Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Musikken er øjeblikkets kunstart

Oprettet:
26-06-2017
Beskrivelse:

Bodil Heister har talt med koncertvært i DR og formand for Léonie Sonnings Musikfond, Esben Tange - om at præsentere torsdagskoncerter, om dirigenter og klapsalver, om Sonnings Musikpris og om komponisten Rued Langgaard, som han har portrætteret i en bog.

Af Bodil Heister

Esben Tange begyndte som ung freelancer i P2 og har siden arbejdet med at formidle koncerter med DR SymfoniOrkestret. Han lægger vægt på at betone den klassiske musik som en levende kunstart.

"Om det er gammel eller ny musik, så er det altid musik af i dag, der lyder på en måde, som ikke er hørt før”, fortæller Esben.

Hvordan ønsker musikerne at gøre lige i aften? Hvad lægger de vægt på? Dirigentens fortolkning skifter hele tiden, musikken udvikler sig, dirigenterne udvikler sig, solisterne udvikler sig.

For eksempel blev der i foråret spillet Niels W. Gades 'Elverskud', som blev sendt i P2. Den ene opførelse var med Concerto Copenhagen på gamle instrumenter, som man benyttede på Gades tid. En lidt tæt, intens lyd. Volumen var ikke så stor, men en meget levende klang. Den anden version spillede Aarhus Symfoniorkester. Det var en mere romantisk tilgang til musikken, og volumen var af gode grunde større.

Det er spændende, at det værk – her i 200-året for Gades fødsel – kan fremstå i vidt forskellige versioner, men begge sprællevende."

Når man hører torsdagskoncerter i radioen, føler man, at man får lidt mere for pengene, lidt mere baggrundsviden, end hvis man sidder i salen som almindeligt publikum …

”Ja, man får en masse at vide, fordi vi interviewer komponisten, dirigenten, solisten eller en af musikerne. Vi befinder os lige dér, hvor det sker og går rundt blandt publikum og bag scenen.  Man kvalificerer folks oplevelse og giver dem oplysninger, som lægger sig til det, man har oplevet. Hvis der er en uropførelse med ny musik, er det interessant at tale med musikerne i løbet af ugen. Hvordan var de første prøvedage i forhold til selve koncerten efter knap en uges forløb? 

Radio er et intimt medie, hvor lytteren kommer helt tæt på indholdet. Vi dyrker nuets kunst - øjeblikke, der aldrig kommer igen."

Men gider - eller orker - de store berømte solister og dirigenter at lade sig interviewe midt i en koncert, hvor de vel er dybt koncentreret?

”Vi har vænnet dem til det og gjort det til en fast tradition, at man taler med dem inden, under eller efter en koncert. De ved, at det er en del af konceptet, at koncerten kommer ud til lytterne.

Musikerne er vant til, at vi har en snak i forbindelse med koncerten. De kan fx komme forpustet ud, hvor vi står klar for at interviewe dem om, hvordan det er forløbet indtil nu; eller vi kan tale med solisten, der måske er nervøs, og som står klar til at gå på scenen. Og hvis det er ny musik med en nulevende komponist, interviewer vi komponisten lige inden koncerten om, hvilke tanker han har gjort sig, og alt det kommer jo direkte ud til lytterne.

Vi er to personer, der afvikler, som også skiftes om opgaverne. Værten sidder oppe blandt publikum og kan beskrive atmosfæren i salen og kan se det samme som publikum. Så er der reporteren, der har en rygsæk-sender om skulderen, som transmitterer direkte. Han står bag scenen eller går rundt blandt publikum. Og naturligvis har vi en dygtig afviklingstekniker, som kan skifte mellem reporteren og værten.

Vi laver også en del interviews nogle dage inden torsdagskoncerten, hvis der kommer en engelsktalende solist eller dirigent, så vi har tid til at redigere.

Hvis vi skal give lytterne en virkelig oplevelse af at være til stede, så skal vi tæt på, være dér, hvor tingene sker. Det er en ny levende og nærværende måde at afvikle på, som vi begyndte på for 10 år siden. I gamle dage hed det: ”Nu stiller vi om til Radiohusets Koncertsal”, og værten sad placeret i et studie langt fra salen.

Vi gør en dyd ud af, at det ikke skal være fuldstændig formfuldendt, det er bedre, at de små interviews bliver levende, at vi ikke følger et nøje manuskript, og det er klart, at man skal kunne improvisere. Vi skal være vanvittig godt forberedt og have en masse baggrundsviden, så vi kan fylde tiden ud, hvis solisten eller dirigenten bliver forsinket. Man skal vide, hvad man taler om, derfor er det vigtigt, at det er fagmedarbejdere."

Hvad gør man for at få unge til klassiske koncerter?

”Altså, enhver kan lytte til musik, hvis man bare vil åbne ørerne. Man behøver ikke nogen forhåndsviden for at lytte til klassisk musik.

De bedste publikummer er dem, der godt kan lide musik og føler sig tiltrukket af den, men ikke nødvendigvis føler sig hjemmevant i dens univers. Så er det vores opgave at vise dem, hvad musikken kan indeholde, og gøre den tilgængelig. Vi skal præsentere musikken, så de føler, at det er noget for dem.

Vi arbejder på at få unge til koncerter. Og der kommer flere og flere forskellige mennesker. Førhen var det sådan, at man gik til én ting, enten fodbold, klassisk musik eller teater. Men folk er blevet mere nysgerrige; der kommer et bredere publikum. De zapper lidt mere, de hører ikke nødvendigvis kun hjemme et sted, men er ret åbne for forskellige ting.

Når du spørger til unge, så har vi i DR lavet koncerter med computerspilmusik; det er en hel genre. Vi havde inviteret unge gymnasieelever, som skulle kommentere musikken i radioen under koncerten.

Man skal ikke være så bange for, at de unge ikke hører klassisk musik. I hver generation vil der være mange mennesker, der vil synes om Bach, Mozart og Nielsen, den aha-oplevelse vil nogen altid få i ethvert slægtsled.

Klassisk musik er bestemt ikke død om 10 år. Det svarer til, at man stopper med at se på Rembrandt-malerier eller læse Shakespeare. Den kunst er så stærk i sig selv. Hver generation ønsker at spejle sig i det ypperste, der findes. Blandt det er også de store klassiske komponister.

DR Koncerthuset har flere sale i forskellige størrelser, hvor der bliver spillet rytmiske koncerter, og det er inspirerende for publikum, at der er musik i mange genrer rundt omkring i huset”.

Esben Tange 2

Sonnings Musikpris         

Léonie Sonnings Musikpris er den største danske musikpris. Prisen tilfalder en internationalt anerkendt komponist, musiker, dirigent eller sanger inden for klassisk musik. Ikke at forveksle med Sonningprisen, der er en europæisk kulturpris, som bl.a. Churchill, Dario Fo og Michael Hanneke har fået.

De, der har modtaget Sonnings Musikpris, er lige fra Leonard Bernstein, Celibidache og Per Nørgaard til Michala Petri og Lars Ulrik Mortensen. Musikprisen blev stiftet af enken efter redaktør Carl Johan Sonning. Hun ville også have sin pris, da hun fik en stor arv. Fonden er oprettet i 1965, men den første prisuddeling fandt sted allerede i 1959 til Stravinskij.

Fra 2007 til 2016 var prisen på 600.000 kroner. Nu er den på 100.000 euro.

Der bliver også uddelt talentpriser til lidt yngre musikere fra Skandinavien, som er på vej frem.

Esben Tange er formand for bestyrelsen.

”Vi er en bestyrelse på fem medlemmer, og vi kommer fra DR, Det Kgl. Teater og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, desuden er der Esbjerg Ensembles leder og en jurist. Vi har alle en bred berøring med musiklivet, som vi har et indblik i qua vores arbejde, og vi laver en mængde research, hører mange koncerter og har et stort netværk.

Det er en meget spændende opgave at være med til at udvælge nogle af verdens vigtigste klassiske musikere. De er alle hver især inden for deres felt blandt de bedste rent teknisk. Samtidig ser vi også på, om de har en evne til at gøre musikken relevant i dag, gøre musikken meningsfuld, finde dybde i fortolkningen og være tro mod musikkens rødder.

Det handler om at finde de personer, der lige nu og her repræsenterer det ypperste inden for deres fag, og som samtidig kan gøre musikken betydningsfuld for mennesker af i dag. De skal være i stand til at vitalisere den klassiske musik."

Skal prismodtagerne give en koncert efter modtagelsen, ligesom for at kvittere? Og gør de det i så fald gratis, da de har modtaget en stor pengepris?

”Det står i vores fundats, at man skal give en koncert, når man modtager prisen. Derved bliver det en musikalsk begivenhed i Danmark og et møde mellem prismodtageren og danske musikere. På den måde kan der knyttes bånd mellem store personligheder og dansk musikliv.

Og nej, de giver ikke koncerten gratis. De får penge for det. Nogle vælger også at lave en masterclass.

Vi beslutter os i god tid, da det ofte er topnavne, og de kan være bookede flere år ud i fremtiden. De danske symfoniorkestre tilrettelægger jo også deres programmer mindst et år i forvejen.

Det er fantastisk at være med til at lægge nye brikker til kongerækken af musikpersonligheder, der har modtaget Léonie Sonnings Musikpris."

At være dirigent

Hvordan ser du på dét at være dirigent, og hvorfor er der så få danske dirigenter på podiet?

”Vi har en fire-fem internationale danske dirigenter herhjemme på højt niveau. Det synes jeg ikke er så få, i så lille et land. Og det er altid spændende, hvem der er på vej. Da Herbert Blomstedt fik Sonnings Musikpris lavede vi en masterclass med ham og unge dirigenter fra Skandinavien, og dem følger vi stadigvæk. Vi holder øje med de unge talenter, da vi hvert år uddeler en række Sonnings Talentpriser.

Men det er vanskeligt at være dirigent, og det er et ensomt job. Det var ikke et job, jeg ville ønske for mine egne børn. Det kræver så meget. Du er alene, selvom du er i samspil med andre mennesker. Du er grundlæggende alene om ansvaret og om at ville tingene, og i hvilken retning, det skal gå. Så dirigenten skal have en stærk tro på, at det lykkes. Nogle gange er sammenstillingen mellem orkester og dirigent ikke den helt rigtige; hvordan skal dirigenten så få gnisten frem hos musikerne?

Men man oplever jo heldigvis, at en dirigent kan fortrylle sit orkester og have en stærk karisma, så musikerne føler en passion og en lyst til at være i musikken. I de tilfælde må det føles som en beruselse at stå i orkanens øje og skabe musik.

Hvis man vil være dirigent, skal det være fordi, man må og skal det her.

Det springende punkt er at kunne samle musikerne, hvis de er lidt afventende. Så skal de overbevises, og hvis det så lykkes, må det være frydefuldt at kunne samle et stort orkester med musikere, der går ind på dirigentens visioner.

Orkestrene bliver generelt bedre og bedre til at acceptere forskellige dirigenter, og de gør sig umage for at give noget til publikum. Den bevidsthed er tiltagende, synes jeg."

Hvis der nu er en solist, der ikke har de samme visioner som dirigenten, hvad gør man så?

”Det er et samspil. Men der er forskel på mennesker. Nogle solister styrer mere end andre. I virkeligheden er det en form for give-and-take. Solisten har noget, orkestret har noget andet, de svarer, der er dialog. Et dynamisk ping-pong.

Men det sker, at der kan være uenighed. Fx dirigerede Bernstein en koncert med Glenn Gould og New York Philharmonic med Brahms' klaverkoncert, hvor Gould insisterede på et meget langsommere tempo, end Bernstein ønskede det. Bernstein mente, det var imod komponistens intention. De var så langt fra hinanden og dybt uenige. Bernstein besluttede så i begyndelsen af koncerten at sige til publikum, at han fralagde sig ethvert ansvar for fortolkningen; at denne fortolkning ønskede kun Gould og ikke han."

Klapsalver

Hvad er det, der gør, at folk klapper i takt, og hvem (ud af 1500 publikummer) bestemmer pulsen?

”Det er sjovt, for især i Aarhus er der en særlig tradition for det, hvor klappet samler sig undervejs. De har en speciel kultur, der er blevet opbygget, hvor de ofte klapper i takt, som regel efterhånden hurtigere og hurtigere. I København op-lever man ikke det samme.

Om det er mængden, der finder pulsen? Jah…. Folk oplever det som at blive trukket med ind i en fælles puls - man gør det bare. Men det er ikke nogen naturlov. Det er en kollektiv bevidsthed, der manifesterer sig i en rytme.

I Berliner Philharmonien er der en tradition for, at folk klapper et stykke tid. Så stopper de. Derefter begynder en del af publikum at klappe igen, mens andre er på vej ud af salen. Så begynder folk atter at klappe for at få solisterne ind på scenen. Det er den sidste afsked til dirigenten og solisterne, og det virker meget intimt, da de kommer helt tæt på publikum, som står foran scenen.

I gamle dage var folk mere spontane i deres måde at klappe på. Hvis en sats var særlig god, blev der klappet, og satsen blev måske spillet da capo. Ligeså i opera. I dag venter man pænt på, at hele symfonien er slut."

Esben Tange 3

Rued Langgaard

Du er specialist i Rued Langgaard og har skrevet en bog om ham …

”Ja, og der er en til på vej.

Altså Rued Langgaard levede fra 1893-1952. Carl Nielsen og han blev ofte sammenstillet. Nielsen blev en stor komponist i Danmark. Langgaard var meget anderledes og kom til at stå i kontrast til Carl Nielsen. Meget af Rued Langgaards musik blev overhovedet ikke spillet i Danmark, så Carl Nielsen kendte ham ikke, kun perifert.

Efter Carl Nielsens død udviklede Rued Langgaard et had til ham. Det, Langgaard brændte for, syntes han ikke, han kunne komme ud med. Langgaard var romantiker, og han var optaget af musikken som et åndeligt budskab.

Antikrist blev opført i Ridehuset i København 2002, og det var en ren kultforestilling. Alle Langgaards værker er forskellige. Hos mange andre komponister fornemmer man, at man kan følge en sti fra værk til værk, men Langgaards musik er ofte både bagudskuende og fremadskuende.

Sfærernes Musik (1916-1918) er et af Langgaards mest visionære værker. Her er han optaget af verdensrummet og af de kræfter, der truer verden. Musikken omhandler det onde i verden; han forsøger at sætte det dæmoniske i musik. Langgaards musik handler altid om noget. Det er livsanskuelsesmusik. Som lytter skal man ikke bare sidde og have det behageligt. Langgaard var en slags prædikant.

Foruden den bog, jeg har udgivet, som hedder Mod Lyset, har jeg skrevet det meste til en opfølger. Derudover er jeg kunstnerisk leder af Rued Langgaard Festivalen, som finder sted i Ribe i efteråret, hvor vi under overskriften 'Romantik' har fokus på forbindelsen mellem Niels W. Gade og Rued Langgaard."

FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:

Artiklen har været bragt i Kapelmesterforeningens medlemsblad Kapelmesteren, blad 66, sommer 2017.

Esben Tange er uddannet cand. mag. i musik- og medievidenskab, redaktør og koncertvært i Danmarks Radio P2, formand for Léonie Sonnings Musikfond, forfatter til en bog om komponisten Rued Langgaard og kunstnerisk leder af Rued Langgaard Festivalen.

Se også artikel om marstal:lidell’s remix af Rued Langgaards ‘Sfærernes Musik’. 

Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.