Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Musik til kemobehandlingen

Oprettet:
Beskrivelse:

Margrethe Langer Bro er ikke i tvivl om at musik har en gunstig virkning på patienter indlagt på hospitalet. Det har hun ofte hørt dem sige siden hun i 2006 startede med at flytte musikken ud af koncertsalen og ind i sygestuen. Men nu skal hendes positive fornemmelse underbygges med helt konkrete tal indsamlet efter videnskabelige normer i forbindelse med hendes ph.d.-projekt 'Musik & Kræft - levende musik under kemoterapi'.

Af Marianne Ryde

Musikken har en forunderlig evne til at trænge forbi de ydre omstændigheder og nå ind til den uforanderlige del af mennesket. Derfor giver det så meget mening at bringe den levende musik ind på hospitalet, mener pianisten Margrethe Langer Bro som har syv års praktisk erfaring med at spille for syge mennesker indlagt på hospital.
Nu er hun i gang med et videnskabeligt studie der skal kortlægge virkningen af musik i forbindelse med kemoterapi.

"Jeg vil møde sundhedsvæsenet der hvor de er, og bruge den videnskabelige evidensbaserede metode til at undersøge om musikken kan lindre angst og ubehag i forbindelse med kemoterapi," siger hun.

Tre patientgrupper og lodtrækning
Forsøget gennemføres på patienter med lymfekræft indlagt på tre sygehuse. I marts 2013 startede det på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, i september på Odense Universitetshospital og i januar 2014 på Rigshospitalet. I alt regner Margrethe Langer Bro med at få 105 patienter igennem forsøget i løbet af de tre år projektet varer.

Ved lodtrækning bliver patienterne inddelt i tre grupper. En gruppe får tilbud om at lytte til levende musik mens de bliver behandlet med kemoterapi. En anden gruppe lytter til musik optaget på cd, mens den tredje gruppe er en kontrolgruppe der ikke lytter til musik. Musikken ledsager behandling nummer to til seks; den første springes over fordi patienten her har så meget andet nyt at forholde sig til.

"Den musik vi vælger at spille, er nøje afstemt efter den enkelte patients musikalske forudsætninger, " fortæller Margrethe Langer Bro. "Dem kortlægger vi i starten af forløbet, blandt andet ved at de udfylder et særligt spørgeskema, The Goldsmiths Musical Sophistication Index. Vi skræddersyr det musikalske indslag herefter og forsøger at ramme deres smag så godt som muligt, altså om de helst lytter til klassisk, jazz eller folkemusik, og hvor trænede lyttere de er. Men det er ikke en ren ønskekoncert. Det er vigtigt at musikerne kan stå inde for kvaliteten."

"Jeg har i øvrigt også oplevet at det kan virke ekstra stærkt hvis vi medbringer noget nyt og overraskende. En patient skrev for eksempel et brev hvor han takkede for en session med folkemusik som havde været 'en oplevelse for livet'. Her havde musikeren medbragt en kalimba, er instrument som patienten aldrig før havde mødt, og det havde virket meget stærkt."

Målinger før og efter
Både før og efter musikken måles patientens blodtryk og puls, ligesom der tages blodprøver så man kan måle stresshormon-niveauet. De samme målinger foretages i kontrolgruppen før og efter kemobehandlingen. Patienterne skriver desuden en dagbog hvor de registrerer om de har haft kvalme og opkast de første syv dage efter kemo-kuren.

"For nogle kan bare forventningen om kemobehandlingen udløse kvalme og opkast, og der har vi i flere tilfælde set en positiv virkning af musikken," fortæller Margrethe Langer Bro.

Hun er godt klar over at det ikke nødvendigvis kun er musikken som giver de positive effekter. Selve den menneskelige kontakt mellem musiker og patient kan også betyde noget. Af hensyn til de entydige videnskabelige resultater forsøger hun derfor at eliminere kommunikationen således at det ordløse univers, musikken og fordybelsen er det bærende i situationen.

Påviselig effekt eller fornemmelsen af glæde
Der er endnu ikke tilstrækkelig mange målinger til at afgøre om musik faktisk dæmper angst ved at holde stresshormoner nede, og om den i hele taget giver patienter en mere positiv oplevelse af den ubehagelige situation ved en kemobehandling.

Margrethe Langer Bro håber det vil lykkes at bevise effekten, men hendes eget succeskriterie er egentlig mest at patienterne skal opleve en spontan glæde:

"Når man er syg af kræft, befinder man sig ofte i et følelsesmæssigt vakuum hvor nuet er afløst af lammende bekymring og angst. De musikalske øjebliksbilleder skulle gerne nulstille angsten og bringe patienten i kontakt med nuet, håbet og oplevelsen af forankring og fastholdelse til det liv de lever," siger hun.

Det er efterhånden en del år siden Margrethe Langer Bro begyndte at arbejde med levende musik på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, og ikke kun for patienter i kemobehandling. Dette arbejde er simpelthen blevet en fast bestanddel af hendes musikalske liv. Hun spiller også 'almindelige' koncerter, men synes det er langt mere meningsfuldt og stærkt at give musikken videre i det mere intime rum på hospitalet.

"Det er også mere krævende, man er mere 'på'; men det er fantastisk at opleve hvor dybt musikken når ind hos tilhøreren. Det er en anden type respons man får i hospitalsmiljøet end i en normal koncertsal. Jeg tror på at musik kan skabe en forandring hos det syge menneske. Musikken kan være en slags modvægt mod det identitetstab sygdommen ofte medfører. Den bringer folk tilbage til det menneske de er og var, før sygdommen kom ind i deres liv. Musikken taler til det hele menneske."

Nye karriereveje for musikere
Margrethe Langer Bro har ingen problemer med at finde musikere til projektet. De fleste kommer fra Syddansk Musikkonservatorium som også støtter projektet økonomisk.

Mange vil gerne være med, selv om det kræver en del mere end en normal koncert. Musikken skal ikke kun afpasses til den enkelte patient, men også til det lille hospitalsrum og patientens situation.

Der kan højst være tre musikere ad gangen, og musikken må ikke være for voldsom. Nogle steder vil violiner have for kraftigt et lydniveau, og man skal i det hele taget være meget opmærksom på tempo og decibel som kan have en direkte effekt på stresshormonerne. Det er i hvert fald en af teorierne som Margrethe Langer Bros ph.d.-projekt skal være med til at afklare.

Om halvandet år regner hun med at være meget klogere på den videnskabelige sammenhæng mellem musik og angstfølelse. Og dermed håber hun at bane vejen for en mere systematisk udnyttelse i sundhedsvæsenet af den særlige kommunikationsform som musikken er.


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:

Margrethe Langer Bro
er pianist, adjunkt på Syddansk Musikkonservatorium og deltids-ph.d.-studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

Projektet har titlen 'Musik & Kræft - levende musik under kemoterapi', en randomiseret undersøgelse af musikkens effekt i forbindelse med kemoterapi'.

Projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelse, Region Syddanmark, Sydvestjysk Sygehus, Syddansk Musikkonservatorium, Syddansk Universitet, Familien Hede Nielsens Fond, Juhl Sørensen, HiFi-Klubben og Karola Jørgensens Fond.

Vejledere er professor ved Rigshospitalet, Københavns Universitet og Kræftens Bekæmpelse Christoffer Johansen,
hæmatolog, professer ved Klinisk Institut på Odense Universitetshospital Niels Abildgaard,
professor ved Det jyske Musikkonservatoriummog professor ved Dansk Neuro Center Peter Vuust,
forskningslektor ved SDU og ledende overlæge på Endokrinologisk Afdeling ved SVS Jeppe Gram.

Se The Goldsmiths Musical Sophistication Index (Gold-MSI) 

Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.