Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Afsked med Wayne Siegel som professor

Oprettet:
20-08-2018
Beskrivelse:

Wayne Siegel var en af drivkræfterne i oprettelsen af DIEM, Dansk Institut for Elektronisk Musik, og har derigennem været med til at sætte Danmark på verdenskortet inden for den elektroniske musik. Han blev også Danmarks første professor i elektronisk musik. Nu fratræder han som professor på Det Jyske Musikkonservatorium, men han stopper bestemt ikke med at komponere. Der er afskedskoncert i Aarhus 13. september.

Ved koncerten kan publikum bl.a. opleve Wayne Siegel på scenen med flere af hans mest ikoniske værker. I et af dem, Jackdaw for basun og computer (1995), blander Siegel computermanipulerede optagelser af en allike med en basun der spiller live, og som også bliver manipuleret undervejs. Ifølge Siegel er den frække og kvikke allike nemlig i familie med basunen.

En række gæstemusikere og -komponister medvirker også ved afskedskoncerten. Og efter koncerten, ca. kl. 21.15, er konservatoriet vært ved en reception i Musikhusets kantine på 5. sal. Der er fri adgang til både koncert og reception, alle interesserede er velkomne.

Wayne Siegel er internationalt anerkendt som en førende komponist inden for elektronisk og elektroakustisk musik med en lang række værker og opførelser i ind- og udland bag sig. Med udgangspunkt i amerikansk minimalisme, folkemusik og avantgarderock har Siegel skabt sin helt egen musik som konstant inddrager de nyeste teknologiske landvindinger. Han har eksempelvis udviklet et system, så man kan skabe elektronisk musik på en laptop alene ved at bevæge hænderne foran dens kamera.

Mange af Siegels værker kombinerer forskellige kulturer og kompositionsteknikker og interagerer gerne med performere, dansere og sågar vejret! Hans værker er blevet opført af blandt andre Kronos Kvartetten, Evelyn Glennie, Harry Sparnaay og Safri Duo og findes indspillet på en lang række cd’er, bl.a. udgivet af Dacapo Records. Siegel har også skrevet orkestermusik, kammermusik og en opera. Siden 2013 er han modtager af Kunstfondens livsvarige hædersydelse.

Dansk Komponistforening skriver på sin hjemmeside: ”Wayne Siegels rolle som komponist er på mange måder som et enkelt vidtåbent vindue, hvor der kommer luft udefra og ind i andedammen, og den friske luft består i dette tilfælde af lige dele Amerika og elektronik.”


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/KlassiskeDage2018.401.aspx
Link:
/CPH-soloist-okt18.400.aspx
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/Annoncer
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/Verdi-Borksand.402.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.