Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Fløjte, stærekasse eller orgelpibe?

Oprettet:
09-08-2011
Beskrivelse:

Pernille Petersens blokfløjtekarriere er endnu ikke så mange år gammel - hun debuterede for bare et år siden i august 2010. Alligevel har hun allerede 20 fløjter i sin samling. Den senest tilkomne er en dobbelt basfløjte som kom til, fordi hun i januar fik et stipendium på 60.000 kr. fra Léonie Sonnings Musikfond. Fløjten ligner egentlig mere et periskop eller en fuglekasse, men den er hurtigt blevet et kært legetøj som Pernille bruger til ny musik og når hun udfolder sig med improvisationsmusik.

Af Marianne Ryde

En lang kasse i finér med store firkantede klapper og et mundstykke på et særligt rør. Det er ikke hvad man normalt forbinder med en blokfløjte, men lyden fornægter sig ikke. Selvfølgelig er den meget dyb og blød i lyden, men man kan sagtens høre slægtskabet med de fire modeller de fleste kender fra deres skoletid.

Fløjten er bygget af den tyske instrumentbygger Peatzold, og den har været dyrere end mange af de andre fløjter i Pernilles samling. Men det blev muligt for hende at betale de 25.000 kr. da hun modtog et stipendium fra Sonnings Musikfond, og det er hun selvfølgelig virkelig glad for. Der var endda også råd til en noget mindre – og mere almindeligt udseende sopranfløjte, og desuden til et studieophold ved North Yorkshire Moors Chamber Music Festival i 2011. Det sidste vender vi tilbage til i en senere artikel.

Hver fløjte til sin musik
Her fortæller Pernille hvorfor hun lige ønskede sig den dobbelte basfløjte:

En blokfløjtespiller skal ikke kun kunne bevæge fingre og tunge i et ofte rasende tempo. Det er også en vigtig del af hendes uddannelse af kunne transponere, det vil sige spille et musikstykke i en anden toneart end det er noteret i. Det samme greb giver forskellige toner på for eksempel en sopran- og en altfløjte. Dækker man alle huller, får man et C på sopranen og et F på alten. Og sådan er det hele vejen igennem ...

Sonnings musikstipendier
Sonnings Musikfond er nok mest kendt for den store hædersgave som hvert år uddeles til en internationalt anerkendt komponist, musiker, dirigent eller sanger. Den pris er i øjeblikket på 600.000 kr.

Men fonden holder også løbende øje med de unge danske og nordiske musikere, komponister, dirigenter og sangere som gør sig bemærket og fortjent til en pengegave. Og på fondens hjemmeside finder man en lang liste af modtagere, de nyeste kommer også på skift frem på forsiden hver gang den loades.

Musikfondens midler stammer oprindeligt fra indtægterne fra tre ejendomme som tilhørte Léonie Sonning. I dag er dens økonomiske grundlag indtægterne fra fem beboelsesejendomme i København og omegn.

Læs mere om den ”store” Sonningpris i Claus Johansens artikel.

Pernilles musikalske løbebane
Pernille Petersen debuterede fra solistklassen på Det Fynske Musikkonservatorium i 2010. Forinden havde hun taget sin diplomeksamen 2008 hos Nikolaj Ronimus med højeste karakter i alle fag. Pernille Petersen har desuden studeret hos Lene Langballe på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium samt et år hos Dan Laurin på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm.

Pernille er aktiv som solist og kammermusiker i såvel Danmark som udlandet. Repertoiret spænder fra tidlig musik til moderne kompositionsmusik. Hun danner duo med accordeonisten Bjarke Mogensen og med cembalisten Gunnhild Tønder.

Hun er medlem af baroktrioen Lady Baroque, Københavns Barokkompagnie samt blokfløjtetrioen Trio NordicBlock. Hun har spillet improvisationsmusik med multiinstrumentalisten August Engkilde, og hun har desuden medvirket ved koncerter med Holmens Barokorkester, Ensemble 1700, Spielgarten, Ensemble Zimmermann og Malmö Barokorkester.

Pernille Petersen vandt guldmedalje ved Berlingske Tidenes Klassiske Musikkonkurrence i 2000. I 2009 vandt hun Moeck/SRP Solo Recorder Competition i London. I 2010 vandt hun Prijs Mieke Van Weddingen i Mechelen, Belgien, hvor hun også blev tildelt publikumsprisen.

I 2011 modtog hun ud over Sonnings Musikfonds stipendium, Børge Schrøder og hustru Hetha Finnerups Musiklegat.


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:

På sin første cd spiller Pernille Sonata nr. III (adagio, allegro, adagio, allegro) af Pietro Castrucci (1679-1752) for blokfløjte og continuo. Gunnhild Tønder medvirker på cembalo og Thomas Pitt på cello.

pernillepetersen.dk

Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.