Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Sfærernes Musik i et elektronisk univers

Oprettet:
04-12-2016
Beskrivelse:

Rued Langgaards værk ’Sfærernes Musik’ blev skrevet for 100 år siden. Siden er det både blevet glemt - og genfundet i 60’erne af blandt andre Per Nørgård, og nu har dreampopduoen marstal:lidell hentet det ind i nutiden med et elektronisk remix, som blev uropført ved Langgaard-festivalen i Ribe i september. Koncerten kan genopleves i en virtual reality-video som findes på YouTube.

Af Marianne Ryde

Rued Langgaards ’Sfærernes Musik’ er langt fra traditionel symfonimusik. Værket består af 15 afsnit med hver deres motto og skal spilles af et usædvanligt miks af symfoniorkester, mindre fjernorkester, orgel, kor, sopransolist og endda et åbentstående klaver hvor strengene stryges direkte. 

"I 'Sfærernes Musik' har jeg fuldstændig opgivet alt hvad der forstås ved motiver, gennemarbejdelse, form og sammenhæng. Det er 'musik' indhyllet i sorte slør og uigennemtrængelige dødståger," har komponisten selv sagt.

Værket er skrevet i årene 1916-18 og altså under indtryk af første verdenskrig. Og det er netop denne historiske sammenhæng som Henrik Marstal og Anna Lidell har lagt vægt på i deres remix.

”Angsten for at 1. verdenskrig skulle brede sig til Danmark, var stor. Frygten for at verden som man kendte den, var ved at gå under. Det er jo meget aktuelt også i dag, så vi har skruet op for den angst,” fortæller Henrik Marstal.

”Vi har bl.a. brugt nogle af de virkelig voldsomme paukesteder og understreger med yderligere trommeslag at det er et uhyggeligt og grumt krigsværk."

Undergangsstemningen blev ved koncertopførelsen skruet endnu en tand op ved at der på væggene rundt om musikerne kørte tre stumfilm fra den periode hvor Sfærernes Musik er skrevet; ’Atlantis’ som blandt andet inkluderer et skibsforlis, ’Verdens undergang’ om en komet der rammer Jorden, og ’Himmelskibet’ - en af verdens første science fiction-film der handler om en rejse til Mars.

Remix

Men hvorfor tage et helstøbt klassisk værk, klippe det fra hinanden og sætte nogle af stumperne ind i en ny musikalsk sammenhæng?

”Jeg har altid syntes det var et fuldstændig fantastisk værk. Jeg har kendt det siden jeg var i tyverne og studerede musikvidenskab,” begynder Henrik Marstal der som musiker har arbejdet med både rock, pop og electronica i forskellige sammenhænge.

”Vi vil vise forbindelsen mellem den tid hvor værket er skrevet, og nu. Med vores remix prøver vi at forstå det ældre værk med nye ører og håber dermed at vi bidrager til at holde et rigtig godt stykke musik i live."

Og sanger og musikproducer Anna Lidell supplerer:

”Ja, vi har begge den store glæde ved klassisk musik. Der er noget med harmonierne og klangene af akustiske instrumenter som rører en helt enormt. Men det er også spændende at bringe musikken ind i et elektronisk univers hvor kan man være mere kreativ – finde andre lyde, skabe nogle anderledes universer, og hvor man ikke helt ved hvor lyden kommer fra. Det kan pirre ens fantasi på en helt anden måde.”

Henrik Marstal har før arbejdet med at remixe klassisk musik, blandt andet musik af Mahler sammen med Copenhagen Phil. Når han nu har taget fat i Rued Langgaard, er det også fordi det er så specielt et værk med mange forskellige lydkilder. Og samtidig et værk der er forud for sin tid, og som netop bruger nogle af de midler der er karakteristiske for elektronisk musik, for eksempel små elementer der bliver gentaget – eller loops som det hedder i det elektroniske sprog.

”Meget elektronisk musik er koncentreret om at finde en minimalistisk idé – en basgang, et beat eller lignende - og så bare kopiere den igen og igen. Der er en tillid til at et enkelt musikalsk udsagn får mening ved at blive gentaget mange gange. Gentagelsen giver en tryghed og fortrolighed med materialet. I den romantiske musik derimod skal musikken, klangene osv. helst være nye hele tiden. Det er Rued Langgaards musik også et stærkt vidnesbyrd om. Jeg kalder formen for en antiform. Der er aldrig noget som kommer tilbage – bortset fra de sitrende strygere, som stykket starter med.”

Al Graad Grunde

Man skal lytte godt efter for at finde spor af Sfærernes musik i marstal:lidells værk som meget passende har fået titlen ’Al Graad Grunde’, et anagram for Rued Langgaard. Det nye værk har samme længde, 45 minutter, men dermed hører ligheden også op. Og det er delt i tre længere satser i stedet for Langgaards 15.

Den berømte åbning af ’Sfærernes Musik’ med en sitrende strygerklang som nærmest er en signatur for Langgaards værk, er dog et af de elementer, der er kommet med, men først i begyndelsen af 3. sats.

”Vi ønskede ikke at fra starten at skabe en forventning om at hele værket på en eller anden måde ville blive spillet igennem,” forklarer Henrik. ”Der er enormt meget som ikke er med.”

I ’Sfærernes Musik’ bliver der sunget forskellige tekster på tysk. De er transformeret til dansk i ’Al Graad Grunde’, og noget er sunget, andet talt og kørt gennem en såkaldt vocoder som genererer en treklang og omformer lyden til en blanding mellem sang og tale. Enkelte linjer er udeladt, mens andre er gentaget. På den måde er der f.eks. kommet særlig vægt på sætningen ’Jeg sænker min sjæl i dybet’ som både reciteres og senere får en ny melodi.

”Det er netop remixerens privilegium at finde små elementer og highlighte dem,” siger Henrik.

Fra superindspilning til remix

Basis for det nye værk er den efter Henrik Marstals mening absolut bedste indspilning af Sfærernes Musik, nemlig Dacapos fra 2010 med DR SymfoniOrkestret dirigeret af Thomas Dausgaard. Marstal og Lidell har fået lov af pladeselskabet til at bruge indspilningen og lagt den ind i en computer. Herefter har musikerne kunnet plukke netop de dele ud som de syntes lød særlig spændende, og som satte deres fantasi i gang.

Det nye værk udkommer muligvis som en færdig komposition på cd, men det har i første omgang fået yderligere liv ved at blive ’opført’ af de to musikere på scenen hvor de med sang og forskellige instrumenter kunne lægge et ekstra lag på.

Første gang var ved Langgaard-festivalen i Ribe i september, anden gang ved ((Go))ng Tomorrow og CPH Pix i København i november.

”Det var spændende først at spille det for en masse Rued Langgaard-kendere og senere for et publikum der mere var elektronisk musik-kendere. Vi vil netop gerne nå ud til begge typer publikum. For folk der ikke er vant til klassisk musik, kan det være en udfordring at musikken hele tiden ændrer sig. Men hvis de først har hørt vores værk, kan det måske være nemmere at gå tilbage til originalværket. Vi vil rigtig gerne skabe bro mellem de to typer publikum,” siger Anna Lidell.

Nu kan alle så udforske værket på egen hånd bevæbnet med en telefon, en tablet eller eventuelt et par VR-briller. Man downloader YouTube-appen, finder VR-videoen og kan så komme helt tæt på musikerne i Ribe Domkirke. Illusionen om at være til stede i rummet bliver total med brillerne, men kan også opnås med et såkaldt cardboard til telefonen.


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:

Definition på remix

En form som opstod omkring 1980 på diskoteker hvor en dj kunne have brug for en lidt længere version af et pophit som oprindelig var timet til radioen. Remixet startede typisk med lyden af trommer som dj’en blendede ind over nummeret – det var en lavpraktisk måde at forlænge numrene på.

Nu har remixet udviklet sig til egentlige genkompositioner som marstal:lidells ’Al Graad Grunde’ af ’Sfærernes Musik’.

Se marstal:lidells hjemmeside

Remix med orkester

I 2017 vil marstal:lidell igen gå på scenen med et remix, men denne gang i samspil med symfoniorkestret Copenhagen Phil. Udgangspunktet er en række satser fra Mahlers symfonier, og det vil nærmest blive en slags battle mellem orkestret som spiller mindre uddrag af udvalgte satser, og duoens elektroniske bearbejdning af musikken.

Remix og hyldest til Else Marie Pade

Henrik Marstal er også manden bag et nyt album, EMP RMX 333, der udkommer på den nu afdøde elektroniske komponist Else Marie Pades 92 års fødselsdag 2. december. Her er hendes værk ’Etude’ blevet remixet af 11 forskellige elektroniske artister, blandt andre marstal:lidell.  

Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.