Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Kvinde på podiet

Oprettet:
12-03-2018
Beskrivelse:

Grethe Kolbe var Danmarks første kvindelige professionelle kapelmester, og selv om kvinder i dag nok ikke skal stå model til helt så hårde betingelser som Grethe Kolbe, så er det ikke ligefrem gået stærkt fremad siden hendes tid med kvindeandelen af orkesterdirigenter. Bodil Heister talte med Grethe Kolbe i 1995, to år før hendes død, og i anledning af Dansk Kapelmesterforenings 80 års jubilæum bringer magasinet Kapelmesteren igen artiklen. Optakt har fået lov at gengive den.

Det er stadig en sjældenhed at se kvindelige dirigenter på podiet ved symfoniorkesterkoncerter. Nogle mener endda der er noget decideret naturstridigt over det. Den lettiske dirigent Mariss Jansons som netop har modtaget Sonnings Musikpris, udtalte at kvinder på podiet ikke er hans kop te. Han uddybede dog at han bestemt ikke ville fornærme nogen og ikke ligefrem er imod det. Men han er ikke ene om at se med mistro på kvinder i dirigentrollen.

Det var noget af en sensation da Grethe Kolbe i 1950 blev chefdirigent for Radiounderholdningsorkestret, og hendes historie viser at vi trods alt er kommet lidt videre. Bodil Heister interviewede hende få år før hendes død:

Af Bodil Heister

”Grethe Kolbe stod i spidsen for Radiounderholdningsorkestret i årene fra 1950 til 1980. Det vakte opsigt på det tidspunkt, at dirigenten var en kvinde, det havde man aldrig set før. Hun måtte slide som en hest og måtte høre mange mandschauvinistiske bemærkninger. Mænd kunne fx få udgifter til deres jakkesæt fradraget på selvangivelsen. Det kunne Grethe ikke med sine kjolesæt, og hun henvendte sig til skattevæsnet og fik denne bemærkning: ”De står jo med ryggen til!”

Efter anden verdenskrig blev Grethe Kolbe engageret til at lede en koncert i Holland. Men da man konstaterede på stationen, at det var en kvindelig dirigent, blev hun sendt hjem igen, og koncerten blev aflyst.”

I 1949 var der en annonce i avisen, hvor der var udskrevet en konkurrence om en dirigentstilling for Radiounderholdningsorkestret. Grethe Kolbe søgte stillingen og fik en måneds prøvetid i lighed med tre andre deltagere. Orkestret skulle afgøre, hvem de ønskede som leder, og de valgte hende.

Grethe Kolbe blev fast dirigent for Radiounderholdningsorkestret i 27 år som den første kvindelige dirigent i Danmark! Jeg besøgte Grethe flere gange på Falkoner Allé i 1990’erne og interviewede hende til kapelmesterbladet i 1995 i anledning af hendes 85 års fødselsdag - to år inden hendes død.

Grethe Kolbes barndom og ungdom

”Da jeg kom til verden i 1910, fandtes der hverken radio eller fjernsyn; derfor blev der spillet og sunget meget i hjemmene. Min far sang i mandskor, og min mor var uddannet pianist”, fortæller Grethe. ”Da jeg begyndte at stavre rundt som 2-årig, var jeg altid på vej hen til klaveret, som jeg ikke måtte røre, men når min mors forældre var på besøg, satte bedstefar sig på klaverbænken og tog mig på skødet, og så kunne jeg endelig få lov at finde små melodier på klaveret.

Min mormor besøgte nogle år senere en spåkone, som var kommet til København og fik bl.a. at vide, at der var et barn i hendes familie, der ville komme til at rejse over havene og blive berømt. Hun var ikke i tvivl om, at det måtte være mig, denne strålende fremtid handlede om, så hun købte en lille violin, som hun forærede mig på min 5-års fødselsdag. 

Jeg lærte så lidt på violinen, og min mor underviste mig i klaverspil. Men som de fleste børn ville jeg hellere ud at lege i stedet for at øve mig. Jeg elskede de mest halsbrækkende lege, jeg kravlede i træer og på høje stilladser og blandede blod med drengene for at kunne få lov til at være med i deres aktiviteter.

Jeg blev meldt ind på en pigeskole på Frederiksberg, og her tog jeg mellemskoleeksamen. Mine forældre ville gerne have mig ind på et pigegymnasium, men mine drømme gik helt andre veje. Jeg var en stor beundrer af tidens førende skuespillerinde Bodil Ibsen. Jeg var god til dansk, og jeg deklamerede ofte digte eller læste op i dansktimerne, så mine overvejelser gik på, om jeg skulle vælge skuespillet eller musikken.

Jeg ønskede ikke at gå i gymnasiet, men min far og mor forlangte, at jeg skulle testes for optagelse, men jeg gjorde mig så dum og umulig, at jeg heldigvis ikke blev optaget, men fik lov at ”nøjes” med realeksamen.

Min drøm var at komme på musikkonservatoriet, men mine forældre ville ikke give mig lov, før jeg havde lært at lave mad! Det var en slem streg i regningen, men heldigvis var der mange af mine kammerater, der også kom på husholdningsskole, og der sad jeg så på køkkenbordet og dinglede med benene og underholdt dem med min violin, mens de andre lavede mad og løste mine opgaver. Da jeg kom ud derfra kunne jeg ikke koge et æg!

Efter husholdningsskolen startede jeg timer hos Kgl. Kapelmusikus Thorvald Nielsen. Jeg bestod optagelsesprøven til konservatoriet og kom endelig i gang med min uddannelse. En uddannelse man dengang skulle betale for. Jeg studerede på konservatoriet fra 1929-35, i øvrigt med Carl Nielsen som rektor”.

Hvordan startede så din drøm om at blive dirigent?

”På konservatoriet havde jeg allerede fået den fornemmelse, at mine manglende tekniske færdigheder gjorde det umuligt for mig at give udtryk for det tonesprog, kompositionen havde brug for, så der lå måske en mulighed i at kunne få andre til at gengive min opfattelse af musikken.

Derfor tog jeg initiativ til at samle nogle elever fra konservatoriet samt enkelte amatørmusikere udefra. Der var ikke noget, der hed orkesterskole dengang, så konservatoriekammeraterne var meget interesserede i at spille sammen.

Det var første gang, jeg dirigerede - bagefter fatter jeg ikke, at jeg turde - og orkestret kom til at hedde Frederiksberg Kommunale Fortsættelseskursus Orkester. Først langt senere kom det til at hedde Grethe Kolbes Orkester.

Nogle år efter blev jeg koncertmester i et dameorkester med 9 kvinder. I National Scala på Vesterbrogade havde man en konkurrence i 1934, hvor dameorkestret vandt andenpladsen, hvilket medførte, at vi blev ansat som pauseorkester for en måned. Derefter fik vi engagement på Regina i Århus og senere i Glassalen i Tivoli.

Mit orkester fra Frederiksberg, der efterhånden talte 80 medlemmer, holdt hvert år fra 1936 to offentlige koncerter i Odd Fellow Palæets store sal”.

Hvor fik du undervisning i direktion?

”Jeg brugte meget tid på at se på andre dirigenter, ligesom jeg i sin tid lærte meget af selv at sidde som musiker i orkestrene. Jeg havde timer hos Poul Schierbeck og fik et års direktionskursus hos Svend Chr. Felumb. Og så havde jeg som sagt mit 80-mands orkester.

Jeg havde faktisk en del lektioner hos Nikolai Malko, når han var i byen. Han lærte mig, at det at være en god dirigent handlede om 5% talent og 95% psykologi. Samtidig underviste jeg i violinspil og spillede som assistent i Det Kgl. Kapel under Hye-Knudsen og Pierino Gamba.

En dag kom jeg selv til at dirigere Det Kgl. Kapel, hvor jeg således fik min professionelle debut. Men først blev der spurgt i kapellet, om de overhovedet ville lade sig engagere til en koncert med en dame på podiet. Det var i 1945 og koncerten blev smukt modtaget af publikum og pressen, og det blev det store højdepunkt i min musikalske karriere.

I 1949 blev jeg engageret til en koncert med Det Filharmoniske Orkester i Oslo. Der var nogle, der frarådede mig det, da de mente, jeg ville blive til grin, fordi jeg var kvinde. Det gjorde mig naturligvis stædig. Jeg tog derop og det blev heldigvis en succes og en tilbagevendende begivenhed.

l flere år dirigerede jeg både på National Teatret og nogle operaer på Det Ny Teater i Oslo. Jeg holdt meget af at dirigere operaer. Den nervøsitet, jeg følte inden jeg gik på podiet, var ubehagelig. Vi kender den jo alle. Men meget skyldtes også en vis skræk for publikums reaktion, når man som kvinde træder ind i et så mandsdomineret område”.

I 1960 havde Grethe Kolbe den musikalske ledelse af TV-opførelsen Farinelli med Poul Bundgaard i hovedrollen. Farinelli er skrevet af komponist Emil Reesen, der også var Kapelmesterforeningens stifter.

Hvorfor er der så få kvindelige dirigenter?

”Der er jo mange kordirigenter blandt kvinder. Men det er én gang for alle vedtaget, at det kun er mænd, der kan dirigere orkestre. Men det er noget sludder, synes jeg, for det kommer nu engang ikke an på, hvordan man ser ud, men på hvordan man gebærder sig. Det drejer sig om musikken, orkestret og de enkelte musikere - ikke udseendet eller kønnet.

Blikket er vigtigt og magtfuldt, ens udstråling er afgørende, og beslutninger skal tages her og nu. Og der er en hulens masse at holde styr på med mange sangere og musikere. Piger har en bred skala af følelser og en anden måde at gribe tingene an på end mænd. Mænd har nok via opdragelsen fået mere selvtillid og lederegenskaber end kvinder, men de behøver derfor ikke nødvendigvis at være bedre orkesterledere”, fortalte Grethe Kolbe i 1995.

Efter sin død stiftede Grethe Kolbes familie et legat: Kapelmester Grethe Kolbes Mindelegat.

Tidligere modtagere er: Kaisa Roose, Inge Fabricius, Esther Bobrova, Dorrit Matson, Nenia Zenana, Bodil Heister, Marilyn Mazur og Anne Marie Granau.

FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.