60.000 kr. er faktisk allerede omsat i fire nye mikrofoner, for dem kan en tonemester aldrig få for mange af. Hver opgave sin mikrofon – Daniel eksperimenterer hele tiden og har givet sig selv en ny udfordring hver gang han skal på optagelse.

Han er også i gang med at bygge sit eget studie efter alle kunstens regler. Og så overvejer han at få sig et kørekort, for det er temmelig anstrengende at tage toget med alt det grej en tonemester rejser rundt med.

Men han overvejer aldrig en anden løbebane:

”Tonemesterfaget er ren passion for mig. Jeg har virkelig fundet min niche i livet.”


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:
Daniel Davidsen sammen med Friedrich Gürtler og Niklas Sivelöv under produktionen af Per Nørgårds tidlige klaverværker som udgives af Dacapo.
"Det var et spændende samarbejde mellem tre generationer," siger Daniel. 

sonningmusik.dk

Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.