Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Opråb fra danske musikere

Oprettet:
22-09-2017
Beskrivelse:

Under navnet #seosnu kan man fra nu og indtil 3. oktober følge de danske symfoniorkestre og ensemblers daglige arbejde med at formidle den klassiske musik. Med billeder og videoklip på Instagram og Facebook inviterer orkestrene alverden ind i deres hverdag, og på Folketingets åbningsdag, den 3. oktober, vil de alle sammen rundt omkring i landet spille det samme værk. Kampagnen der er koordineret af Dansk Musiker Forbund, skal gøre opmærksom på alt det vi står til at miste, hvis de årlige to procents-besparelser fortsætter.

To procents besparelse om året. Det er det ubønhørlige krav til sygehuse, undervisningsinstitutioner, orkestre og mange andre institutioner. Men grænsen er ved at være nået - protesterne lyder højere og højere fra dem der skal udføre en samfundsopgave under stadig ringere vilkår år for år. Og nu løfter de danske symfoniorkestre og ensembler også stemmen for at gøre opmærksom på hvordan de er med til at sikre den danske kulturarv op gennem hele fødekæden af dansk musikliv.

Bevar musikken – drop to procents-besparelserne lyder opfordringen fra formand og hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Musiker Forbund Anders Laursen og Søs Nyengaard.

”Besparelsere udhuler musikken, hvilket gør det svært for orkestrene og ensemblerne at udvikle og skabe den kvalitet til kulturforbrugerne, som både kulturen, musikerne og publikum fortjener,” skriver de på Altinget.dk som optakt til kampagnen #seosnu.

Læs hele indlægget her, og find kampagnen på Instagram og Facebook.


Basisensemblerne

Ensemble MidtVest består af en strygekvartet, en blæserkvintet og en pianist, og udøver og formidler et varieret program med mange forskellige besætningskonstellationer. Udover den traditionelle kammermusik arbejder ensemblet med improvisation med henblik på at udvikle et fælles og unikt musikalsk sprog, på tværs af musikalske stilarter og genrer. Se emv.dk

Esbjerg Ensemble består af en blæserkvintet, en strygekvartet, klaver og slagtøj, og udøver og formidler et varieret program med mange forskellige besætningskonstellatio ner. Ensemblet mestrer klassisk kammermusik fra barokken til den romantiske periode via wienerklassikerne, men er i høj grad kendt for sin stilsikre fortolkning af moderne værker. Se esbiergensemble.com

Randers Kammerorkester er et kammerorkester bestående af en fast kerne på ni strygere, fire træblæsere og en messingblæser. Gennem varieret brug af orkestrets musikere og samarbejder med en stor kreds af kunstnere og kulturinstitutioner udøver og formidler orkestret et meget bredt repertoire der spænder fra renæssance og barok til ny musik og populært og umiddelbart appellerende musik. Se randers-kammerorkester.dk

Storstrøms Kammerensemble består af fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch og cello. Ensemblet udvides efter behov til andre og større besætninger der udøver og formidler musik fra renæssance til ny musik og på tværs af mange nutidige stil- og genrestrømninger. Se chamberplayers.dk

Aarhus Jazz Orchestra (tidligere Klüvers Big Band) er et big band bestående af fem saxofoner, fire trompeter, fire basuner og en rytmegruppe på fire musikere. Orkestret suppleres efter behov og udøver og formidler et bredt big band-repertoire funderet i mange stil- og genrestrømninger inden for jazz, men også med grænsesøgende og tværgående repertoire med rødder i vestlige og andre verdensdeles musikkulturer. Se aarhusjazzorchestra.dk

FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.