Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Helikoptersyn på dansk musikliv

Oprettet:
17-06-2015
Beskrivelse:

For godt et år siden blev Maria Frej udpeget til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik. Optakt besluttede at følge lidt med i arbejdet og har nu fået den første rapport – og et par kommentarer til kulturminister Marianne Jelveds nye musikhandlingsplan for 2015-2018.

Af Marianne Ryde

Optakt satte en travl Maria Frej stævne i Tivoli, hvor hun i april indtog pladsen som programchef for den klassiske musik. Netop dette møde skulle nu ikke handle om det nye job, men om hvordan hun har oplevet det første år som nyt medlem i det nye Projektstøtteudvalg for Musik.

"Overordnet har det været et travlt og godt år med masser af gode diskussioner," begynder hun. "Vi har gennemført den første uddeling af støttemidler, men også haft øje for de store linjer og forudsætninger for et velfungerende musikliv, hvor spillesteder og koncertarrangører på den ene side og orkestre og ensembler på den anden side udgør de bærende elementer. Vi har været optaget af at danne os et overordnet blik over hvordan tingene hænger sammen, og hvordan landet er dækket ind på musikkens område."

Udvalget skal selvfølgelig primært uddele tilskud til aktiviteter der fremmer musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Og en stor del af tiden går med at læse ansøgninger, høre musikfiler og researche selvstændigt, f.eks. gå til koncerter, orientere sig på ansøgernes hjemmeside osv.

"Det er et kæmpe arbejde, men også virkelig spændende," siger Maria Frej.

"Men vi vil også gerne bruge vores position og samlede viden til andet og mere end at uddele penge. F.eks. inviterede vi hurtigt efter vores tiltrædelse til en møderække med aktører der har tilknytning til DR, Danmarks største platform for eksponering af musik. Desværre mener mange nemlig at DR er sig selv nok og svære at samarbejde med. Vi samlede musiklivets input og ønsker til DR i en hvidbog som vi så håber, kan sætte tanker og ændringer i gang i den store public service-institution."

Se hvidbogen her 

Musikskolerne og folkeskolen
Projektstøtteudvalget har også set nærmere på musikskoleområdet som i de senere år har vist svaghedstegn i form af blandt andet faldende elevtal og en enstrenget fødekæde. I januar barslede udvalget med en række anbefalinger som blev spillet ind til kulturministeren, og deres overvejelser har da også haft indflydelse på den musikhandlingsplan kulturminister Marianne Jelved præsenterede i maj. Her står der blandt andet:

"Det er vigtigt, at folkeskole og musikskole arbejder sammen for øget tilgængelighed for musikudøvelse for børn og unge, og at der skabes en mangfoldighed af både formelle og uformelle måder at samles omkring musikudøvelsen på. Dette kan blandt andet ske ved at skabe målrettede projekter for skoleorkestre, der oprettes i et samarbejde mellem en folkeskole og en musikskole."

Maria Frej mener der er store perspektiver i at få musikskolen på banen i den ny folkeskolereform, og hun glæder sig til at se hvad der kommer ud af den tænketank som ministeren vil nedsætte om hele dette område.

Se Projektstøtteudvalgets anbefalinger om musikskolen 

En god plan
Projektstøtteudvalget for musik har været inviteret med til flere møder og haft en meget konstruktiv dialog med ministeren om musikhandlingsplanen.

"Jeg glæder mig over at vi er kommet så meget i spil," siger Maria Frej.

"Det udvalget kan bidrage med, er det samlede blik på området og på opgaverne, også når de rækker ud over vores eget lille støtteområde. Vi kan f.eks. hjælpe med at stille og besvare overordnede spørgsmål som f.eks.: Hvad består opgaven i når det handler om at sikre professionel klassisk musikudøvelse, fødekædearbejde, formidling m.m. i hele landet? Hvordan løses denne opgave bedst? Hvilke ressourcer kræves der? Og hvordan udnyttes ressourcerne bedst? Her spiller vores samlede blik f.eks. ind i handlingsplanens orkestertænketank."

Helt konkret er Maria Frej glad for at handlingsplanen også kommer ind på emnet publikumsudvikling.

"Det er et virkelig vigtigt stykke arbejde som ikke kun handler om at skaffe mere publikum til de aktuelle musiktilbud. Det kan også have en kreativ indflydelse på selve 'produktet', fordi musikken, koncerterne og de musikalske aktiviteter faktisk udvikler sig kunstnerisk når man tænker publikumsudvikling ind i det man laver."

Ligestilling og mangfoldighed
Handlingsplanen tager også fat på emnet ligestilling, blandt andet på baggrund af en undersøgelse der viser at kun 20 procent af de rytmiske musikere er kvinder. Derfor lægges der op til at spillesteder og festivaler skal rapportere om hvad de gør for at skabe en større kønsmæssig diversitet. Men det har til Maria Frejs store overraskelse fået flere borgerlige politikere op af stolene.

"Der står jo i planen intet andet end at det vil være fint hvis vi får mere viden om hvordan kønsbalancen ser ud på spillestedsområdet. Viden kan da aldrig være af det onde, synes jeg. Men det vækker åbenbart så voldsomme følelser at man taler om at en evt. borgerlig regering vil lave planen om, så dette aspekt fjernes. Det synes jeg virkelig er fjollet."

Musikhandlingsplanen lægger op til at Projektstøtteudvalget gennem en konference sætter fokus på skævheder og barrierer, ikke blot i forhold til køn, men også til faktorer som etnicitet, alder, geografi og indkomst; kort sagt alle områder hvor mangfoldigheden kan diskuteres.

"Vi synes ikke den udveksling er irrelevant eller farlig. Vi synes ikke den viden man kan få ved at se på tal og tale med hinanden, er farlig for den kunstneriske udvikling på musikkens område. Nogle mener tværtimod at vi går glip af en masse kvalitet fordi grupper i samfundet ikke oplever det som en mulighed at deltage i musiklivet."

"Piger har åbenbart svært ved at se sig selv i visse roller – ligesom mennesker af anden etnisk herkomst end dansk kan have svært ved at spejle sig i visse roller og så videre. Der er alle mulige barrierer som vi måske slet ikke er opmærksomme på i det daglige, men som vi ser resultatet af når vi opdager at der f.eks. er helt utroligt få kvindelige komponister, kvindelige musikere i bigbands osv."

"Det er svært at tro på at kvinder skulle være dårlige komponister end mænd. Og nogen tror som sagt faktisk omvendt på at vi går glip af en masse god musik fordi kvinderne ikke melder sig under komponist-fanerne."

"Vi lever heldigvis i et samfund, hvor man KAN bryde ud af den ramme som indirekte bliver opstillet for én. VIL man gerne være komponist, så kan man blive det, også som kvinde. Men oplevelsen af hvad der er nærliggende, kan vi ændre på hvis vi tænker os om. Og vi kan fjerne de barrierer der eventuelt ligger, pille ved ubevidste tankemønstre osv."

Kan altid bruge flere penge
Alt i alt er Maria Frej altså yderst tilfreds med sit første halvandet år i Projektstøtteudvalget for musik.

"Det er faktisk noget af det sjoveste jeg har lavet. Vi har mange spændende diskussioner, og det er dejligt at få det store overblik over det danske musikalske landskab. Jeg er også glad for at vi har hele fire år til at sætte vores præg på musiklivet."

"Men det går jo hurtigt op for en at der er masser af ting vi IKKE kan gøre, fordi pengene ikke rækker. Handlingsplanen rummer heller ikke flere penge. Den rykker lidt rundt på tingene og forskyder finansieringen, så der frigøres en smule penge. Men helt grundlæggende er der ikke flere penge til området."

"Nogle siger så at det i en tid som denne er flot hvis man bare undgår at blive beskåret. Det tror jeg egentlig er rigtig nok. Men det kunne jo have været fantastisk med flere ressourcer, så vi kunne løfte området lidt mere. Og måske skal vi ikke være så tilbageholdende med at gøre opmærksom på behovene."


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:

Læs også tiltrædelsesinterview med Maria Frej 

Læs mere om Projektstøtteudvalget på kunst.dk 


Kommentar fra Inger Skot-Hansen
Den nye folkeskolereform er dræbende for musikskolerne og dermed også for de unges indsigt og interesse for den lødige musik, d.v.s. klassisk, jazz, rock eller helt ny elektronisk musik.


Apropos ligestilling

Læs også Niels Rosing-Schows indlæg 'Hvor bliver de af, pigerne, der komponerer?' og andre debatindlæg om emnet på Dansk Komponist Forenings hjemmeside


Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.