Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


Banner_link2:
-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Modig musik til midvinter

Oprettet:
28-10-2015
Beskrivelse:

Blokfløjtenisten Louise Hjorth uropfører ved fire vinterkoncerter i KoncertKirken på Nørrebro i København en række nye værker for blokfløjte af komponister fra både den klassiske og rytmiske verden. Med sig har hun flere kendte musikere fra begge verdener, og alle koncerterne ender med en improviseret session. Det er nyt, anderledes og helt sikkert ikke kedeligt.

Louise Hjorth har enormt mod på at udfordre den klassiske opfattelse af blokfløjten som et stille og pænt instrument til barokmusik. Hun supplerer gerne instrumentet med elektroniske effekter og teamer op med instrumenter og musikere fra det rytmiske univers. Hendes åbne tilgang til klassisk musik har inspireret flere komponister til nye værker, og nu synes hun tiden er kommet til at præsentere den nye musik for et levende publikum.

Det er kun to år siden Louise debuterede fra konservatoriet i Esbjerg, men hun har allerede taget mod til sig og arrangeret en hel koncertrække – fire koncerter i KoncertKirken på Blågårds Plads i København. Og hvad er så mere nærliggende end at kalde koncertrækken for MOD – "modig moderne musik til midvinter," som hun siger.

Koncerterne er bygget op omkring en eller flere uropførelser af stykker skrevet specielt til Louise Hjorth, og alle slutter de med en lille improvisation.

Repercussion
I den første koncert medvirker fire musikere som alle underviser på Hørsholm Musikskole: Harpenisten Tine Rehling, Det Kongelige Kapels solo-paukist Henrik Thrane, fløjtenisten Hélène Navasse og så selvfølgelig Louise Hjorth selv.

Hørsholm Musikskole havde arrangeret en koncert med de fire lærere i Hørsholms Kulturhus Trommen, og den koncert gentages i København den 18. november. Her skal Louise blandt andet uropføre et stykke af den prisvindende tysk-islandske komponist Steingrimur Rohloff, og ved samme lejlighed uropfører hun den engelske komponist Laurence Osborns stykke for solobasblokfløjte, hvor 1. og 3. sats er skrevet for forskellige enkeltdele af fløjten!

Derudover er der musik af Eblis Alvarez, Pierre Dørge, Moritz Eggert og Niels Rosing-Schow, så det bliver en aften med mange forskellige stilarter som alle har det rytmiske i centrum. Og til slut vil de fire musikere gå sammen om en improvisation, sandsynligvis over det kendte Carl Nielsen-stykke 'Tågen letter'.

Double Portrait
Næste koncert i rækken er den 15. december hvor Louise præsenterer musik af den tyske komponist Matthias Kadar.

"Det er minimalistisk musik, stille og rolig, som er simpel på den fine måde," siger Louise. Samme aften kan man også høre musik af Jakob Anderskov, en komponist som bevæger sig i feltet mellem det rytmiske og det klassiske.

Aftenens musikere er det nystartede crossover-ensemble MOD der består af Louise Hjorth på blokfløjte, Neel Teilmann på klaver, sanger Angelica Larsson Asp, saxofonist Lars Greve, Håkon Berre på percussion, Lars Bech Pilgaard på el-guitar og Filip C de Melo der mixer lyden til en helt ny dimension.

Desuden medvirker den mere traditionelle Duo1702 med Katrine Kristiansen på orgel og Louise på blokfløjte.

Melodiske mysterier
Tredje koncert den 10. januar har musik af filmkomponisten og jazz-musikeren Frans Bak som omdrejningspunkt. Her kan man ifølge Louise forvente noget mere tonalt med store klangflader og fine melodier hvor blokfløjte, elektronik, nedskreven musik og improvisationer går op i en højere enhed.

Medvirkende er Frans Bak på klaver og elektronik og Louise på blokfløjte.

In the name of Fuzzy
Sidst, men ikke mindst kommer den 2. februar en koncert med musik af Fuzzy, blandt andet værket 'A Short Story for recorders and electronics' som han skrev til Louises debutkoncert, og som hun også præsenterede på sin dobbelt-cd der udkom sidste år (læs mere her)

Ved denne lejlighed uropføres et andet nyt værk skrevet for forstærket blokfløjte og orgel hvor performance og musik går op i en højere enhed. Og man kan også høre et værk for obo og orgel som Fuzzy selv har omarrangeret til Duo1702, samt flere soloværker for henholdsvis orgel og blokfløjte.

Kom til koncert for en halvtredser
Det koster kun 50 kr. at komme ind til koncerterne, for som Louise siger: "Jeg vil hellere have der kommer flere mennesker, end tage en pris som kan forhindre nogle i at komme."

En del fonde har også givet penge til koncertrækken, men det kræver stadig mod at kaste sig ud i så stort et projekt. Modet har Louise og desuden evnen og viljen til at forny rammen for den klassiske træblæser.

FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Link:
/Tivoli-maj-august-sommerklassisk-side-2018.356.aspx
Link:
/Tivoli-maj-august-sommerklassisk-side-2018.356.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/Annoncer

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.