Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Skabelsen i København

Oprettet:
Beskrivelse:

Claus Johansen fortæller om den blandede modtagelse Haydns Skabelsen fik ved sin københavnske førsteopførelse.

Skabelsen blev spillet og sunget første gang i Danmark om eftermiddagen den 14. oktober 1801 af et kor og orkester på omkring 200 personer for mange tusinde mennesker – noget helt enestående dengang. Det fandt sted i Frue Kirke, og koncerten var arrangeret til fordel for de sårede og faldne i Slaget på Rheden den 2. april. 
Det var moderne musik de tusindvis af københavnere gik ind til den onsdag eftermiddag i den kølige gamle middelalderkatedral. Haydns mesterlige oratorium var blevet uropført i Wien bare tre år tidligere. Arrangementer for blæsere, kammerensembler, fire- og tohændigt klaver strømmede ud over Europa. Men originalen er den bedste. Partituret blev trykt år 1800, og samme år blev den spillet i både Wien, London og Paris – trods Napoleonskrigene. Det var denne autentiske version københavnerne fik at høre, ligesom det er den samme version vi genopfører på Frederiksberg Rådhus den 17.februar. 

Oratoriet beskriver verdens tilblivelse længe før Darwin og uden mindste tanke på Big Bang-teorier. Teksten er naivistisk og vidunderligt troskyldig. Haydns musik er alt andet. Han leverede avantgarde-lyd med nye og ukendte chokeffekter og ganske voldsomme virkemidler, men også med klassisk skønhed og himmelsk naturidyl. Orkestret maler og beskriver henover den velkendte tekst, kedeligt er det aldrig. Overalt vakte den moderne musik sensation. 

Det var modigt at man valgte så avanceret musik til koncerten i København. Indtægterne tilfaldt Understøttelsesfondet, og opførelsen fandt sted en onsdag eftermiddag i den gamle Frue Kirke (altså den der senere blev ødelagt under bombardementet). Det hele blev gentaget 14 dage senere ved en koncert til fordel for fattigvæsenet. Tilstrømningen var kolossal – man mener at der kom mere end 6000 tilhørere i alt! 

Så stort publikum, kor og orkester havde ingen oplevet før i København. Kunstnere fra Det kgl. Teater, musikere fra Kapellet og byens mange dilettanter havde her forenet sig om udførelsen som oversteg alle forventninger selv om der ikke havde været tid til ret mange prøver, landet var jo mere eller mindre i krig. 

Folket jublede, men byens konservative komponister var ikke glade, og smagsdommerne var langtfra tilfredse med den moderne musik. Den ”gamle Schiønning” var slet ikke glad. Musikken var på et par numre nær mere kunstig end indtagende. 

Kapelmester Kunzen, der åbenlyst havde munden fuld af sure rønnebær, skriver en småsur anmeldelse til et tysk tidsskrift hvor han gør opmærksom på, at denne musik ikke kan have lang levetid. Kunzen var Mozarts mand – ikke Haydns. Han var i branchen og skrev selv kantater og passionsmusik, men brød sig slet ikke om kapelmester Haydns mange effekter med hvalfisk, solopgang, brølende rovdyr, kvidrende fugle og de nyskabte menneskevæsner Adam og Eva der af den erotiske Haydn fremstilles som ikke bare forelskede, men faktisk ret sexede. 

--- med hvor megen Flid og Dygtighed end Korene ere udarbejdede, hvor stor Komponisten end viser sig som Harmoniker, hvor megen Kunst der end er anvendt i Behandlingen af Instrumenterne, kan man dog ikke skjule for sig selv, at Musikken ikke passer til Ordene og Ordene ikke til Musikken, at Deklamationen er skødesløs og forfejlet, at Personerne ikke ere karakteriserede, idet Englenes sang ofte står tilbage for Adams og Evas, at Recitativerne ere tørre og knudrede, at Sangstemmerne ere behandlede som Instrumenter og trykkes sønder og sammen af Bi-instrumenternes Larm, at Sangen er afbrudt og ikke gør sig tilstrækkelig gældende, at Mellemtonerne, der ikke ere de favorableste for Sangerne, ere brugte for meget, at Afmalningen af Sneflokkene – en usynlig Genstand – af brølende Løver, syngende Lærker, kurrende Duer, den klagende Nattergal – uagtet Digteren siger, at den den gang endnu ikke har klaget – og de evindelige Penslerier igen sætte os tilbage i den Regnbuen malende Telemanns Tider, at Stilen er uens, snart moderne, snart gammelfrankisk, snart gejstlig, snart alt for teatralsk, at der heller ikke fattes Reminiscenser, langtrukne Steder, Gentagelser og Trivialiteter, der stikke så meget desto grellere af mod de ophøjede Kor. 

Der var godt nok ikke meget at råbe hurra for. Men Kunzen er opmærksom på at Skabelsen betegner en helt ny fase i forholdet mellem sang og instrumentalmusik – til fordel for instrumentalmusikken – hvilket efter hans begreber bare er helt galt da det har ”en uberettiget og revolutionær karakter”. Han indrømmer dog nødtvungent til sidst at de mange ”fejl” nok mest skyldes digteren, og hvis nogen skulle sætte den slags i musik, måtte det jo være Haydn og ingen anden, for hans styrke ligger i intrumentalvirkningen. 

Hvad han har gjort ud deraf, er da også hverken mer eller mindre end en uendelig symfoni gennemvævet med recitationer og ophøjede kor. 

Skabelsens tredje opførelse fandt sted ved Det kgl. Kapels koncert på Det kgl. Teater den 21. november 1801, og derefter holdt den sig på repertoiret, men ikke som i Stockholm hvor den ganske enkelt blev kult. I København opførte man den gennem mange år blot i uddrag og sjældent mere end en enkelt af de tre dele.

FB Share:
Antal: 1, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.