Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


Banner_link2:
-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Kammermusikalsk vandring i Kerteminde

Oprettet:
30-08-2016
Beskrivelse:

I klassisk musiksammenhæng er Kerteminde nok mest kendt for kammermusikserierne på Johannes Larsen Museet som de seneste to år har haft Trio con Brio Copenhagen som kunstnerisk ansvarlig. I år har festivalleder Birgit Tengberg flyttet koncerterne til Lundsgaard Gods som byder på et større, nyrenoveret lokale. Festivalen foregår i dagene 9.-11. september.

Af Marianne Ryde

Hvis man vandrer Fyn rundt langs vandet, kommer man på et tidspunkt til Kerteminde i det nordøstlige hjørne af øen. Byen er allerede kendt blandt klassiske musikelskere fordi der de seneste mange sensomre har været holdt koncerter på Johannes Larsen Museet. Men i år har festivalleder Birgit Tengberg flyttet aktiviteterne til byens nye kultursal Anexet på Lundsgaard Gods hvor en tidligere stald er forvandlet til en lys og rummelig kultursal der passer perfekt til kammermusik.

”Johannes Larsen Museet var også et godt sted, hvor musik og billedkunst gik op i en større enhed, men i koncertsalen i Anexet kan der være flere tilhørere, og så har godset den fordel at musikerne kan bo på stedet og have tæt kontakt, både med hinanden og med publikum,” fortæller festivalleder Birgit Tengberg.

Vandring på mange planer

I år er der også et samlende tema for festivalen, nemlig vandring:

”Det er et ord som indeholder rigtig mange aspekter og åbner mange perspektiver på musikken. Helt bogstaveligt handler det om at man flytter sig fra et sted til et andet, mod noget nyt, måske i forbindelse med en rejse eller decideret som en udvandring eller flugt. Men det kan også være en sjælelig vandring eller en fantasirejse,” siger Birgit Tengberg.

”F.eks. skrev Tjajkovskij sin klavertrio mens han opholdt sig i Rom, og Brahms’ klarinettrio er skrevet i Østrig på et sommerophold. Vores natkoncert i Kerteminde Kirke rummer blandt andet tre værker som blev til i fange- eller kz-lejr under 2. verdenskrig.”

Schuberts Der Wanderer er selvfølgelig også med på turen, ligesom Stravinskijs violinspillende og vandrende soldat i Historien om en soldat. En mere nutidig rejsende er Steve Reich der som barn under anden verdenskrig rejste meget i tog på strækningen New York - Los Angeles fordi hans forældre var blevet skilt. Stykket Different Trains for forstærket strygekvartet og performance-cd er inspireret af tankerne om de ganske anderledes dystre togrejser som jøderne i Europa på samme tid blev tvunget ud på.

Minder om Pelle Gudmundsen-Holmgreen

Ved koncerten den 10. september kan man både høre uddrag af Schuberts Moments Musicaux for solo klaver og nyligt afdøde Pelle Gudmundsen-Holmgreens Moments Musicaux for violin, cello og klaver hvor citater fra Schuberts stykke blandes ind i musikken.


Efter koncerten vil der være mulighed for at se Birgit Tengbergs nye film om Pelle Gudmundsen-Holmgreen hvor han på sin velformulerede og underholdende måde fortæller om sin musik.

”Jeg kendte Pelle rigtig godt og spurgte for et par år siden om jeg måtte lave nogle optagelser med ham. Heldigvis fik jeg klippet optagelserne færdig til filmen ’På tværs’ som han nåede at se inden han døde. Han var meget glad for den, netop fordi den handler om hans musik. Og det er det der betyder allermest ,” siger Birgit Tengberg.

Trio con Brio Copenhagen med venner
Sammen med sine to medspillere, violinisten Soo-Jin Hong og cellisten Soo-Kyung Hong, har Jens Elvekjær fra Trio con Brio Copenhagen fastlagt festivalens kunstneriske profil. Og de har indbudt den danske cellist Andreas Brantelid, soloklarinettisten i Wiener Filharmonikerne Matthias Schorn, den franske bratschist Lise Berthaud, den ukrainske violinist Andrej Bielow og pianisten Christian Ihle Hadland fra Norge til at lege med.

  

FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Link:
/Tivoli-maj-august-sommerklassisk-side-2018.356.aspx
Link:
/Tivoli-maj-august-sommerklassisk-side-2018.356.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/Annoncer

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.