Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Gør klassisk musik til en del af hverdagen

Oprettet:
24-02-2014
Beskrivelse:

Som barn var Gabriella Meinert-Medici nærmest indhyllet i klassisk musik, når hun sad under spisebordet mens der blevet spillet strygekvartetter i stuen. Den magiske fornemmelse kan hun desværre ikke give sine børn, for hun er ikke professionel musiker. Til gengæld har hun sat sig for at finde andre måder at give musikken videre på – ikke kun til sine egne børn, men også til andres. Klassiske koncerter for børn i foreningen Genklange er en del af strategien, og den er nu suppleret med en ny blog med tips til hvordan klassisk musik kan integreres i hverdagen.

Af Marianne Ryde

Gabriella Meinert-Medici synes klassisk musik skulle være en ligeså naturlig del af hverdagen som rytmisk musik er det. Hvorfor ser man for eksempel aldrig billeder af violiner i en malebog? Og hvorfor er der ikke flere børneudsendelser med klassisk musik? spørger hun.

"Der findes entusiastiske mennesker som Sigurd Barrett der gør et stort arbejde blandt andet med klassiske koncerter for børn, men jeg havde ikke selv lyst til at tage min fireårige datter med i Koncerthuset til et dyrt arrangement for så at måtte gå i pausen hvis hun blev træt undervejs," siger Gabriella.

Derfor gik hun for et års tid siden selv i gang med at udvikle et koncertformat som passer til børn – og fik Gentofte Kommune og Knud og Dagny Gad Andresen Fond med på idéen. Siden har Gentofte Hovedbibliotek første lørdag i hver måned lagt lokale til gode klassiske koncerter for børn og voksne. Man kan blive medlem af klubben Genklange og abonnere på koncerterne, eller man kan bare komme forbi og være med for 25 kr. pr. gang.

Der må også danses
"Jeg prøver at genskabe det magiske univers fra min egen barndom i disse koncerter," fortæller Gabriella Meinert-Medici. "Børnene kan lægge sig på puder på gulvet, og de kan gå rundt eller danse eller hvad de nu får lyst til imens musikerne spiller. Musikerne spiller ikke bare, men fortæller også om musikken og deres eget forhold til den. De giver måske små opgaver til børnene, for eksempel at lægge mærke til hvornår det begynder at regne i musikken, eller hvad der sker når et bestemt instrument kommer ind. Ind imellem bliver børnene aktiveret med en sangleg eller lignende, og efter koncerten er alle velkomne til at se nærmere på instrumenterne og få en snak med musikerne."

Der kommer typisk 35-40 børn og 50 voksne til sådan en koncert, og det er næsten mere end rummet kan holde til. Så Gabriella håber på at kunne sætte kadencen op til to koncerter pr. lørdag når foreningen Genklange runder sin etårs fødselsdag i april.

Idé til fri afbenyttelse
Hun håber også at idéen kan eksporteres til andre steder i landet. En kollega i Jylland har vist interesse, men der skal selvfølgelig ikke kun være kommunal opbakning, men også en passioneret person som Gabriella der har lyst til at investere noget af sin fritid i projektet.
Selv har hun netop afsluttet en projektansættelse som kulturformidler på den indonesiske ambassade, og straks besluttet at udnytte tiden indtil hun forhåbentlig finder et andet job, til at skabe en blog om klassisk musikformidling til børn.

Her anbefaler hun apps, bøger, cd'er, lege og mange andre musikalske aktiviteter som hun selv synes er sjove og interessante, og som det er værd for børnene at bruge tid på.

Der findes uendelig meget af den slags på engelsk og tysk, men godt dansk materiale er lidt sværere at støve op. Så det er klart at hun meget gerne hører fra andre der vil dele deres gode erfaringer med at drage børnene ind i det klassiske musikunivers.


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:

Gabriella Meinert-Medici
Er uddannet cand. mag i musikvidenskab med formidling som tilvalg. Har spillet violin siden hun var 3 år og spiller desuden klaver og forskellige indonesiske instrumenter. Har i mange år arbejdet med børn og kultur med særlig fokus på musikken og fungerer som formand og stifter af foreningen Genklange, en klassisk musikklub for børn.

www.genklange.dk

genklange.blogspot.dk

Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.