Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Haydn, en død mand?

Oprettet:
01-03-2009
Beskrivelse:

For 200 år siden døde komponisten Joseph Haydn. Han var myreflittig og komponerede f.eks. en slidstærk senere nationalmelodi der overlevede nazismen og nationens deling og genforening. Men man spiller kun en lille del af hans værker.

Af Claus Johansen 

Vi kunne jo gemme personen lidt og tage udgangspunkt i musikken, men her starter problemerne, for Haydns samlede værker fås i modsætning til Mozarts langtfra på cd. Symfonierne er der og strygekvartetterne og en række fine kirkemusikværker, nogle oratorier og en del koncerter, nogle sonater, visse af operaerne og en brøkdel af kammermusikken, men der er så meget mere.

Lyden af det kunne vi måske i mangel af toner få et indtryk af hvis vi fik mulighed for at se partiturerne, men også her er der forhindringer. Den samlede udgave af Haydns værker er ikke komplet endnu, og der går mange år før den er i havn. Så den der vil studere eller bare komme i nærheden af de mange noder, må rejse fra bibliotek til bibliotek i Ungarn, Tyskland, Østrig, Tjekkiet, England, Italien og Frankrig for at se original-manuskripterne. De fleste er registrerede, men de er svære at finde frem til, og faktisk dukker der stadig nyt op her 200 år efter mandens død. Mozart er på plads, men der er den dag i dag endnu ikke bragt helt orden i Haydns værker. 

Kun ca. 20 værker 
Et delvist overblik over hvor meget vi mangler, får man f.eks. i Groves fornemme musikleksikon hvor fortegnelsen over Haydns værker er rystende læsning. Så meget musik man ikke kender, så mange værker man aldrig kommer til at høre. Og så er det man kommer til at tænke på at det jo faktisk er de samme værker af Haydn vi hører igen og igen. De kan rummes på omkring 10 cd’er, og det er slemt, i betragtning af at han skrev mere end dobbelt så meget som Mozart.

Alle der ved hvad de taler om, kalder Haydn en stor, banebrydende og vedkommende komponist, og alligevel skal vi nøjes med omkring tyve værker: De sidste symfonier, et par af de midterste og nogle få af de helt tidlige, men han lavede altså over hundrede, og de er ret gode alle sammen. 5-6 af strygekvartetterne er berømte, men der er bevaret mere end 70, og måske ligger der endnu flere og venter i arkiverne. Enhver seriøs pianist har kendskab til Beethovens 32 sonater, men Haydns sonater er stadig forbeholdt nørder og specialister. De er fremragende, og der er mere end 50 at vælge imellem; i mange stilarter og alle sværhedsgrader.

Haydns operaer er slet ikke til at få styr på. Store italienske helaftensforestillinger, marionetoperaer, små mellemspil, komiske operaer, syngestykker og festkantater. En del findes indspillet, de er gode, men ingen teaterchef kunne drømme om at sætte dem op. Oven i det finder vi mængder af underholdningsmusik: Strygermusik til taflet, blæserserenader til parken, menuetter til ballerne, marcher til militærmusikken. På de to Englandsrejser sent i karrieren arrangerede han bunker af folkesange så enhver der turde, kunne synge dem derhjemme med et klaver og et par strygeinstrumenter.

Til samme publikum skrev han sine mange klavertrioer; vi plejer at opføre 3 eller 4 af dem, resten er glemt. Den fyrste han arbejdede for det meste af livet, elskede at spille kammermusik på et kuriøst strygeinstrument som hedder en baryton, den ligger i grænselandet mellem gambe, guitar, cello og bratsch, Haydn leverer ham mere end 150 kompositioner. De kunne med lethed spilles på andre instrumenter, men vi vælger at lade være. Kongen af Napoli bestiller koncerter for lire og lille orkester. Haydn sender ham 5 koncerter og 13 andre værker - mesterlig musik som Haydn selv senere arrangerer for fløjte eller obo. Vi lader som om de ikke findes, og spiller Mozarts klarinetkoncert en gang til. 

Ønskes: En ordentlig biografi 
Hvorfor er det gået så galt? Måske mangler vi bare en modig forfatter der kunne gøre Haydns liv lige så dramatisk som Mozarts. Hans liv er faktisk en spændende historie om fattigdom, selvbevidsthed, verdensberømmelse, rigdom, utroskab og anerkendelse. Men der er lang vej derhen, for i generationer har Haydnbilledet været stivnet: Pæn mand, rynker i panden, halsbind, en musikalsk håndværker og først og fremmest forretningsmand. ”Papa Haydn” kaldte de ham – og det gjorde de virkelig, også da han levede. Men han havde temperament og vidste hvad han var værd, det kan vi se i ungdomsbrevene.

Ægteskabet var en fiasko, og han havde flere hemmelige og næsten hemmelige forhold ved siden af – som så mange andre. Privat var han ensom, og i arbejdet var han isoleret som embedsmand ved et fyrstehof som var en verden i sig selv. Her var hans rolle at levere den musik han fik besked på, og i øvrigt gøre hvad der blev sagt. Det er tit blevet fremstillet som ydmygende og undertrykkende, men vi skal lige huske at det var betingelserne for stort set alle komponister i 1700-tallet.

Undertrykkelsen og isolationen kan ikke høres i musikken. Haydn udtrykker ingen private konflikter, hans musik er personlig, men objektiv, og den beskriver universelle sammenhænge. Derfor er han mere klassisk end romantisk. Han bevæger sig elegant blandt fyrster og konger, men rigtig hofmand bliver han aldrig. Intriger, politik, litteratur og videnskab interesserer ham ikke noget videre. Han er frimurer, men ikke som Mozart der suger til sig af de nye tanker. Haydn er bare Haydn. 

Et vist geni 
”Jeg har fået mange rosende bemærkninger fra konger og fyrster,” siger han, ”men faktisk foretrækker jeg at være sammen med folk af min egen stand”. Beskeden er han ikke, men han er nede på jorden og helt realistisk. Omkring år 1800 bliver han uden konkurrence betragtet som verdens største komponist, og han ved det godt, alligevel siger han: ”Mine venner smigrer mig med at sige at jeg har et vist geni, men Mozart stod langt over mig.”

Haydn står ikke klart for os som Mozart. Vi får ham kun i glimt, som når hans ven Dies fortæller: ”Han elskede at have orden i tingene. Han ønskede renlighed, og det kunne ses både i hans hus og på hans person. Han modtog aldrig visitter, medmindre han var fuldt påklædt, og hvis han blev overrasket af en af sine venner, sørgede han altid for i det mindste at tage sin paryk på.”

Vi ved dårligt nok hvordan han så ud. Der er bevaret mange portrætter, men de ligner ikke hinanden. Beskrivelserne fra hans egen tid fortæller at han havde høgenæse, det var vist noget med en polyp der var vokset frem. Andre taler om ar fra en koppesygdom. En siger at han var over middelhøjde, en anden at han var lille. En tredje fortæller at han var venlig og sympatisk, men der var noget galt, for det så ud som om hans over- og underkrop ikke passede sammen.

Var han religiøs? Ja, men hvem var ikke det omkring år 1800? Han var en god katolik livet igennem, og hvert eneste af hans bevarede manuskripter begynder med ”In Nomine Domine” (i Herrens navn) og under den sidste nodelinje står der gerne ”Laus Deo” (til Guds ære). Hans forældre ville have gjort ham til præst, men han strittede imod. Til gengæld havde han kontakt med flere munkeordner og medvirkede ofte som organist ved gudstjenester. Men han kritiserede sin kone voldsomt når hun inviterede for mange præster til middag. 

Den sene verdensberømmelse 
Han har grund til at være selvbevidst. Han kommer fra bunden af samfundet og har prøvet at sulte mere end én gang. Han kan kun takke sig selv for at han ender som verdens rigeste og mest elskede komponist. Faderen er vognmager og bonde, og han har lært sig det med musikken på egen hånd. ”Dengang skrev jeg flittigt, men ikke særlig godt,” siger han ligeud. Det er en lang vej: Sangerdreng, violinist, fattig musikstuderende, men så kommer første fastansættelse.

Han bliver vicekapelmester ved fyrstehoffet i Eisenstadt. Gennem 5 år lærer han sit håndværk ved at udøve det. Så videre til det nye kæmpeslot hos fyrsten af Esterháza. Her arbejder han hver dag i næsten 25 år som hofkomponist, operachef, orkesterleder, personalechef. I dag skulle der mindst ti mand til at udføre hans arbejde. Han komponerer ofte et nyt stykke hver dag, og han eksperimenterer med form og indhold, har ikke megen kontakt med omverdenen og kun sig selv at stole på. Han udforsker instrumenterne til bunds og bliver den første som tager strygekvartetten og symfonien seriøst. Hans banebrydende værker bliver solgt over hele Europa. I 1785 begynder han at komme i Wiens fornemme saloner hvor han bl.a. møder Mozart.

Da den gamle fyrste dør, flytter Haydn til Wien med fuld løn og ikke mange pligter. Så kommer en attraktiv invitation fra London. Det bliver til to lange rejser som gør ham verdensberømt og overordentlig rig. Han bliver æresdoktor i Oxford og lader sig hylde som ingen komponist er blevet hyldet før. Hjemme i Wien skriver han sine to oratorier, Skabelsen og Årstiderne, og bygger et flot hus i en forstad hvor han modtager besøg af Europas elite. Han skriver 6 mesterlige messer (”Jeg er en lille smule stolt af dem,” siger han) – en om året. Så er han næsten brændt ud, men fortsætter med at arrangere folkesange. I februar 1809 skriver han testamente, nu er han alvorligt syg. Den nye fyrste af Esterháza sender ham de bedste flasker fra slottets kælder, og da vinen ikke hjælper mere, kommer fyrstens personlige læge ud for at tage sig af ham. 

Æresvagt 
Haydn dør den 31. maj 1809. Dagen før bærer tjenerne ham hen til klaveret så han kan spille sin egen kejserhymne en sidste gang (den bliver senere meget kendt med en ny tekst: ”Deutschland, Deutschland über alles”). Det hjælper ikke. Mens den 77-årige mand spiller sin geniale melodi, flyver de første franske brandbomber ind over Wien. Haydn dør i sin seng mens Napoleons tropper besætter hans land. De når ud til ham næste dag – og da den franske kejser hører hvad der er sket, sætter han en æresvagt foran den døde mesters dør.

Personen Haydn har været væk siden den dag, men i disse år oplever hans musik en genfødsel. De historiske instrumenter har vist os hvor farverigt Haydn kan male med klang. Og i disse år bygger store dirigenter videre på de erfaringer pionererne gjorde for 20 år siden. Resultatet er blevet en lidenskabelig og dramatisk Haydn. Langt fra den nydelige grå hofembedsmand, men nok ganske tæt på den stjernekomponist der fik Europas koncertsale til at gå amok for 200 år siden.

FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.