Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Portræt af Monteverdi

Oprettet:
Beskrivelse:

Den 13. januar 2009 har Det kgl. Teater premiere på Poppeas Kroning, en opera som er næsten 366 år gammel. Optakt tegner et lille portræt af en stor komponist.

Claus Johansen

Han hedder Claudio Monteverdi, og han betragtes som en af de første af de helt store. Men helt store hvad? Han står med et ben i hver lejr. Renæssance på den ene side, barok på den anden. Født 1567, og død 1643. I de unge dage komponerer han kunstfærdige mangestemmige sange med intellektuelle tekster om den svære kærlighed. De kaldes madrigaler, og deres superforfinede virkemidler kan bedst værdsættes af adelsmænd og -damer med stort kørekort til mytologi, græsk, italiensk, dans, ridning, retorik, fægtning, høvisk elskov og lettere ulykkelig kærlighed.

50 år senere sidder han som Venedigs store gamle stjernekomponist og skriver barokoperaer til et betalende publikum der helst vil have gang i den, virtuose sangere, spændende historier og i øvrigt så mange gode melodier som muligt. 

Værdsat, men fattig
Han er født i musikbyen Cremona hvor de laver god mad og bygger de bedste violiner. Han udgiver sine første ting i 1580erne og slår igennem for alvor da fyrstefamilien Gonzaga ansætter ham ved hoffet i Mantua. Fyrsten er mildt sagt interesseret i moderne kultur og videnskab. På hans lønningslister finder vi sammen med Monteverdi maleren Rubens, videnskabsmanden Galilei og forfatteren Tasso. Hertugen er til avantgardekunst og i øvrigt lidt af hvert, og hans kærlighedsliv sætter gang i sladderen over hele Europa.

Der er ikke kedeligt i Mantua, og hertugens kapel er et af Italiens bedste ensembler. Da den gamle kapelmester dør, får Monteverdi hans stilling, men løn ser han kun sjældent og altid først efter adskillige desperate rykkere. Han udgiver samlinger af sære nye madrigaler hvor han bryder de fleste vedtagne regler for ordentlig musik. Det giver kritik, men næsten alle er enige om at han kan noget med kombinationen af det italienske sprog og musik, og han har en helt moderne fornemmelse for at beskrive følelser ved hjælp af toner.

Nye madrigaler kommer til år efter år samtidig med at hans musik bliver mere og mere svær at synge. De sofistikerede værker er skrevet af en helt desperat mand, for selv om han nu er berømt og anerkendt, glemmer hertugen ofte hans løn. Børnene sulter mens far komponerer. Så bliver han selv syg af overarbejde, hertugen er ligeglad, og midt i alle ulykkerne skriver Monteverdi sin Orfeo som mange betragter som verdens første opera. Det er den ikke, og det kan diskuteres om den overhovedet er en opera. Men det ændrer ikke ved at den musikalsk set er en mesterlig beskrivelse af liv, død, kærlighed og kunstens evige kamp mod den uafvendelige skæbne. 

Om Orfeo, Mantua 23. februar 1607: 
I morgen vil hans højhed Fyrsten opføre et nyt værk i den sal som ligger i prinsessen af Ferraras fløj. Det er et stykke som er enestående fordi alle personerne taler i musik, og det siges at være meget godt. Nysgerrighed vil sikkert forhindre mig i at blive væk med mindre pladsmangel gør at jeg ikke kan komme ind (Carlo Magno, hofembedsmand). 

Orfeo blev et gennembrud for Monteverdi hvorefter skæbnen slog ham selv i gulvet. En måned senere døde hans kone. Han var på grænsen af et sammenbrud, og fra hertugen modtog han ikke andet end en ordre om at levere flere nye operaer. I maj 1608 var der premiere på Arianna skrevet af en fortvivlet mand der manglede penge, og dertil var begyndt at lide af migræneanfald. 

Om Arianna: 
Hver stemme blev udført godt, men mirakuløs var klagesangen hvor Arianna synger fra klippen da hun er blevet forladt af Theseus. Ingen som hørte den, var uberørt, og blandt damerne var der ingen som ikke fældede tårer over hendes klage. (fra Conzagas arkiver) 

Bedre tider i Venedig
Efterhånden skyldte hoffet ham enorme summer, men han komponerede videre alligevel. Mariavesper, et af den tidlige baroks mest gribende stykker kirkemusik, blev begyndt i 1610. To år efter døde hertugen, og hans efterfølger fyrede Monteverdi. Han forlod byen med en belønning på 25 scudi - med andre ord ingenting. Med sig havde han sine børn og håbet om en fremtid i Venedig, og det fik han faktisk. Undervejs blev han, sønnerne og tjenestepigen overfaldet af røvere, så de ankom til byen i lagunen helt uden ejendele. I Markuskirken stod til gengæld et kor på 30 mand og 6 topprofessionelle musikere som længtes efter både ny musik og en ny kapelmester. Efter en del prøver fik Monteverdi stillingen, lønnen var god og oven i den kom en luksuslejlighed samt rigelige forsyninger af brænde og vin. Det lunede i de kolde vintermåneder. 

Om Venedig: 
Hvor end jeg går for at lave musik, uanset om det er kammer- eller kirkemusik, så er hele byen ivrig for at være til stede. Mine pligter er usædvanligt behagelige. 
(Claudio Monteverdi) 

Helt problemfrit blev livet aldrig i 1600-tallet. En af Monteverdis sønner blev inde på fastlandet taget af inkvisitionen fordi han havde læst i en forbudt bog, men ude i lagunen tog man ikke inkvisitionen så alvorligt som i Rom. Monteverdis nye adelige venner greb ind og hjalp den unge mand fri. I Venedig havde man respekt for en ordentlig forretningsmand. Så længe Monteverdi leverede den kirkemusik han skulle, kunne han ved siden af komponere hvad han ville. Det blev til adskillige moderne madrigalsamlinger. Hans sange blev sunget på kanalerne, og de kostbare nodeudgaver nåede helt frem til York, Dubrovnik og Augsburg. Han tjente pænt, men kun få af hans værker blev trykt, langt det meste er gået tabt. 

Verdens første opera
Han var ved at være gammel da Francesco Manelli ændrede musikhistorien ved at åbne Venedigs første rigtige operahus. Det blev opkaldt efter den nærmeste kirke som hed San Cassiano. Her kunne adelsfamilierne leje loger i vintersæsonen, og borgerne kunne købe almindelige billetter til gulvet. Det var ikke billigt, men det var et af verdens første offentlige operahuse.

I 1639 opførte de den 72-årige Monteverdis gamle opera Arianna. Succesen var så stor at man bad ham skrive en ny. Det blev til hans mesterværk Poppeas Kroning. Den pæne mand skrev en forrygende forestilling hvor ondskaben for en gangs skyld sejrer. Emnet er ikke helt historisk, men det er nok en af de første operaer der (til dels) bygger på historiske begivenheder fra romerrigets storhedstid. Det drejer sig om hvordan tyrannen Nero skaffer sig af med sin kone (og andre) så han kan få Poppea der er nogenlunde ligeså led som ham selv. Operaen slutter med en af musikhistoriens smukkeste kærlighedsduetter sunget af de to sataniske magtmennesker. Kynismen bag de smukke toner er aldeles rystende, for det er ondskabens flammer som slikker op ad den pragtfulde melodi. 

Poppea er ikke bevaret i den oprindelige venezianske udgave. Nogle af orkestermellemspillene findes, men uden et ord om hvilke instrumenter komponisten ønsker hvor. Sangstemmerne findes, og der er også et akkompagnement for basinstrumenter, men resten er gået tabt. Når man opfører Poppeas Kroning i dag, er der så godt som altid tale om en eller anden form for rekonstruktion. Der findes for tiden mindst 10 nyere versioner, og de lyder godt nok forskelligt.

De fleste af hemmelighederne omkring udførelse og valg af instrumenter tog Monteverdi med sig på sin egen vandring mod dødsriget. Samtiden så det som en sensation da han passerede de 80, men meget længere blev han heller ikke i den venezianske republik. Han døde den 29. november 1643. 

Om Monteverdis død 1643: 
Nyheden om dette tab gik byen rundt og foranledigede tristhed og sorg, og den blev ikke akkompagneret af sang fra koret i San Marco, men af korsangerens tårer og gråd. (Camberlotti)

FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.