Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Ny nordisk festival for ny nordisk musik

Oprettet:
18-01-2016
Beskrivelse:

Temaet for den første udgave af NJORD Biennale er lyd og farver. Med den finske komponist Kaija Saariaho som festivalkomponist vil en række fremragende nordiske kunstnere undersøge klangfarver i musikken og farveklange i billedkunsten. Festivalen byder både på akustisk og elektronisk musik, ord, levende billeder og en arkitektonisk installation. Den løber over fem dage, 28. januar – 1. februar.

Kaija Saariahos musik berører ikke kun ørerne – det visuelle, farver og endda dufte blander sig i hendes sind når hun skaber musik, og det smitter af på oplevelsen.

”Jeg så simpelthen formationer af farver som et nordlys over orkestret da jeg hørte hendes oratorium La Passion de Simone,” fortæller kunstnerisk leder og initiativtager til NJORD-festivalen, Jane Schwarz.

Siden den oplevelse har hun studeret den finske komponists musik, som i høj grad knytter sig til synsindtryk af farver og overgange mellem lys og mørke; og nu vil hun dele sin passion med et større københavnsk publikum. Sammen med komponisten Hans Peter Stubbe Teglbjærg, fløjtenisten Hélène Navasse og lydkunstner og musikformidler Ingeborg Okkels har hun taget initiativ til en koncertrække med Kaija Saariaho i centrum, men også med flere andre nulevende nordiske komponister på programmet.

Og ambitionen rækker endda videre, for NJORD er tænkt som en nordisk festival for ny musik der skal finde sted hvert andet år i København.

Til at spille musikken er det lykkedes at få et af verdens bedste orkestre for ny musik, det finske ensemble Avanti! til Danmark, og man kan desuden blandt andre møde den danske cellist Jakob Kullberg, fløjtenisten Hélène Navasse og akkordeonisten Bjarke Mogensen. Og de to vokalensembler Ars Nova Copenhagen og Theatre of Voices deltager i et multimedieshow for sangere, elektronik og visuals med Kaija Saariaho ved de elektroniske taster. Flere af koncerterne byder på uropførelser, blandt andet har NJORD Biennale bestilt nye værker af Kaija Saariaho og Hans Peter Stubbe Teglbjærg.

Stilleben – også for børn

For at understrege det visuelle har NJORD Biennale bestilt en arkitektonisk installation af den finske billedkunstner Raija Malka som bliver skabt på stedet i ugerne op til festivalen.  Installationen kan opleves fra den 30. januar – 28. februar sammen med Kaija Saariahos radiofoniske værk Stilleben i Maskinhallen ved Botanisk Have, der var en del af Polyteknisk Læreanstalt før udflytningen til Lundtofte.

Installationen er også udgangspunkt for en række workshops for skoleklasser der holdes i februar måned. Sammen med Raija Malka og de danske lydeksperter Patricio Fraile og Ingeborg Okkels får børnene mulighed for at skabe deres eget stilleben-kunstværk. De får hver deres lille atelier hvor de kan sammensætte lydoptagelser og billeder og derefter præsentere det for lærere og forældre.

Njord – en nordisk gud

NJORD er navnet på en nordisk gud for frugtbarhed, fred, rigdom, vind og hav. Navnet er ifølge Jane Schwarz valgt for at understrege festivalens nordiske profil, fællesskabet og de elementer der forbinder os. Hun er ikke bange for at gå den anden nordiske festival for ny musik, Nordic Music Days, i bedene.

”Vi har en lidt anden profil end Nordiske Musikdage. Vi kan f.eks. tillade os at fokusere på én bestemt komponist og lægge en tematik - som nu lyd og farver i år - og skabe samarbejder på tværs af landene ud fra det. Og så kommer NMD jo kun til København eller Danmark hvert 5. år, så der er masser af spillerum for nordiske samarbejder og fælleskaber derimellem,” siger hun. 

Hør farverig musik af Kaija Saariaho

FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:

Program

Torsdag 28/1: ÅBNING – MUSIKDRAMATIK & MINIATURER i Dansehallerne

20.00 La Passion de Simone med Avanti! Chamberg Orchestra, La Chambre aux échos

21.45 Late Night Miniatures med Jakob Kullberg, Aliisa Neige Barrière, Hélène Navasse

Fredag 29/1: NORDENS LYS i Dansehallerne

18.30-20 NOX BOREALIS - Installation af Jean-Baptiste Barrière

20.00 Lyset, Mørket og Farverne med Avanti! Chamber Orchestra, Jakob Kullberg

21.30-23 NOX BOREALIS Installation af Jean-Baptiste Barrière

Lørdag 30/1: KLANGLIGT DOBBELTPORTRÆT i KoncertKirken

18.30 Foredrag og dialog v. kunstformidler Ove Frankel

20.00 Dobbeltportræt: Niels Rosing-Schow & Kaija Saariaho med Hélène Navasse, Robert Koller, Richard Korn, Duo Harpverk, Bjarke Mogensen, Josefine Opsahl,

Søndag 31/1: SAGN & SANSER i KoncertKirken

20.00 Taktile Riter med Hélène Navasse, Duo Harpverk, Geirþrúður Ása Guðjonsdóttir, Margrét Árnadóttir

Mandag 1/2: EKKO EKKO i Den Sorte Diamant

20.00 Echoes med Theatre of Voices, Ars Nova Copenhagen, Jean-Baptiste Barrière, Kaija Saariaho, Hans Peter Stubbe Teglbjærg

21.30 NJORD Finissage

Læs mere på www.njordbiennale.com

Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.