Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Nyt musikteater med lokale rødder og internationalt udsyn

Oprettet:
23-08-2014
Beskrivelse:

Ambitionerne er høje i Danmarks nye musikteater, Teater Solaris, der har premiere på et nyskrevet oratorium til oktober. En lille kreds af kunstnere med instruktør, forfatter og igangsætter Sananda Solaris i spidsen har sat sig for at skabe en helt ny operascene på Sonnerupgaard gods på Midtsjælland. Tanken er at forene det lokale og folkelige med musikteater i international klasse.

Den 31. oktober er der premiere på oratoriet '13 Oder til Maria' med tekst af Veronika Kær, alias Sananda Solaris, og musik af den tyske dirigent og komponist Heinz Walter Florin. Det bliver dog ikke en helt almindelig premiere, for stykket bliver en del af en større teaterfest i laden på Sonnerupgaard Gods i Hvalsø.


Holdet bag Teater Solaris på Sonnerupgaards trappe. Forrest fra venstre: Sananda Solaris, Nukaka Coster-Waldau, Lisa Tjalve og Heinz Walter Florin. Bagest fra venstre: Tove Degn og Birgitte Israelsen.

Kunstnerne har dannet fælles front med lokale kræfter om at skabe et nyt kulturelt centrum på det midtsjællandske gods hvis historie går helt tilbage til 1341. De har her med støtte fra godsejer Birgitte Israelsen fået et hjemsted hvor de kan arbejde med nye musikteaterproduktioner, og samtidig vil teaterforestillingerne indgå i en større årlig kulturfest som de lokale skal være med til at fylde ud.

Maria-hymner
Den 31. oktober inviteres der således til allehelgensfest inspireret af oldtidens marked med gøgl og teater, munke og vikinger. Og festen fortsætter over i oratoriet, '13 Oder til Maria' som hylder den kvindelige styrke.

Teksten til de 13 salmer rækker bagud til fremstillinger af stærke kvindeskikkelser gennem 2000 år.

Sananda Solaris ønsker at bevidstgøre publikum om de gamle modergudinders karaktertræk som har overlevet i Maria-skikkelsen.

"13 Oder til Maria handler om en indre rejse. Om at turde se sine egne smertefyldte afgrunde i øjnene. Et menneske mødes med kvindelighedens forskellige aspekter gennem årtusinder. I løbet af dette møde erkendes de mest utilgivelige fejltagelser, og med Marias hjælp lykkes det at komme igennem denne smertefulde erkendelse så evnen til kærlighed fornys," siger hun.

"Kvinden har stået i skyggen af manden kulturelt, historisk og religiøst i flere hundrede år, og det har medført en stor ubalance. Kvinden bliver set som offeret og hævner sig dagligt på mænd med kontrolmønstre, og mænd bliver set som bødler og kan derfor ikke længere handle. Dette mønster fastholder os i en ond cirkel som jeg forsøger at kaste lys på i dette værk. Samtidig er det skrevet i en stor selvransagelse hvor det stod klart for mig at offeret og bøddelen begge skal se både himmel og helvede i sig."

Teksterne har rørt projektets øvrige medvirkende dybt. Sopranen Lisa Tjalve synes det er en nærmest magisk anledning til at vende tilbage til Danmark efter en del år med base i Tyskland.

Den grønlandsk fødte sanger og skuespiller Nukaka Coster-Waldau, der som fortæller binder de 13 oder sammen, har et nært forhold til Sananda Solaris. De to har blandt andet sammen arbejdet på et teaterstykke om den grønlandske kultur som de færreste kender den. Et stykke som de også regner med at Teater Solaris skal sætte op.

Høstfest
Nikolaj Trap står for scenografi og kostumer, mens koreografen Tove Degn skaber sangernes bevægelser og i øvrigt også sætter forskellige tableauer i scene under den store havefest, som har fået navnet 'Freias æbler'.

Efter forpremieren på Sonnerupgaard kan man opleve 13 Oder til Maria i Roskilde Domkirke (2. november), Helligåndskirken på Strøget (7. november) og Sct. Mariæ Kirke i Helsingør (9. november).

Hvad Teater Solaris derefter tager fat på, er endnu ikke afklaret. Men gruppen håber at dette bliver starten på en genopfunden operascene hvor ny musik møder gamle traditioner.


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.