Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Ansigter fra orkestergraven

Oprettet:
16-03-2012
Beskrivelse:

Den brasilianske fotograf Caroline Bittencourt har tilbragt fire uger med Det Kongelige Kapel mens de prøvede på Tosca, og det er der kommet nogle spændende portrætter ud af som for tiden kan ses i Operaens foyer. Vi har korresponderet med Caroline for at høre lidt mere om den lange fotosession.


Hvordan kom projektet i stand?

Sidste år var jeg med Den Danske Strygekvartet i England for at lave en fotoreportage til magasinet Klassisk. (Jeg skal måske lige nævne at min kæreste, Asbjørn Nørgaard, spiller bratsch i kvartetten, så det var min oprindelige forbindelse ...)

Samtidig havde nogle musikere fra Det Kongelige Kapel dannet en PR-gruppe for at arbejde med orkestrets profil. De ledte efter en fotograf for at få lavet nye billeder, blandt andet fordi de nu var flyttet til det nye operahus. PR-gruppen havde set mine billeder i Klassisk og spurgte om jeg havde nogen idéer til deres fotoprojekt. De ville gerne have en ny visuel identitet, det vil sige, de ønskede noget nyt, men samtidig noget ”klassisk”, og det syntes de passede godt med min stil.

Så jeg tænkte over det og foreslog dem et projekt. Jeg så på hvad andre orkestre havde gjort og besluttede hurtigt at jeg ikke ville lave 120 iscenesatte billeder, sådan nogle kan jeg slet ikke lide. Så jeg fik den ide at jeg simpelthen ville fotografere musikerne når de spillede deres musik; de skulle ikke posere. Jeg ville heller ikke bruge blitz, for det ville forstyrre musikerne for meget, og jeg kan alligevel bedst lide naturligt lys. Blitzlys fordrejer virkeligheden, og så føler jeg at jeg arbejder i blinde og må reparere på fejlene senere på computeren.


Når jeg arbejder analogt og med naturligt lys, arbejder jeg i nuet ligesom musikerne. Jeg har også brugt et analogt kamera med film, og alle billederne er sort/hvide. Det giver dem et ensartet udtryk og holder dem inden for Det Kongelige Teaters tradition og historie; men det betød også at jeg måtte bruge lidt mere tid sammen med orkestret, og at processen blev lidt dyrere end den ville være blevet med digitale optagelser (kvalitetsfilm er virkelig dyre nu om dage). Men PR-gruppen accepterede mine ideer, og vi aftalte tid og sted for optagelserne.

Du har arbejdet med musikere før, men ikke så ofte klassiske musikere. Var der nogen bemærkelsesværdige forskelle?

Jeg er mere vant til at arbejde med rock-musikere og mindre grupper end orkestre, men for mig er det ikke spor forskelligt. Lige meget hvilken slags musik musikere spiller, har de som regel ikke lyst til at blive fotograferet! De er jo ikke modeller, så jeg prøver altid at tage billederne når de ikke tænker på at jeg er der. Det giver det bedste resultat.

Tog du billederne både under prøver og koncert?

Jeg tog kun billeder under prøverne. Det kan være lidt forstyrrende at fotografere klassiske musikere under en koncert på grund af de klik-lyde jeg laver, og i det hele taget er klassiske koncerter mere en helhed som ikke bør forstyrres (det er anderledes med rock-bands). Men heldigvis giver klassiske musikere sig også hen under prøverne, så jeg fik alligevel mulighed for at fange nogle gode situationer.


Du kommer vel ret tæt på de personer du portrætterer. Hvilke historier vil du fortælle med disse billeder?

Jeg prøver på at gøre mig usynlig ... I begyndelsen lagde orkestret mærke til mig, og de var lidt anspændte, men efter to-tre prøver blev de vant til at jeg gik rundt med mit kamera og begyndte at slappe af, og så kom billederne frem.

Jeg var i operaen fire uger. Vi drak kaffe, røg cigaretter og spiste frokost sammen, og de glemte at jeg ikke var medlem af orkestret. Mange af dem blev mine venner. Min største hemmelighed er at blive ven med dem jeg fotograferer, og for mig er det netop det bedste ved at være fotograf, at jeg er sammen med mange forskellige mennesker og prøver at læse dem med mine øjne ...


Jeg har aldrig en historie klar på forhånd som jeg vil fortælle; jeg tilbragte bare noget tid sammen med dette orkester, og det var de billeder der kom ud af det. Nogle er trætte, nogle er lykkelige, nogle er alvorlige, præcis som alle mennesker. Jeg er glad for at jeg fangede dem netop som de var i det øjeblik. Ofte ser jeg portrætter af folk hvor man bare kan se en ide, ikke en person.


Kan du lide den musik de spillede?

Ved de fleste af de prøver jeg var med til, spillede orkestret Tosca. De arbejdede med en italiensk dirigent (Giuliano Carella) der var så behagelig og afslappet. Jeg er selv halvt italiener, så vi havde en dejlig sydeuropæisk forståelse! Jeg kendte godt Tosca, men efter af have hørt musikken så meget mens jeg fotograferede, elsker jeg den endnu mere.

Se alle billederne her

Se hvad Caroline Bittencourt ellers har lavet.




FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Fakta:
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.