Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Operafesten fortsætter i Aalborg

Oprettet:
03-08-2017
Beskrivelse:

Så snart den københavnske operafest slutter, starter en ny i Aalborg. Fire dage med sang inde og ude, til lands og til vands, på scener, på lærred og i baggårde. Aalborg Opera Festival varer fra 10.-13. august.

Aalborg Operafestival lægger ud med en pris. Aalborg Operapris går i år til den talentfulde sopran Denise Beck som ved åbningskoncerten bliver begavet med et legat på 25.000 kr., en vase af glaspusteren Anne Flohr og et engagement med Aalborg Symfoniorkester.

Denise Beck er en rising star på den europæiske operahimmel. Hun har sunget på Den Kongelige Opera, på Staatsoper Berlin og i Salzburg. Og umiddelbart efter operafestivalen kan hun opleves på Den Jyske Opera i ’Brødre’ som bygger på Susanne Biers film fra 2004. Ved priskoncerten synger Denise Beck sammen med Aalborg Symfoniorkester et blandet program af arier af Mozart, Strauss, Puccini, Donizetti, Lehar og Lange-Müller.

Opera kan nydes mange andre steder end på de store operascener. Det bliver også bevist i Aalborg hvor man både kan møde sangen i baggårde og på gaden, på en tømmerflåde, på biblioteket og på Kunsten hvor Adrian Hughes viser sine favoritbilleder mens to sangere fortolker dem gennem operaarier.

Årets store forestillinger er Mozarts ’Tryllefløjten’ for børn med Det Lille Operakompagni og ’Don Giovanni’ med det unge operakompagni Non Tardar. Skånska Operan kommer forbi med Puccinis mesterværk Madame Butterfly, og på den indendørs sandstrand Costa Del Nordkraft kan man nyde filmen U-Carmen eKhayelitsha. Det er Bizéts opera Carmen sunget og talt på xhosa, et af Sydafrikas 11 officielle sprog, med lokale sangere og skuespillere, orkestreret af den engelske dirigent Charles Hazlewood.  

To meget roste forestillinger fra CPH Operafestival kan også ses i Aalborg. En ny dansk opera, ’Silent Zone’, af Louise Aleninius om familietabuer fik fem hjerter i af Thomas Michelsen i Politiken. Han skrev: "Silent Zone, om incestofre, er et stramt struktureret mareridt. Sjovt er det ikke, men som kunstværk fungerer det fremragende".

Og popup-operaen Operacyklen svinger indenom Aalborg med sin nye forestilling ’Bajadser’, en livlig udgave af Leoncavallos eksplosive enakter om kærlighed, drømme og skuffelser.

Endelig gentages forestillingen Lonely House, der spillede for fulde huse på Nimb Bar, også i Aalborg - søndag den 13. august kl. 15 i Det Lille Teater. Lonely House er en dansk brygget hyldest til den poppede, musicalflirtende amerikanske operatradition – en kollage af arier og sange fra 1930'erne og frem til årtusindskiftet.

FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:

Sopranen Denise Beck får Aalborg Operapris 2017.

aalborgopera.dk

aalborgopera.dk/aalborg-operapris

Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.