Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Musikalske ritualer i Cisternerne

Oprettet:
02-09-2018
Beskrivelse:

Under festivalen Bloom i maj kunne man i Cisternerne under Søndermarken opleve komponisten Louise Alenius’ spirituelle korværk RITE of Nothing skrevet netop til dette helt specielle rum. Politikens anmelder gav koncertoplevelsen 5 hjerter, og billetterne blev revet væk. Men den 17. september er der en ny chance.

Det gamle vandreservoir Cisternerne består af tre meget store katedrallignende rum med en kolossal rumklang og hele 17 sekunders efterklang. Der hersker en nærmest ophøjet stemning dernede, synes Louise Alenius, og det var det der inspirerede hende til at skrive værket RITE of Nothing der er bygget op som et tomt ritual, baseret på genkendelige elementer fra den ceremonielle verden.

”Værket er på ingen måde religiøst. Der er ingen defineret intention, tematik eller formål med værket ud over at skabe et stærkt ceremonielt musikalsk rum som giver publikum mulighed for selv at skabe mening og tillægge situationen en betydning. Jeg håber at folk giver en stor del af sig selv til værket – for det er kun på den måde der kan opstå en mening med det,” siger hun.

Korværket er skrevet til og fremført af operasolisterne kontratenor Morten Grove Frandsen, baryton Frederik Rolin, Adam Riis og Emil Lykke (tenorer i DR vokalensemblet) og koret Korage, som består af ti markante (og meget forskellige) sangerinder, bl.a. Kirstine Stubbe Teglbjærg, Pernille Rosendahl og Sharin Foo med Louise Alenius som korleder. Alle sangerinderne er alter, det vil sige deres stemmer ligger i den mørke ende af kvindespektret. Til gengæld synger kontratenoren Morten Grove Frandsen i et specielt lyst leje.

I forbindelse med de første opførelser gav Politikens anmelder koncertoplevelsen fem hjerter med ordene og skrev blandt andet: ”Komponist Louise Alenius udfordrede igen grænsen mellem musik og tilhører med sit nye spirituelle korværk opført i kulden under Søndermarken. Klimaet var koldt og vådt i det mørke, tomme betonrum. Og alligevel var det en følelse af varme og intimitet, der hang tilbage under hvælvingerne efter premieren på 'RITE of Nothing' – sammen med de sidste ekkoer af slank, enkel korsang og en fornemmelse af ikke helt at vide, hvad man oplevet med de måske 75 gæster, her var plads til." 

FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:

RITE of Nothing

Mandag den 17. september kl. 18, 19 og 20. Se Facebook og cisternerne.dk

Louise Alenius er komponist med tæt tilknytning til bl.a. Det Kongelige Teater gennem sine forestillinger ’Porøset’ og balletmusik til bl.a. Napoli og Elefantmanden. I 2017 modtog hun P2 Prisen og Carl Prisen for bedste klassiske musik for sin opera ’Silent Zone’ som også var nomineret til tre Reumert-priser, for bl.a. ’Årets Opera’.

Læs mere 

Hør musik af Louise Alenius 

Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/DKDM-nov-dec18.404.aspx
Link:
/DKDM-nov-dec18.404.aspx
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.