Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Grethes blå bog

Oprettet:
04-10-2017
Beskrivelse:

Efter et langt liv på toppen af den danske orgelscene - og med stærke bånd til den internationale - har den nu 88-årige organist Grethe Krogh på kraftig opfordring fra venner og kolleger skrevet sine erindringer. Grethe Krogh har et helt specielt forhold til farven blå - den gennemsyrer nærmest hendes liv og dermed også erindringsbogen. ’Grethes blå bog’ er en mosaik af historier om et liv i musikkens tegn med strejf af billedkunst i blåt.

Af Marianne Ryde

Grethe Krogh har altid elsket blåt, og det i en grad så alt hvad hun omgiver sig med - tøj, møbler, gardiner, nips, køkkentøj, billeder, ja sågar hendes negle - er blåt; ikke himmelblåt, men blåt som i kobolt og safir. Blå var også hendes mors yndlingsfarve, og fra moren arvede hun desuden en stor interesse for kunst. Det ses i bogen hvor de fleste kapitler illustreres med malerier som hun har et særligt forhold til.

Faren var pianist og spillede blandt andet til stumfilm og danseskole i Viborg. Grethe begyndte tidligt at spille klaver hos ham, og allerede som femårig vidste hun at hun ville være musiker.  

”Jeg har altid haft nemt ved teknik og nemt ved at huske,” siger hun, og der har aldrig været tvivl i hendes sind om at musikken var hendes liv.

Orglet dyrkede hun ved siden af klaveret, og mens hun gik i solistklassen med klaver på konservatoriet, foreslog orgellæreren, Finn Viderø, som hun tog timer hos privat, at hun skulle holde orgeldebut. Men det forbød konservatoriets direktør, pianisten Christian Christiansen, på det bestemteste, og så besluttede Viderø at orgeldebuten skulle holdes fjorten dage efter klaverdebuten. Sådan! ’Dengang gjorde man hvad læreren sagde’, som Grethe skriver.

Efter debutkoncerterne søgte hun embede som organist fordi det var svært at få nok at lave som pianist:

”Men ingen i København og omegn ville binde an med den kvindelige ansøger; man levede endnu i den tro at kun ældre mænd i mørkt tøj kunne spille orgel,” siger hun.  

Endelig lykkedes det hende dog at få embede i Nykøbing Mors.

Siden fulgte orgelstudier i Paris og USA, og da hun kom hjem, fik hun en stilling i Aarhus. Men i 1964 skete miraklet at ’den uforfærdede organist fra Aarhus som endnu ikke havde passeret de 40’, fik stillingen som organist i Holmens Kirke i København.

7. Kjeld Heltoft small

Grethe Krogh  var gift med bratschisten  Richard Dahl Eriksen, og deres hus var altid fuldt af musik - de havde hver deres etage så de kunne øve samtidig. Billedet er malet af Kjeld Heltoft og viser huset med Grethe  ved husorglet i kælderen, Richard i stuen og vennerne Hideko og Peter Bondesen på første sal med harpe og fløjte. 

Orgelprofessor

I næsten 25 år underviste Grethe Krogh på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, til stor glæde både for sig selv og en stor del af Danmarks organister. Hun indførte blandt andet de såkaldte mandagsaftener hvor de orgelstuderende kunne spille for hinanden, og - nok så vigtigt - ballettimer hvor de kunne træne rygmusklerne og lære at have den rette holdning på orgelbænken.

”Jeg har haft ord for at være skrap, men håber også jeg har kunnet opmuntre. Man er nødt til at kræve meget af eleverne og af sig selv, ellers batter det jo ikke. Jeg siger min mening, men buser måske lidt hurtigt ud med den uden altid at tænke mig om. Jeg bliver bare så ivrig,” smiler Grethe Krogh, som stadig har kontakt til mange af sine tidligere elever og også har privatelever.

Hun endte dog med at sige konservatoriejobbet op, ikke fordi hun var ked af at undervise, men fordi der efterhånden kom for meget administrativt arbejde som tog tid og kræfter fra det der var vigtigt, nemlig professorernes egen kunstneriske virksomhed. I den forbindelse gengiver hun i bogen den kirkemusikalske faggruppes forslag til genopslag af hendes stilling, ’Professorat i administration’, hvor der ikke lægges fingre imellem, og det fik da også professorforeningen til at forsøge at forbedre både arbejdsvilkår og lønninger, skriver hun.

På pension

Derefter fulgte en del år som freelance-musiker med en omfattende koncertvirksomhed; men da hun i 2013 fyldte 85, afsluttede hun karrieren med en stor afskedskoncert i Vor Frelsers Kirke. Dog ikke fordi hun ikke kunne mere:

”Både hoved og fingre har det stadig fint. Jeg ville bare holde op, mens legen var god,” siger hun.

Så nu nyder hun at sidde med avisen så længe hun har lyst om morgenen og ikke straks at skulle hen og øve sig. Klaveret bliver dog stadig brugt, og hun følger troligt med i hvad hendes elever laver. Hun hører torsdagskoncerter og går også ofte til andre koncerter, og så er hun nået til bind ni af Carl Nielsen Brevudgaven.

Hvert år tager hun en tur til Paris, en by som står hendes hjerte meget nær. Indtil for nylig var hun vikar for organisten i Den Danske Kirke en måned hver sommer, og hun har også et særligt forhold til orglet i Notre Dame hvor hun har spillet flere gange. Her opførte hun for eksempel alle Fuzzys orgelværker i anledning af hans 70-årsdag.

”Det var en stor oplevelse. Man mener der var 7000 mennesker til stede den dag i det vældige rum,” fortæller hun.

Grethe Kroghforside

Grethes erindringer

Alt dette og meget mere kan man læse om i ’Grethes blå bog’ der henvender sig til alle som har lyst til at høre hvordan musiklivet har udviklet sig op igennem det 20. århundrede - og selvfølgelig om orgler og Grethes oplevelser med dem.

Bogen kommer med en anbefaling fra Fuzzy som skriver:

’Gennem sit virke som organist og lærer har Grethe Krogh præget og inspireret flere generationer af organister fra hele verden, ligesom hun ofte har opført og uropført værker af sin samtids komponister, såvel udenlandske som danske.

Når det drejer sig om udførelsen af et stykke musik, har jeg sjældent mødt et mere fokuseret menneske end Grethe. Igen og igen stiller hun spørgsmål til værket og til sig selv under indstuderingen og efter en koncert. Hun leverer hver gang, men stiller samtidig nye og større krav til sig selv.

Sådan tror jeg, at det har været hele Grethes liv, men hvis man tror, at dette kun har handlet om orgler, tager man grundigt fejl. Grethes kontaktflade er enorm, både til andre udtryksformer og til andre mennesker. Derfor tror jeg, at denne bog vil få et stort publikum både blandt musikere og ikke-musikere.

En bog om et rigt liv som kunstner og verdensborger.’


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:

Grethe Krogh, født 1928

Grethe Krogh er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i klaver og orgel 1948-1953. Fortsatte studier herhjemme hos Finn Viderø og i Paris hos André Marchal i 1955. Organist ved Holmens Kirke 1964-1969, professor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1969- 1990 og koncertorganist til 2014.

Har turneret i store dele af verden og modtaget adskillige priser, blandt andet De Københavnske Musikanmelderes Kunstnerpris og Carl Nielsen-legaterne.

Grethe Krogh har lavet adskillige indspilninger, senest orgelværker af Fuzzy.

GRETHES BLÅ BOG er udkommet på forlaget Kahrius.
98 sider illustreret med fotos, pris 198 kroner.
Indlagt i bogen er en cd hvor Grethe Krogh spiller Carl Nielsens store orgelværk Commotio på orglet i Holmens kirke (1996).
Bogen kan købes i enhver boghandel eller på forlaget kahrius.dk

Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.