Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Et stort skridt fremad mod dirigentkarrieren

Oprettet:
16-08-2018
Beskrivelse:

Fire unge musikere med dirigentdrømme fik for to år siden chancen for at komme med i DR’s nye Malko Dirigentskole. Målet var at løfte dem til et niveau hvor de kunne begå sig til en optagelsesprøve på et europæisk konservatorium. Og det lykkedes til fulde. Mandag d. 20. august afslutter de unge dirigentspirer forløbet med en koncert i DR Koncerthuset hvor de dirigerer DR SymfoniOrkestret og DR VokalEnsemblet.

Af Marianne Ryde

De seneste to år har været mere end almindeligt travle for Anna, Gustav, Johanne og Laura. Sideløbende med deres gymnasieskolegang og instrumentalundervisning har de gået i DR’s nyoprettede Malko Dirigentskole og lært sig at beherske dirigentens sprog.

”Hvis man interesserer sig for at spille et instrument, kan man bare pille det op af kassen og gå i gang eller sætte sig hen til klaveret. Men hvis man vil lære at dirigere, har man brug for et helt ensemble, og det står jo ikke bare klar når man har spist sin morgenmad. Malko Dirigentskolen har simpelthen givet de unge dirigenter mulighed for at øve sig med nogle af landets bedste musikere, og oveni har de fået gode råd og vejledning fra store dirigenter som Michael Schønwandt, Thomas Søndergård, Fabio Luisi og Juanjo Mena,” fortæller dirigenten Ole Faurschou som har været de unges mentor og lærer.

Men dirigentskoletiden har ikke udelukkende handlet om at stå over for musikerne. At dirigere er jo ikke kun et spørgsmål om at vifte rigtigt med armene.

”Direktion er et sprog, et kropssprog, som handler om musik. Man skal ikke kun beherske sproget, men også vide hvad man skal sige på det. Derfor har vi arbejdet meget med teori, hørelære, partiturlæsning osv. og ikke mindst med at give de unge et fundament for at udtrykke sig om musikken og ville noget med deres direktion. Det at stå foran ensemblet er kun toppen af isbjerget. Under det ligger et meget ressourcekrævende arbejde.”

Direkte videre til konservatoriet

De fire unge musikere har virkelig taget det arbejde på sig, og det har båret frugt. Gustav kan til efteråret starte på orkesterdirektion på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm, og Anna er kommet ind på kordirigentlinjen samme sted. Laura er kommet ind på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med klassisk saxofon og går også efter at få en kandidateksamen i direktion her i Danmark eller i udlandet, mens Johanne tager et år mere hvor hun dygtiggør sig på klaver, hvorefter hun vil søge ind på konservatoriet i Oslo.

Så Malko Dirigentskolen har været en succes, det er der ingen tvivl om hos de fire elever og deres lærer.

Og succesen bliver nu gentaget med et nyt hold på seks elever.

”Vi ville have en lidt større gruppe, for så er der mere at spejle sig i. Man lærer nemlig rigtig meget ved at se på de andre og overveje deres virkemidler og resultater,” siger Ole Faurschou.  Aldersgrænsen er i øvrigt også hævet så man nu kun tager unge over 18 år.

Men det bliver ikke kun de seks heldige som får mulighed for at snuse til dirigentfaget. DR vil invitere til åbne prøver med DR SymfoniOrkestret hvor man bagefter kan tale med orkestermedlemmerne under hyggelige og afslappede former om hvad der egentlig sker mellem musikere og dirigent.

”Vi vil prøve at gøre den viden mere håndgribelig. Det er et enestående tilbud som man ikke får andre steder i Europa,” siger Ole Faurschou.

Malko Dirigentskolen 2

Laura, Gustav, Anna og Johanne flankeret af Fabio Luisi (tv) og Ole Faurschou.

FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:

Malko Dirigentskolen til masterclass med Fabio Luisi.
Foto: Kim Matthai Leland

De fire elever

Anna Bæk Christensen
Gustav Aske Sønksen
Johanne Lorenzen
Laura Kjærgaard

Afslutningskoncert 20. august kl. 17-18.30

Program
- Britten: fra Five Flower Songs
- Nielsen: Ved en ung kunstners baare
- Nielsen: Lille suite for strygere, opus 1
- Grieg: Fra Holbergs tid, Suite for strygeorkester, opus 40
- Verdi: Skæbnens Magt: Ouverture

Vært

Mathias Hammer

Se mere på Facebook 

malkodirigentskolen.dk


Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.