Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Morgensang i 200 år

Oprettet:
Beskrivelse:

Af Jens Cornelius 

I 1790 kunne den tyske komponist J.A.P. Schulz konstatere at der blev sunget meget dårligt i Danmark. Kirkesangen var "rå skrig" og måtte bunde i at landet befandt sig på et lavt kulturelt niveau. "Hvorledes kan hos et Folk Musiken giøres bekiendt og almindelig? Ved Skolerne", tordnede han i en pamflet. 
Schulz blev ikke smidt ud af landet, tværtimod blev han ansat som syngemester på Det Kgl. Teater, og hans gerning i Danmark blev afgørende for den danske sangkultur. De første danske seminarier blev grundlagt i 1790'erne, og på baggrund af Schulz' tanker blev sang i 1814 et skolefag. Danmark havde nu for første gang musiklærere og en bevidsthed om at det er udviklende at synge. 

Sangbøgerne 
I de første år med musik som skolefag blev der arbejdet på at finde ud af hvilke sange der duede til skolebrug, og allerede i 1815 kom den første danske skolesangbog, Sange for Ungdommen af begge Kiøn til Brug i Kiøbstad og Landsbyskoler. Tre år efter kom 266 lystige og alvorlige Viser og Sange for brave Skolelærere og flinke Skolebørn. Skolesange blev en ny musikalsk genre som Weyse og Ingemann forgyldte i de udødelige Morgen- og Aftensange (I Østen stiger solen op m.fl.). I 1838 skriver Weyse med tilfredshed at "Sangene blive flittigt sjungne baade af Unge og Gamle. I Vaisenhuus- og Nyboders-skolen synge Børnene dem fiirstemmigt". 

Fædreland, natur og kirke 
Både fællessang og skolekor levede uantastet i generationer. Hvad enten man sang stående i skolegården, i aulaen, i gymnastiksalen eller klasseværelset var repertoiret nogenlunde det samme i trekvart århundrede. Fokus var på fædrelandet, naturen og kirken. Et vidne årgang 1937 hævder at der på en skole i Næstved hver eneste dag blev afsunget samme sang, nemlig Carl Nielsens Frihed er det bedste guld, men det er nok et ekstremt tilfælde. Optakt hører gerne fra læsere med minder om fortidens morgensang! 
De gamle og voksne sange kunne dog ikke stå imod de pædagogiske forandringer der slog igennem i 1970'erne. Fanemarch, skolebal og morgensang måtte vige, og i 1980'erne blev morgensang erindret på linje med spanskrør og at rejse sig for læreren. 

Det kommer igen 
Hvordan og hvorfor morgensangen i slutningen af 1990'erne langsomt vendte tilbage til de danske skoler er ikke blevet belyst. Men morgensangen lever i dag stærkere end de sidste 30-40 år. Hvor mange af partiernes kulturordførere er klar over det? 
Rundt omkring i landet eksperimenterer skolerne med hvordan man kan afholde morgensang, og hvad der skal synges. Mange steder består repertoiret af nyere børnesange blandet med traditionelle årstidssange og hits af Kim Larsen og Sebastian. Det der mangler, er ofte praktiske forhold: Ordentlige sale, veluddannede musiklærere og en daglig opbakning. Hvis der aldrig synges derhjemme, kan morgensang virke fremmedgørende for både børn og voksne. Derfor får forældrene nogle steder lov til at deltage, for der er en generation af voksne danskere der aldrig har oplevet hvilken start på dagen fællessang kan være. Og man må håbe at skolerne tør bruge 10-15 minutter om dagen på morgensang uden at frygte anklager om at forsømme de skolediscipliner der måles og vejes i statistikker og tests. 

Kommentar (Vagn Göte)
"Optakt hører gerne fra læsere med minder om fortidens morgensang" skriver Jens Cornelius. Det bidrager jeg gerne med, men først vil jeg sige, hvor ondt det har gjort mig, at mine børn og børnebørn mangler kendskab til den dejlige danske sangskat, fordi den har været forsømt i skolerne. 

I Tranegårdsskolen i 1930'erne var der morgensang i gymnastiksalen hver morgen. Den bestod altid af en salme i den lille grå "Salmebog" ved J. Heltoft, og to gange om ugen (som dengang var på seks dage) blev der suppleret med en sang i den lille lyseblå "Sangbog for Børn", ligeledes ved J. Heltoft og begge bøger med undertitlen "Et Udvalg til Brug i Skole og Hjem". 

FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.