Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Med kærlig hilsen fra 1700-tallets Italien

Oprettet:
07-11-2014
Beskrivelse:

Et italiensk orgel fra ca. 1770 bliver netop nu genskabt i Trinitatis Kirke ved Rundetaarn. Alle vitale dele af orglet er originale, så det bliver et direkte link tilbage til en stor del af barokkens musik – til glæde for generationer af organister og koncertgængere.

Af Marianne Ryde

For 250 år siden blev det bygget til en kirke i Lombardiet. For 50 år siden fandt den tyske orgelbygger Gerald Woehl det hos en antikvitetshandler i Ferrara, og siden da har det ligget på hans værksted og ventet på at den rigtige køber med det rigtige sted skulle dukke op.

For to år siden blev en gruppe organister opmærksomme på det hengemte barokorgel. De inviterede orgelbyggeren til København, og da han så Trinitatis Kirke, vidste han straks at det var dér orglet hørte hjemme.

I rekordfart lykkedes det at skaffe opbakning fra kirkens præster og menighedsråd samt penge til at købe det fra Augustinus Fonden, og den 14.-23. november bliver det genskabte orgel indviet med en række koncerter.

Tilfældigt og dybt meningsfuldt
Det hele startede med en studietur til USA i foråret 2012 for en gruppe af orgellærere fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og et par københavnske organister. Størst indtryk gjorde et originalt italiensk barokorgel som stod på Art Gallery i Rochester. Tænk hvis vi havde sådan et i København, drømte man, og drømmen fik luft under vingerne da professor Hans Davidsson nævnte at han mente den tyske orgelbygger Gerald Woehl, som havde solgt orglet til Rochester, havde et lignende liggende på sit værksted.

Gerald Woehl blev inviteret til København, og efter en længere rundtur til museer og kirker nåede man til Trinitatis Kirke. Han var ikke i tvivl – her passede orglet perfekt. Det blev restaureret og sat op på hans værksted så man kunne være sikker på at alt fungerede perfekt. Og nu bliver det så genskabt på det nordre sidepulpitur i Trinitatis Kirke. Fem meter højt og med marmoreringer som på forunderlig vis matcher dem der allerede findes forskellige steder i kirken.

Direkte forbindelse til barokmusikken
"Det er sjovt at tænke på at det italienske orgel netop har fundet vej til Christian IV's kirke. Han var jo så fascineret af Italien," siger den ene af kirkens organister Søren Christian Vestergaard. Både han og kirkens anden organist, Bine Bryndorf, glæder sig enormt til at få det nye – og gamle – instrument mellem fingrene.

"Det er meget enkelt opbygget, og forbindelsen mellem fingre og klang er så tæt at man nærmest kan synge med sine fingre," siger han begejstret. "Man byggede i Italien orgler på stort set samme måde fra 1500- til 1800-tallet, så der er et stort spand af musik som er skrevet netop til denne type instrument. Orglet er også stemt i middeltonestemning som var det almindelige dengang. Det betyder blandt andet at tertserne er helt rene hvilket de ikke bliver med den ligesvævende stemning som vi bruger i dag."

Ikke kun Trinitatis Kirkes organister, men også orgelstuderende ved konservatoriet vil få glæde af det nye barokorgel.

"Siden 2011 har der været et tæt samarbejde mellem konservatoriet og kirken, og det nye orgel kan blive en helt unik læremester for generationer af musikere," siger Søren Christian Vestergaard. "Italien var virkelig 'hot' på den tid orglet stammer fra. Musikere strømmede dertil og blev inspireret, så orglet bliver en slags direkte link til meget mere end den italienske barok. Selv Buxtehude kan spilles på det, mens Bach bliver sværere, for han bevæger sig rundt i så mange tonearter at middeltonestemningen vil være en hæmsko."

En moden klang
Alle dele af orglet på nær to piber som var ødelagt, er originale; piber, bælge, registertraktur, vindlader og spillebord. Kun selve orgelhuset har på et tidspunkt fået en vandskade og er derfor delvist rekonstrueret.

Det er med orgelpiber som med vin: De bliver bedre med årene. Klangen modner, og de får en mere ædel lyd. Den italienske klang er i forvejen utrolig glansfuld, overtonerig og syngende, så der er noget at glæde sig til, også for publikum til de mange koncerter som vil komme.

Kirkens lille orgelpositiv kan stemmes som barokorglet, og ved indvielseskoncerter stemmes det store orgels rørstemmer ligeledes til den store barokfest med flere kor placeret forskellige steder i kirken.

"Det italienske barokorgel er en stor gave, ikke kun til kirken, men til København og til hele regionen. Det vil vi gerne markere med hele syv arrangementer," slutter Søren Christian Vestergaard som nu bare krydser fingre for at byggeriet bliver færdigt i tide til at de medvirkende kan blive fortrolige med orglets mekanik og lyd.


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.