Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Færøsk sang, gadeopera og symfonisk jubilæumsfest

Oprettet:
25-04-2016
Beskrivelse:

I år er det 50 år siden den århusianske koncertforening for ny musik, Aarhus Unge Tonekunstnere, blev stiftet. Og det fejres blandt andet med tre store projekter i hjembyen: Beinta, en symfonisk sangcyklus som forener kompositionsmusik med alternativ pop og film; Tusk, en opera som bogstavelig talt indtager Jægergårdsgade; og en stor festkoncert, hvor tre unge komponister giver deres bud på nutidens symfoniske musik. Ved alle tre koncerter medvirker AUT’s nye samarbejdspartner, Aarhus Symfoniorkester.

Af Marianne Ryde

Jubilæumsfesten starter den 30. april med en opførelse af en symfonisk sangcyklus, Beinta, skabt af komponisterne Anna Katrin Øssursdóttir Egilstrøð og Allan Gravgaard Madsen. Værket er inspireret af en færøsk kvinde, Beinta - eller Barbara i forfatteren Jørgen-Franz Jacobsens version - der levede i 1700-tallet på præstegården Viðareiði hvor hun siges at spøge den dag i dag.

I Beinta sammensmeltes klange fra ny kompositionsmusik med alternativ pop. Musikken spejler det færøske landskab og komponisternes eget ophold i det, og den akkompagneres af film-elementer skabt af den Færøske filmduo Rammatik.

”Beinta har på en gang den nye musiks intellektuelle kompleksitet og fine klange og samtidig den appeal som den eksperimenterende pop og elektronisk musik også har. Publikum kan forvente sig en intens koncertoplevelse der er lige så foruroligende dyster, som den er fortrøstningsfuld og smuk,” siger formanden for AUT, Line Tjørnhøj.

”Jeg er sikker på at dette værk vil komme til at gå verden rundt. Begge komponisterne er stjernefrø, og vi er meget stolte over at kunne præsentere dem og deres fantastiske musik ved den første jubilæumskoncert.”

TUSK – en gadeopera

Line Tjørnhøj har også selv skabt en gave til århusianerne i form af gadeoperaen Tusk. Lørdag den 7. maj bliver Jægergårdsgade forvandlet til en operascene hvor musikere og sangere myldrer ind i lejligheder, caféer og butikker og fylder dem med musik.

”Siden jeg var barn, har jeg drømt om at gå rundt nede i orkestergraven mens operaen spillede; men nu får jeg i stedet symfonikerne til at komme ud på gaden – i fuldt festtøj. Strygerne fordeler sig i små ensembler oppe i lejlighederne, trompeterne spiller ud ad vinduerne, træblæserne starter på gaden og går op i lejlighederne. Det er gademusik med sav og lirekasse og gang i den og samtidig med et alvorligt tvist,” fortæller Line Tjørnhøj.

TUSK er skrevet til Aarhus Symfoniorkester og den århusianske vokalgruppe Concert Clemens, dirigent er Søren Kinck Hansen, og solostemmerne varetages af Anna Ottertun, Daniel Carlsson og Truike van der Poel.

”Det er således også en fejring af ildsjæle i det århusianske miljø,” siger Line Tjørnhøj.

Læs mere 

Festkoncert til oktober

7. oktober holdes den store festkoncert. Anna Thorvaldsdottir, Simon Steen-Andersen og Rasmus Zwicki giver deres bud på nutidens symfoniske musik, og som dirigent har AUT indforskrevet schweizeren Baldur Brönnimann der er meget aktiv i italesættelsen af hvordan den klassiske musik igen kommer på omgangshøjde med publikum.

Det er også en væsentlig ingrediens i AUT’s refleksioner i anledning af jubilæet. Line Tjørnhøj formulerer det således:

”Vi lægger vægt på at vi er en del af et større fællesskab. Det er meget vigtigt for os at inddrage publikum og gøre dem medskabende. De seneste år har vi indgået samarbejde med flere store musikalske institutioner, SPOT- og SPOR-festivalerne, Aarhus Jazzfestival, Aarhus Sinfonietta og nu senest Aarhus Symfoniorkester. Det ser vi også som en anerkendelse af at vi, selv om vi ikke har de mange penge eller det helt store publikum, alligevel kan tilbyde et værdifuldt indhold som kan berige de mere traditionelle institutioner.”

Der er således lagt op til en gedigen 50 årsfejring, og Line Tjørnhøj håber at der også vil være københavnere som finder vej til Århus for at tage del i festlighederne.


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:
Foto: Ditte M. Joensen

Beinta: "... Jeg stirrer ind i det skælvende landskab. Det har stormet i tre måneder. Det tvinger mig ind i mørket."

Aarhus Unge Tonekunstnere

Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/Annoncer

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.