Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


Banner_link2:
-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Musikalsk legeplads

Oprettet:
12-12-2011
Beskrivelse:

DR har det seneste år arbejdet med tanker om at opbygge et oplevelsescenter hvor børn, unge og voksne kan lege med lyd og musik. Nu er der også afsat midler til ”Musikariet” som både skal være en netbaseret skoleservice og et fysisk sted hvor man kan fordybe sig i musikkens væsen gennem interaktive opstillinger, workshops og alternative koncert-shows.

Af Marianne Ryde

”Det var som at komme ind i en appelsin på grund af de flotte orange farver. Koncerten af Dvorák virkede som en sejltur på en stor sø. Musikerne virkede meget dygtige, og jeg fik lyst til at høre mere af den slags musik.”

Ordene stammer fra Magnus, 5.B’s anmeldelse af et besøg i DR Koncerthuset, og Magnus er ikke den eneste der har haft en stor - måske uventet stor - oplevelse da han blev bænket i koncertsalens behagelige stole og bombarderet med SymfoniOrkestrets imponerende lyd.

Danmark har fået et fantastisk koncerthus, ingen tvivl om at der ligger masser af oplevelser i bare at høre de koncerter der spilles der. Men DR vil ikke nøjes med at vente på at publikum skal opdage det. De vil invitere børn og unge ind i et interaktivt ”værksted” der kan bringe dem tættere på musikken og al dens væsen - og dermed give dem lyst til også at komme indenfor til koncerterne.

”Musik er både følelser og sanser, teknik og struktur; musik er ikke bare lyd og toner, men også udtryk for kultur og tradition. Den mangfoldighed vil vi åbne børnenes øjne for gennem leg og interaktive opstillinger,” fortæller Dorte Bennike der leder idégruppen for det kommende Musikarium.

Klassisk er bare en enkelt brik i spillet
Dorte er også fagottist i DR SymfoniOrkestret og således selv stærkt forbundet med den klassiske musiktradition. Men Musikariet er ikke et musikprojekt der udelukkende går ud på at få flere børn til at åbne ørerne for den klassiske musik, understreger hun:

”Selvfølgelig vil vi gerne vise børnene hvilken fantastisk energi der er i et symfoniorkester, og når de først er kommet ind i koncertsalen, falder de også ofte bagover ligesom Magnus. Orkestrets energi matcher simpelthen børnenes egen energi. Men ideen med Musikariet rækker videre. Her kommer alle genrer – også verdensmusik - til at indgå på egne præmisser. Vi vil nedbryde fordomme og vise hvordan forskellige kulturers musik hænger sammen på kryds og tværs.”

Leg og læring
En vigtig ingrediens i Musikariet er at publikum får lov at skabe noget selv.

”Leg, humor og en fordomsfri tilgang til musik er noget af det vigtigste for os. Og vi vil vise børnene at man godt kan skabe musik uden at have de store forudsætning på forhånd,” siger Dorte Bennike.

”Musikariet skal være spændende både for dem der kommer i musikskolerne og har prøvet at spille et instrument, og for alle de andre. Vi vil skabe et mentalt frirum hvor man kan lege med musikken. Og samtidig vil vi vise hvordan musikken på en sjov måde kan være indgang til alle de andre fag.”

’Lav jeres eget remix’ og ’Lav et hørespil’ er overskriften på to workshops som sikkert vil appellere til computergenerationen; børn og unge der også for de flestes vedkommende lever med masser af musik i ørerne til hverdag.

Test din musiksmag, mål dine følelser med musik, find 5 fejl, prøv at dirigere, kig ind i et studie, test din stemme, prøv Toyotas akustik-program, følg musikkens spor i hele verden, prøv at sætte musik til dit skoleskema osv. osv. Det ”musikalske eksperimentarium” vil spille på mange strenge og sende børn og andre publikummer på en interaktiv rejse i musikkens mange aspekter, samtidig med at de får kvalificeret deres ører og højnet deres lytteoplevelse.

Transportabelt tilbud til hele landet
Mange gode kræfter, både inden for og uden for DR, er i spil for at gøre Musikariet til et enestående tilbud i dansk musikliv. Ideer er der nok af, men der er vel også udfordringer som skal overkommes inden de bliver til virkelighed?

”DR har masser af ideer, og gennem vores skoletjeneste kan vi teste dem på børn i de relevante målgrupper. Rammerne er der, børnene er der og ekspertisen er der, men udviklingsarbejdet og arbejdet med fysiske installationer er kostbart og kræver et samarbejde med fonde eller erhvervsliv. Og vi vil også gerne have Musikariet rundt i landet og ud på skolerne, og også det koster mere end vi selv kan finansiere. Her håber vi på et samarbejde med ministerier, kommuner og skoler,” siger Dorte.

Musikariet realiseres inden for tre år
Går det som Dorte og idégruppen ønsker, så vil DR i løbet af de næste tre år kunne byde tusindvis af skolebørn indenfor i Danmarks første Musikarium med musikalske aktiviteter og alternative koncertformer på net og live, i Koncerthusets sale og foyer og på store og små scener i hele landet.

Og dermed vil der være lidt større chancer for at danske børn bliver inspireret til at beskæftige sig bevidst med musik, ikke bare som musikere, men også som teknikere, lydingeniører, akustikere eller bare kvalificerede lyttere.

FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:

Musikariets målgrupper:

Folkeskole- (3. -10. klasse) og gymnasieelever

Det voksne koncertpublikum

Musikariets bærende aktiviteter:

To workshops hvor børn og unge skaber musik, lyduniverser og instrumenter

Interaktive opstillinger om musik og følelser, musikgenrernes indbyrdes påvirkning og akustikken i en koncertsal

Et sceneshow der giver indblik i både lydens, musikken og akustikkens universer

En internetbaseret skoleservice

En outreach-service som sikrer at Musikariet når ud til hele Danmark

Link:
/Tivoli-maj-august-sommerklassisk-side-2018.356.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/Tivoli-maj-august-sommerklassisk-side-2018.356.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.