Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Første masterclass for dirigenter i Danmark

Oprettet:
02-08-2012
Beskrivelse:

Midt i august får ni nordiske dirigenter chancen for at prøve kræfter med et professionelt symfoniorkester under kyndig vejledning af den berømte finske dirigent Jorma Panula. Bag den første masterclass for dirigenter i Danmark står Maria Badstue der selv studerer direktion hos blandt andre Jorma Panula. ”Jeg er fantastisk glad for at Sønderjyllands Symfoniorkester har sagt ja til at deltage, for det er så vigtig en del af en dirigentuddannelse at få lejlighed til at stå over for et stort orkester,” siger Maria.

I Finland er masterclasses for dirigenter helt normale, og mindst fire professionelle orkestre stiller hvert år op til sådanne begivenheder hvor unge dirigenter fra hele verden kan få praktisk erfaring og feedback.

Også hos London Symphony Orchestra, Boston Symphony Orchestra, Royal Concertgebouw Orchestra og Oslofilharmonien holder man af og masterclasses for unge dirigenter under vejledning af store mestre, og Maria Badstue synes det kunne være godt hvis der fandtes noget lignende i Danmark.

”Dirigenter skal jo også øve sig ligesom alle andre musikere, og man kan nu engang kun øve sig hvis man har sit instrument; for dirigentens vedkommende er orkestret jo instrumentet,” siger hun.

Maria går på Norges Musikhøgskole i Oslo og studerer direktion privat hos Jorma Panula, og hun har deltaget i mange af hans masterclasses rundt omkring i Europa. Jorma Panula har undervist dirigenter i fire årtier, han er nu 81 år, men stadig i fuldt vigør. Mange kendte dirigenter har fået deres uddannelse under hans vejledning på det finske Sibelius-Akademiet, blandt andre Esa Pekka Salonen, Jukka Pekka Saraste og John Storgårds.

Jorma Panula har også været en del af dansk musikliv som chefdirigent i Århus 1973-76, professor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1986-91 og jurymedlem ved Malkokonkurrencen.

Offentlig øvning
”En dirigent skal øve sig mindst 10 år før han eller hun bliver bare nogenlunde god, har Jorma Panula sagt. Og en anden stor dirigent har udtalt at de første 20 år er det som om man øver sig i det offentlige rum – og egentlig bliver det ved med at være sådan! Derfor er det så vigtigt at man giver unge musikere mulighed for at forsøge sig med dirigentstokken allerede tidligt i deres uddannelse,” siger Maria Badstue.

”I Finland og Norge har man oprettet ungdomsdirigentklasser for børn mellem 12 og 19, og der er meget mere fokus på at uddanne dirigenter end herhjemme. Det er en stor fordel for et land at man hjælper, støtter og opmuntrer unge dirigentspirer. Ellers har man jo i fremtiden ingen danske dirigenter til at dirigere de klassiske værker og tage den nyskrevne danske musik ud i verden".

Maria rejser som sagt selv udenlands for at dygtiggøre sig, og nu har hun også taget sagen i egen hånd og simpelthen spurgt Sønderjyllands Symfoniorkester om de ville være med til en dansk masterclass.

”Det er helt vildt fantastisk at både orkestret og Jorma Panula har sagt ja til dette projekt,” siger hun og glæder sig til den 13. august. Maria er selv en af de ni deltagere fra Finland, Danmark og Norge; den yngste deltager er 16 år og den ældste er 51.

Maria håber også der vil komme publikum til de åbne prøver i koncertsalen ALSION i Sønderborg. Det er kl. 12.30-14 alle tre dage fra 13.-16. august. Man vil kunne høre et af flg. værker:

  • Nielsen: Violinkoncert
  • Nielsen: Symfoni nr. 2, 1. sats – med 2. pris-vinderen i årets Nielsen-konkurrence, Niklas Walentin, som solist
  • Sibelius: Symfoni nr. 2, 1.+2. sats
  • Tjajkovskij: Symfoni nr. 5, 1. sats
  • Stravinskij: Ildfuglen Suite (1919)
  • Beethoven: Egmont Ouverture

Deltagerne vælger selv hvad de vil arbejde med fra dette repertoire udvalgt af Maria i samarbejde med Jorma Panula.


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.