Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


Banner_link2:
-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Ny scene for unge talenter

Oprettet:
04-04-2016
Beskrivelse:

Køge Kammermusik Festival er den første festival på dansk grund som giver unge MGK-ensembler mulighed for at vise hvad de kan på en professionel scene. De unge deler koncert med ’voksne’ og kendte musikere som både er forbilleder og kan trække publikum til. ”Men jeg tror nu at mange vil blive overrasket over hvor højt niveauet er,” siger en af de unge deltagere. Festivalen byder på fem koncerter i Køge fra 27. april til 1. maj.

Af Marianne Ryde

Kammermusik er en vigtig del af livet for de fleste musikere, og jo før man kan komme i gang med at træne denne helt særlige form for sammenspil, jo bedre. Det er filosofien på Køge MGK hvor der også er afsat to timer hver uge hertil.

Men endnu mere motiverende ville det være hvis der også var nogle koncerter at øve frem imod; det mangler for de unge musikere mellem 12 og 20 år. Sådan tænkte en af musikskolelærerne, fløjtenisten Grith Hansen-Schwartz sidste år, og i løbet af kort tid fik hun i samarbejde med fagotlærer Sofie Enstrøm stablet Køge Kammermusik Festival på benene – en festival med et helt særligt miks af kendte navne og unge MGK-elever fra forskellige sjællandske musikskoler.

Idéen var indlysende god, og i år gentages festivalen, nu med hele fem koncerter og dertil konkurrence og masterclass for unge ensembler. Ved hver koncert deltager mindst to unge ensembler, og en af koncerterne giver endda plads til et ensemble fra Køges talentlinje.

”Næste år har vi planer om også at have en egentlig talentscene hvor de endnu yngre musikere der er på vej mod MGK, kan optræde. Vi ønsker simpelthen at skabe en trappe hvor man har hele tiden har noget at se frem imod,” fortæller Sofie Enstrøm.

Stjernestøv

Det er lykkedes Køge Kammermusik Festival at få den italienske fagottist og kammermusiker, professor ved Hochschule für Musik Freiburg, Diego Chenna, til både at undervise på masterclassen, sidde i konkurrencejuryen og spille ved afslutningskoncerten.

Og det er noget af et scoop, synes en af de unge deltagere, Alexander Hansen-Schwartz, der selv spiller fagot. Alexander er i øvrigt en af grundene til at festivalen overhovedet kom i gang, for han vandt sidste år en talentkonkurrence i den svenske Båstad Kammermusikforening, og det var ved den lejlighed - da Grith Hansen-Schwartz overværede koncerten med de unge talenter og udenlandske solister i en fyldt sal - at hun tænkte: ’Det må vi også kunne gøre i Danmark’.

Kom og få en positiv overraskelse

For de unge MGK-elever er der både en pengepræmie på 10.000 kr. og en masse gode erfaringer at vinde ved at deltage i konkurrence og koncerter. Men arrangører og deltagere mener bestemt også der er noget at komme efter for publikum:

”Her kan man møde musikere på vej – unge mennesker som brænder for musikken. Jeg tror mange vil blive overrasket over hvor højt niveauet er,” siger Alexander Hansen-Schwartz. Og en af hans medspillere, pianisten Jennifer Wohner, tilføjer:

”Man kan høre en masse mega-god musik spillet af forskellige mennesker der alle sammen er på vej. Det kan være at man om nogle år går til en koncert og kan tænke tilbage på at man har hørt hende eller ham før de blev kendt. Det er i hvert fald en fantastisk mulighed for at høre noget god klassisk musik.”

”Samtidig kan man møde nogle dygtige professionelle kunstnere, og hvis man ikke er til de store klassiske symfonikoncerter, kan man her få et meget afvekslende program med mindre indslag,” siger Sofie Enstrøm.

”Ja, det bliver en mere intim oplevelse hvor man kommer tæt på musikerne. Der er sket meget i MGK-miljøet de sidste 5-10 år – niveauet er meget højere nu. Så jeg tror også mange vil blive positivt overrasket over hvor gode de unge musikere er,” slutter Grith Hansen-Schwartz.


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:

Et af ensemblerne fra MGK Køge: Jennifer Wohner, klaver, Annemai Jensen Jeppesen, fløjte, Katrin Mathiesen, Klarinet og Alexander Hansen-Schwartz, fagot. De går alle på 3.år MGK og spiller musik af William Mathias og C. Saint Saens ved koncerten onsdag d. 27.april kl. 19.30 i Boholte Kirke og ved masterclassen fredag d. 29.april.

Der er fri adgang til masterclassen med Diego Chenna, så alle interesserede er velkomne til at komme at lytte og/eller lære.

Køge Kammermusik Festival 27/4-1/5

Koncerter og masterclass i Boholte Kirke, Ølby Kirke, Køge Musikskole, Køge Gymnasium og Køge Kirke.

De professionelle deltagere er: Scandinavian Guitar Duo, Det fortællende ensemble (musikere fra Det Kongelige Kapel og Jesper Buhl som fortæller af ’Historien om en soldat’), Sirena (blokfløjte kvartet), Thomas Sandberg (percussion),  ZilliacusPerssonRaitinen (strygertrio fra Sverige) og Diego Chenna (fagot).

Følg nogle af MGK-ensemblerne live via det sociale medie Periscope.

Kammermusikkonkurrence for deltagere mellem 15 og 22 år

Der er 12 ensembler tilmeldt.

I juryen: Bjørn Carl Nielsen(DK), Musikhøjskolen i Malmø, Jesper Sivebæk (DK), DKDM og professor Diego Chenna (IT), Hochschule für Musik, Freiburg.

Præmier: 10.000 kr., 5000 kr. og 3000 kr. Førsteprisvinderen spiller desuden ved afslutningskoncerten. Alle deltagere får en udtalelse fra dommerne.

Skoleprojekt

Op til festivalen arbejder nogle 3. og 4.-klasser i Køge med kammermusik. Forløbet slutter med at eleverne kommer til koncerterne, og to af ensemblerne spiller desuden koncert på skolen.


Link:
/Tivoli-maj-august-sommerklassisk-side-2018.356.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/Tivoli-maj-august-sommerklassisk-side-2018.356.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.