Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Sommerjob i Bayreuth

Oprettet:
18-06-2013
Beskrivelse:

Til daglig er de to travle operasangere med hver deres solokarriere, en næsten treårig datter og et familieliv der kun fungerer med stram planlægning. Denne sommer kan familien for første gang tilbringe næsten tre måneder sammen, for Ditte Errboe og Jakob Holtze skal begge – som de eneste danskere – synge med i Bayreuths festspilkor. Så den seneste måned er der blevet terpet Wagner på fuldt tryk i det lille hjem.


Ditte Errboe hørte sin første Wagner-opera som fireårig. Det kom helt naturligt, for hendes mor spillede i Århus Symfoniorkester, faren var scenetekniker i Musikhuset, og Ditte var med når der blev prøvet på Francesco Cristofolis legendariske opsætning af Ringen.

I øjeblikket studerer Ditte hos Tina Kiberg som har sunget flere store Wagner-roller i Bayreuth, og hun har sunget rigtig meget med sin mand, Jakob Holtze, medens de gik på konservatoriet. Så nu er det som om ringen sluttes for dem når de sammen skal stå på Wagner-scenen over dem alle i Bayreuth. De glæder sig enormt, ikke mindst til at kunne tilbringe flere måneder sammen.

Udvalgt i Glasgow

Det hele startede i Glasgow for to år siden. Her tilbragte parret et års tid mens Jakob Holtze gik på operaskole, og her fik de også lejlighed til at gå til foresyngning hos kormesteren i Bayreuth, Eberhard Friedrich. Han engagerede straks tenoren Jakob, mens mezzosopranen Ditte måtte vente et år på at der blev plads blandt 1. alterne.

Nu sidder de så med hver deres korpartitur, perfekt udstyret fra Bayreuths side med gule markeringer og pile ud for deres respektive stemmer, og øver på Ragnarok, Lohengrin, Tannhäuser og Den flyvende Hollænder.

”Vi har skrevet under på at vi kan det hele udenad – fejlfrit – når vi ankommer den 19. juni!” fortæller de. Og Jakob kan forsikre at det er alvorligt ment, for sidste år var der faktisk en korsanger der blev sendt hjem fordi noderne ikke sad som de skulle.

Der er simpelthen ikke tid til at lære musikken på stedet. De første tre dage går med korprøver, men derefter starter sceneprøverne hvor man bliver sendt i alle retninger – ikke nødvendigvis med andre sangere på samme stemme – og så skal noder og tekst altså være på plads.

”Festspillene er et yderst velsmurt maskineri hvor alt er planlagt til mindste detalje,” fortæller Jakob. ”Der er ingen løse ender, og har man spørgsmål, ved man altid hvor man skal gå hen for at få svar. Det er faktisk ganske behageligt når man lige har vænnet sig til disciplinen der er temmelig forskellig fra det man oftest møder i vores branche!”

Fem dirigenter

Bayreuth Festspielhaus er nu heller ikke nogen helt almindelig scene. Orkestret er skjult i en dyb grav, og de akustiske forhold gør at de 120 korsangere ikke kan synge på orkesterdirigentens slag, for så vil der være en hørbar tidsforskydning. Derfor bevæger hele fire kordirigenter sig rundt på scenen med små røde lamper – skjult bag et træ, i kulissen eller hvor det nu kan lade sig gøre.

”Og under prøverne taler de konstant i telefon. Først tror man de er ved at bestille pizza til pausen, men så går det op for en at de er i kontakt med folk i salen som giver feedback på lyden,” fortæller Jakob. ”Det er et puslespil at få stemmer og orkester til at samle sig perfekt i publikums ører. Man bliver virkelig ydmyg når man er et lille tandhjul i så stort et maskineri.”

En kæmpe chance

Det er et magisk øjeblik når den første tone slås an til forestillingen. Man ser ikke dirigenten komme ind, han er jo i den skjulte orkestergrav, og der klappes derfor heller ikke. Musikken starter bare ud af ingenting og fortsætter så flere timer uden ophold, uden arier der starter og slutter; bare en lang bølgende flod af musik der gennemspiller alle følelser, fra det militant aggressive til de silkeblødeste lyriske kærlighedstemaer.

Jakob og Ditte er vilde med det og glæder sig til at stå på den historiske scene som så mange stjerner har betrådt. Wagners musik ligger godt for deres stemmer, og det er meget inspirerende for dem at komme tæt på de fantastiske sangere i solorollerne. Det kan som regel også lade sig gøre at få lidt coaching af dem og deres repetitører.

Når forestillingerne starter den 25. juli, bliver der tid til at være turister og nyde dagene med datteren, som ellers har guvernante på i form af en ung pædagogmedhjælper fra vuggestuen, og bedsteforældrene, som selvfølgelig ikke vil gå glip af muligheden for at se en Wagner-opera med de unge på scenen i Bayreuth.

Ditte og Jakob er lutter smil: ”Det bliver en herlig sommer.”


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:

Ditte Errboe
Mezzosopran Ditte Errboe turnerede i foråret med Den Rullende Opera (se omtale her), og projektet fortsætter til efteråret, blandt andet med involverende optræden i forskellige fængsler.

Jakob Holtze
Tenoren Jakob Holtze har i foråret turneret i rollen som Don José i Det Kongelige Teaters kammerudgave af Bizets Carmen og skal til efteråret være med i en anden kongelig kammeropera, nemlig Puccinis Madame Butterfly.

Operaschung
Sammen med pianisten Louise Schrøder har de skabt det lille operakompagni Operaschung der leverer opera og glade dage til enhver lejlighed. Se hjemmesiden

Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.