Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


Banner_link2:
-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Museum Jorn inviterer musikken indenfor

Oprettet:
15-11-2017
Beskrivelse:

Museum Jorn i Silkeborg har den 19. november premiere på en serie af søndagskoncerter med klassiske musikværker spillet af nogle af Danmarks bedste musikere. Trio con Brio åbner med musik af Beethoven, Schubert og Smetana.

Museum Jorn har et rum der passer perfekt til kammermusik, og råder oven i købet over et fremragende Steinwayflygel. Det får man nu mulighed for at opleve ved en serie koncerter der sælges under navnet ’Musikalske stjernestunder på Museum Jorn’.

Idéen opstod da pianisten Søren Rastogi og tenoren David Danholt blev inviteret til at spille til ferniseringen for udstillingen Jorn + Munch i foråret 2017.

”Ved den lejlighed blev vi opmærksomme på at stedet egnede sig fantastisk til kammermusik, så vi foreslog museets direktør Jacob Thage at bruge det mere systematisk til koncerter. Han var straks fyr og flamme, og vi gik i gang med at lægge en plan,” fortæller David Danholt.

”Planen blev ganske enkelt at bruge museet som platform for at spille nogle af de store hovedværker af Beethoven, Schubert, Brahms osv. Altså det mest klassiske af det klassiske, spillet af de dygtigste danske musikere. Og vi er virkelig glade for at de lykkedes os af få Trio con Brio til at åbne serien.”

Til foråret vil et nyt ensemble bestående af koncertmestre og solospillere fra Aarhus Symfoniorkester, DR Radiosymfoniorkestret, Ensemble Midtvest og Randers Kammerorkester, heriblandt Søren Rastogi, give to koncerter med musik af blandt andre Mozart, Brahms og Carl Nielsen. Ensemblet, der har fået navnet Aarhus Chamber Ensemble, har netop som målsætning at opføre kammermusikværker på et internationalt niveau, og Museum Jorn er en ideel scene for dem.

Til maj vil David Danholt selv sammen med pianisten Charlotte Thaning fremføre Schuberts sangcyklus ’Die schöne Müllerin'. Det bliver foreløbig den sidste koncert i serien, men David Danholt håber der viser sig at være grobund for flere koncerter i efteråret.

”Vi stiler efter at fortsætte med seks koncerter om året,” siger han.


Mere om koncerterne:

Trio con brio spiller værker af Beethoven og Smetana samt et af musikhistoriens allerstørste kammermusikværker, Schuberts store B-dur trio.
19. november 2017 kl. 15.00-17.00.

David Danholt og Charlotte Thaning fremfører Schuberts monumentale sangcyklus: ”Die schöne Müllerin”. Inden koncerten vil der være en længere indføring i værket.
6. maj 2018 kl. 15.00-17.00.

Centralt i koncertserien er to koncerter med en nystartet ambitiøs musikergruppe, Aarhus Chamber Ensemble, som Museum Jorn denne koncertserie går i partnerskab med. Ensemblets målsætning er at opføre kammermusikværker på et internationalt niveau, og det er sammensat af nogle af de mest profilerede koncertmestre og solospillere fra de danske symfoniorkestre.

Ved den første koncert spiller ACE to centrale kvartetter for klaver og strygere, Mozarts Es-dur kvartet og Brahms c-mol kvartet. I midten skal vi høre musikalsk poesi af Robert Schumann for klarinet og klaver, hans tre romancer op. 94.

Ved den anden koncert præsenterer ACE musik for blæsere og klaver inspireret af livsglæden, kropsligheden og charmen fra Frankrig. Vores nationalkomponist, Carl Nielsen er repræsenteret ved et af sine mesterværker, blæserkvnitetten og dertil kommer et sprudlende stykke barokmusik, som både Bach og Vivaldi er medskaber af.

11. marts kl. 15.00-17.00 og 29. april kl. 15.00-17.00.


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:

Trio con Brio spiller første koncert i serien på Museum Jorn. Foto: Nikolaj Lund

Billetreservering sker ved telefonisk henvendelse til museet

museumjorn.dk 

Link:
/Tivoli-maj-august-sommerklassisk-side-2018.356.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/Tivoli-maj-august-sommerklassisk-side-2018.356.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.