Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Klassiske uddannelser i ny udgave

Oprettet:
27-11-2013
Beskrivelse:

I 2010 fusionerede Det Fynske Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium med Skuespillerskolen ved Odense Teater. Nu præsenterer Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole en ny udgave af de klassiske musikuddannelser i begge byer for at imødekomme de ændrede krav til klassiske musikere på et moderne arbejdsmarked.

Af Birgitte Antonius

I kølvandet på sammenlægningen af musikkonservatorierne i Esbjerg og Odense er det nu blevet tid til fornyelse og videreudvikling af de klassiske uddannelser på Syddansk Musikkonservatorium. To arbejdsgrupper med undervisere fra SMKS præsenterede 1. oktober en ny udgave af de klassiske musikuddannelser, som skal forberede de studerende til et arbejdsmarked, der ser væsentligt anderledes ud end for blot få år siden.

"Ud fra dimittendundersøgelser og input fra aftagerundersøgelser ved vi, at ikke kun arbejdsmarked men også de færdige studerende selv efterspørger kompetencer der har at gøre med iværksætteri, undervisning, formidling, projektstyring, PR med mere," siger rektor Claus Skjold Larsen.

Iværksætteri
Esbjerg og Odense har fået hver deres nye klassiske profil. I Esbjerg hedder uddannelsen "Klassisk musiker – udøver, underviser og iværksætter", i Odense "Klassisk musiker – performer, kammer- og orkestermusiker". Det er samtidig muligt at søge ind på uddannelsen "Brobygger – musikpædagog og musiker" i Esbjerg. En uddannelse, der udover fokus på instrumentalundervisningen, har musikpædagogikken i centrum.

"Det er dog vigtigt at understrege, at vi er ét samlet uddannelsessted. Det at vi hver især har en profil, er blot med til at styrke stedet. Samtidig er vi musikermæssigt på fuldstændig samme niveau. De tre uddannelsesprofiler står lige stærkt. Vi samarbejder med hinanden i forbindelse med projekter på både konservatorierne og skuespillerskolen," siger docent Kirsten Nielsen, der har deltaget i arbejdsgruppen.

I Esbjerg er drivkraften stadig et stærkt musikerskab. Man kan søge ind på alle instrumenter, også orkesterinstrumenterne. Samtidig er der mulighed for at få kompetencer til både at undervise på musikskoler og MGK samt udvikle evner som iværksætter. Der undervises i instrumentalpædagogik igennem hele uddannelsen. På den måde kan de studerende efterfølgende undervise instrumentalelever på alle niveauer.

"Uddannelsen er bredere end i Odense, forstået på den måde, at man udover at blive musiker, også uddanner sig til at blive iværksætter og musikpædagog," siger Kirsten Nielsen.

Kammermusik og sammenspil indgår som et led i uddannelsen, ligesom et samarbejde med Esbjerg Ensemble bliver en fast del af studiet. Der undervises både praktisk og teoretisk inden for pædagogik og entreprenørskab. Formålet er at give de studerende forudsætninger for at skabe deres egne karrierer, hvor de ud over musikerskab og pædagogik kan søsætte og gennemføre kunstneriske projekter.

"Entreprenørskab er en integreret del af uddannelsen. De studerende står i højere grad selv for deres projekter og formidlingen af deres egne koncerter. Det bliver en naturlig del af de studerendes dagligdag, at de har et større ansvar," siger Kirsten Nielsen.

Kommunikation
I Odense er den udøvende kunstneriske praksis som musiker i fokus med fag som performance og orkestertræning på skemaet. Men selv om uddannelsen primært sigter efter at uddanne musikere, der kan indgå i symfoniorkestre, ensembler og evt. virke som solister, er det ikke nok kun at øve flittigt på sit instrument.

At være musiker kræver også, at man kan videreformidle sin musik, forklarer et andet medlem af arbejdsgruppen, celloprofessor og uddannelseskoordinator Niels Ullner:

"Før i tiden var det traditionen, at man i løbet af sine første tre studieår fandt ud af, om man ville være musikpædagog eller udøvende musiker. Men det er en gammeldags tilgang, synes vi i arbejdsgruppen. Begge fag styrker hinanden og gør den studerende til en bedre musiker."

Derfor skal de nye klassiske uddannelser i både Esbjerg og Odense klæde de studerende på til at indgå i professionelle musikersammenhænge, men det kræver ifølge Niels Ullner, at de lærer at profilere sig:

"De skal henvende sig til samfundet med deres musik. Man kan ikke længere sidde nede i en mørk kælder og være en nørd, der kun beskæftiger sig med at øve, mens andre må tage sig af det PR-mæssige. Derfor lærer de studerende at begå sig på de sociale medier og kommunikere med omverdenen. Det er ikke nok at henvende sig til de lokale kammermusikforeninger. De studerende skal lære at sælge sig selv."

En del af undervisningen i begge byer vil derfor bestå af praktisk og teoretisk erfaring indenfor PR og kommunikation. Samtidig vil der også blive undervist i, hvordan de studerende tilrettelægger skolekoncerter og andre formidlingsprojekter.

"Man kan sige, at de studerende er forpligtede til at formidle deres glæde ved musikken til alle aldre. Det er den kommunikerende tilgang til musikken der er vigtig," siger Niels Ullner.

Orkesterakademi
Et nyt tiltag i Odense er Carl Nielsen Orkesterakademiet, der starter inden længe. Her kan flere af de studerede få en coach, der kan vejlede dem, samtidig med at både de studerende og deres coaches kan give hinanden feedback på forløbene.

Ligeledes er det tanken, at de studerende skal have længerevarende praktikforløb i samarbejde med Odense Symfoniorkester, hvor de skal indgå som musikere. Begge projekter har Niels Ullner som koordinator og tilrettelægger.


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:



Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.