Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Nordisk kultur i vestjysk natur

Oprettet:
23-06-2017
Beskrivelse:

I en lille vestjysk landsby er en stor vision ved at tage form. Niels Windfeld Lund er, efter at være blevet pensioneret fra et professorat på universitetet i Tromsø, vendt tilbage til sit vestjyske udgangspunkt, og nu er han i gang med at skabe et musikalsk kraftcenter netop der. I Thy Center for Musikalsk Scenekunst skal den nordiske musikalske kulturarv udforskes og gøres nærværende for publikum i alle aldre. Første store arrangement var et bronzealdertræf, og 4. juli fortsættes der med et værksted om nordisk lyrik og nordiske komponister.

Af Marianne Ryde

Niels Windfeld Lund har i mange år været professor på universitetet i den nordnorske by Tromsø, men har også været gæsteprofessor på Berkeley i Californien og samarbejdet med Stanford University om samspil via internettet og med forskellige konservatorier om spilleteknikker på ældre instrumenter. Men nu er han gået på pension og har al den tid han kan ønske sig til at forfølge sin drøm om at skabe et sted hvor danske og internationale kunstnere kan mødes og på en gang udforske den nordiske kulturarv, vise den frem og skabe ny musik i forlængelse af den.

TCMA-leder-Niels-Windfeld-Lund_Fotograf-Svende-Grøn-LAV-400x255

Fordybelse og barsk natur

Det er helt bevidst at det nye musikcenter skal ligge netop i Thy og ikke i en stor by som København eller Aarhus.

”Her kan man fokusere på musikken og det musikalske samvær uden de distraktioner som storbyen er fuld af - og indimellem gå ud og blive blæst igennem i den rå og smukke natur. Det giver fordybelse og perspektiv. Desuden er der allerede et sprudlende musikmiljø her som vi kan bygge videre på,” siger Niels Windfeld Lund med tanke på blandt andet Thy Masterclass og Kammermusikfestival og Thy Music Collective.

Det nye center lagde i Kristi himmelfartsferien ud med et bronzealdertræf hvor man blandt andet kunne opleve et norsk lur-ensemble, følge rekonstruktionen af oldtidsinstrumenter og høre om bronzealderens kultur.

Og den 4. juli gælder det kunsten at itonesætte nordisk digtning. Her sætter kvartetten Operavoce musik til tekster af den danske digter Inger Christensen og den norske dramatiker Jon Fosse. Desuden fortæller komponisterne Hans Gefors og Sunleif Rasmussen om deres arbejde med at itonesætte nordisk digtning fra det 20.-21. århundrede.

29. september – 1. oktober er der baroktræf med det svenske Drottningholm Barockensemble som sætter fokus på værket ’Drottningholmmusiken’ komponeret af svenskeren Johan Helmich Roman til brylluppet mellem Adolf Fredrik og Lovisa Ulrika, senere konge og dronning af Sverige. Også her kan man komme tæt på et instrument fra tiden, nemlig den særlige kroningstrompet.

nationalpark_thy2_br_forside_2

50 for the Future

Men det handler ikke kun om fortiden i Thy Center for Musikalsk Scenekunst. Centeret bliver også partner i den amerikanske Kronos Kvartets projekt ’Fifty for the Future’ hvor de over fem år udvælger halvtreds komponister fra hele verden til at skrive ny musik for strygekvartet. Projektets hovedpartner er Carnegie Hall.

”Som et særligt nordisk tillæg til projektet opfordrer vi nordiske komponister under 40 år til at byde ind på et værk til Kronos som de kan bruge i forbindelse med en workshop de holder næste sommer. Der bliver valgt fem komponister ud, og alle de andre bidragydere får også mulighed for at komme og følge Kronos’ arbejde med komponisterne. Det bliver første gang Kronos holder en komponistworkshop, og de har samtidig bedt mig finde en endnu ikke så etableret strygekvartet som de kan coache,” siger Niels Windfeld Lund.

Også et fysisk center

De første arrangementer foregår forskellige steder i landsbyen Vestervig som rummer Nordens største landsbykirke og en kirkemusikskole og har planer om at skabe en stor udendørs scene. Byen blev i 2013 udnævnt til årets kulturlandsby og har en lang tradition med klassisk musik.  

Men Niels Windfeld Lund er samtidig i fuld gang med at skabe den økonomiske basis for også at give centret en fysisk tilstedeværelse i form af en spektakulær bygning.

”Lige nu er det vigtigste dog at vise at det der foregår her, er så interessant at vi kan få nogle af verdens bedste musikere til Thy. Og vi er godt på vej; jeg har allerede modtaget mange positive tilbagemeldinger og flere idéer til nye projekter.”

FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:

Foro: Gaute Vikda

tcma.dk


Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.