Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


Banner_link2:
-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Digtere i krig - klassisk koncert med moderation

Oprettet:
12-02-2018
Beskrivelse:

Hvad gør en kunstner når krigen raser? Gustaf Munch-Petersen, Bertolt Brecht og Paul Celans skæbne og digtning giver tre forskellige svar. Ved koncerter i Roskilde, København og Berlin kan man høre digtene sat i musik af forskellige komponister og  fortolket af den danske tenor Mads Elung-Jensen og den tyske pianist Axel Bauni. DR’s Tore Leifer introducerer værkerne og belyser deres paralleller til vor tids menneskelige og politiske udfordringer. 

Hvad gør en kunstner stillet over for verdens ekstreme konflikter? Går han i kamp, flygter han fra kampzonen, eller vender han sig indad og forsøger her at finde en indre forening mellem krigens destruktion og digterens følsomhed?

Digteren Gustaf Munch-Petersen døde i den spanske borgerkrig i 1938. Bertolt Brecht måtte flygte fra Hitlers regime. Og Paul Celan oplevede som jøde på skræmmende nært hold Anden Verdenskrigs terror. Alle tre spiller de en vigtig rolle i koncerten Vort svage Mod - Digtere i krig som kan høres i Roskilde 26. februar, Skt. Petri Kirke i København 28. februar og i Dänische Botschaft, Berlin 12. marts.

Sangene tolkes af tenoren Mads Elung-Jensen og pianisten Axel Bauni der begge er bosat i Berlin. Programmedarbejder ved Danmarks Radio Tore Leifer introducerer og diskuterer i koncerten digterne, komponisterne, værkerne og deres paralleller til vores tids menneskelige og politiske udfordringer.

Gustaf Munch-Petersen rejste til Spanien for at kæmpe i borgerkrigen, efterlod kun en besked på køkkenbordet til sin gravide kone om at han var rejst. Fra Spanien skrev han tilbage at han så kampen som en naturlig videreudvikling af sit kunstneriske virke. I foråret 1938 blev han fundet skudt ned.

’Nitten digte’ blev skrevet i 1936 og handler blandt andet om den tvingende nødvendighed han føler for at handle mod ’Skændselen’. En del af dem er sat i musik af komponisten Alexander Muno. Titlen på koncertprogrammet ’Vort svage Mod’ stammer fra et af disse digte.

Den tyske digter Bertolt Brecht måtte efter den nazistiske magtovertagelse i Tyskland i 1933 flygte til Danmark, hvor han i ’Svendborger Gedichte’ fra 1937 udtrykte flygtningens frustration over ikke at kunne handle. Hans uudnyttede energi bliver til handlingslammelse. At lære det fremmede sprog, at vande planterne eller at slå et søm i væggen er i digtene som at acceptere et livsnederlag.

Disse digte er sat i musik af Peter Bruun som også specielt til disse koncerter har taget fat på digteren Tom Kristensens digt ”Til Min Ven, digteren Gustaf Munch-Petersen, der faldt som Frivillig i Spanien”.

Peter Bruun fylder i øvrigt i år 50 og fejres i forbindelse med koncerten i Skt. Petri Kirke.

Paul Celan voksede op som tysksproget jøde i Bukowina i det daværende Rumænien. I 1942 blev hans forældre deporteret til en arbejdslejr hvor begge omkom. Anden verdenskrigs terror efterlod dybe sår hos Celan, og frygten for en truende atomkrig var et gennemgående tema i hans liv og kunstneriske virke.

I løbet af Paul Celans digt ’Engführung’ går fortælleren på en mareridtsagtig vandring gennem indre angst indtil det lykkes ham at finde en vej tilbage til den verden han engang kendte. Digtet er sat i musik af Aribert Reimann i 1967.


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:

Roskilde Bibliotek 26. februar kl. 19.15
Skt Petri Kirke, København 28. februar kl. 19.30
Dänische Botschaft Berlin, 12. marts kl. 19.30

Se Facebook 

Link:
/Tivoli-maj-august-sommerklassisk-side-2018.356.aspx
Link:
/Tivoli-maj-august-sommerklassisk-side-2018.356.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/Annoncer

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.