Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


Banner_link2:
-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Huskomponister skaber fornyelse

Oprettet:
22-07-2016
Beskrivelse:

Tre orkestre har for nylig indgået aftaler med komponister som på forskellig vis skal stå for en fornyelse af repertoire og koncertformer. I Odense skal Andy Pape skabe musik med udgangspunkt i fortællinger fra fynske borgere. Morten Olsen skal udfordre Athelas Sinfonietta med nye musikalske genrer. Og Mogens Christensen skal inddrage børn og unge i Randers Kammerorkesters aktiviteter.

Statens Kunstfond har fornylig offentliggjort tre nye huskomponistaftaler som alle lægger op til spændende projekter hvor de traditionelle koncertformer bliver udfordret. De skriver i en pressemeddelelse:

Fynske fortællinger i ny musik
Under arbejdstitlen ’Menneskelige musiske fortællinger’ skaber Andy Pape et cyklisk skabelsesforløb med udgangspunkt i fortællinger fra borgere rundt omkring på Fyn.

Traditionelt er processen med at komponere for de fleste indhyllet i meget mystik, og for komponisten er det ofte et meget ensomt hverv. Andy Pape og Odense Symfoniorkester ønsker at åbne kompositionsprocessen gennem møder med og mellem fynske borgere med forskellig kulturbaggrund. Processen skal munde ud i et stort symfonisk værk.

Andy Pape huskomponist hos Odense Symfoniorkester modtager 250.000 kr. fra Statens Kunstfond.

Flere musikgenrer mødes i København
Morten Olsen skal som huskomponist udfordre Athelas Sinfonietta til at udvikle nyt musikalsk sprog og praksis i mødet mellem musikere fra forskellige genrer.

Athelas Sinfonietta kommer til at spille sammen med Mortens Olsens rytmiske sekstet ’Be My Quiet Friend’. Ønsket er, at begge ensembler bliver udfordret på kunnen og vaner, samtidig med at ensemblerne forhåbentlig kan nå nye publikumsgrupper.

I fire mindre værker vil Morten Olsen gøre en slags forstudier til et stort værk for jazzvokalist, jazzmusikere og sinfonietta til opførelse i efteråret 2017. I samme periode vil Morten Olsen komponere en violinkoncert til violinisten Anne Søe og Athelas Sinfonietta.

Morten Olsen huskomponist hos Athelas Sinfonietta Copenhagen modtager 190.000 kr. fra Statens Kunstfond.

Børn og klassisk musik i Randers
I samarbejde med skolebørn og musikskoleelever skal Mogens Christensen og Randers Kammerorkester udvikle nye former for musikalsk interaktivitet mellem musikere og publikum. I dette tilfælde er fokus på at fremme børn og unges forhold til klassisk musik og ny kompositionsmusik.

I efteråret i kulturbyåret Aarhus 2017 skal projektet kulminere med et brag af en koncert med deltagelse af alle skoleklasser i Randers, elever fra Randers Musikskole og hele Randers Kammerorkester. Orkestret håber på den måde også at skabe interesse for orkestrets koncerter hos voksne, der måske ikke af sig selv ville gå til orkestrets koncerter.

Mogens Christensen huskomponist hos Randers Kammerorkester modtager 100.000 kr. fra Statens Kunstfond.

FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:
Komponisten Andy Pape. Foto: Lars Skaaning


Link:
/Tivoli-maj-august-sommerklassisk-side-2018.356.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/Tivoli-maj-august-sommerklassisk-side-2018.356.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.