Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

Aalborg åbner Musikkens Hus

Oprettet:
19-03-2014
Beskrivelse:

Aalborg har fået sit musikhus – et vartegn ved Limfjorden i spændende hvide former. Projektet har været længe undervejs og flere gange ligget stille på grund af pengemangel, men nu er huset færdigt, symfoniorkester, konservatorie- og universitetsuddannelser er flyttet ind, og den 29. marts starter 13 dages åbningsfest med koncerter for enhver smag.

Ambitionerne for Musikkens Hus er høje: Det skal ikke kun blive nordjydernes musikalske samlingspunkt, men også en dynamo for vækst og udvikling i regionen som kan markere Nordjylland som et kulturelt flagskib i Danmark. 

Huset rummer fire koncertsale, en restaurant, en åben foyer samt undervisnings- og administrationsfaciliteter.

Blandt de faste beboere er Aalborg Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatoriums Aalborgafdeling, Aalborg Universitets musikuddannelser og Center for Dansk Jazzhistorie, og det håber man selvfølgelig vil udmønte sig i nye, spændende samarbejder.

Koncertsalen åbner 29. marts
Der er ikke sparet på idéerne til åbningskoncerten den 29. marts:

Koncerten starter med et åbningsnummer af Bent Fabricius-Bjerre skrevet specielt anledningen. Derefter spiller Nikolaj Znaider violin imens den ukrainske sandkunstner Kseniya Simonova skaber små historier i sand til musikken.

Koncerten afsluttes med 4. sats fra Beethovens 9. symfoni spillet af Aalborg Symfoniorkester, fire operasolister, Den Jyske Operas kor og tre lokale kor – alt sammen under ledelse af Rumon Gamba.

Efter koncerten rundes åbningen af med et fantastisk fyrværkerishow over Limfjorden.

Bredde og kvalitet
Derefter følger 29 koncerter fordelt på husets fire scener: Den store koncertsal, Intimsalen, Klassisk Sal og Rytmisk Sal.

Flere af koncerterne er egenproduktion – det gælder blandt andet Musikkens Miks den 5. april, hvor Tim Christensen, Jonas Petersen fra Hymns from Nineveh og Silas Bjerregaard fra Turboweekend mødes til en fælles boot camp hvor de producerer musik til Aalborg Symfoniorkester.

"Musikkens Hus må aldrig blive elitært, men må samtidig heller ikke blive folkeligt med en lav fællesnævner. Vi skal have høj, høj kvalitet i alt, hvad vi rører ved," siger direktør Lasse Rich Henningsen.

"Vi vil formidle musik på en ny måde ved blandt andet at synliggøre de mange steder hvor musik er en hel naturlig del af dagligdagen. Det gør vi eksempelvis ved at vise filmen Pirates of the Caribbean i Koncertsalen med live-musik af Aalborg Symfoniorkester. Det er en helt speciel oplevelse at se en film med live-musik, og det kan blandt andet medvirke til at man i langt højere grad lægger mærke til filmmusikken næste gang man går i en traditionel biograf."

Stort koncertorgel
Den 5. juni indvies det nye koncertorgel i Koncertsalen, et af Danmarks største med hele 5.450 håndlavede piber. Det nybyggede instrument spilles i gang af den engelske organist John Scott.

24. april til l3. maj skal huset være hjemsted for verdens største Wagner-sangkonkurrence, The Lauritz Melchior International Singing Competition, som i år for anden gang skal kåre verdens bedste Wagnersanger. 

Åbningsprogram for Musikkens Hus

29/03: Åbningskoncert med Nikolaj Znaider og Kseniya Simonova
30/03: Aalborg Symfoniorkester: Åbningskoncert med Nikolaj Znaider og Rumon Gamba
30/03: Bigband kavalkade: Fem nordjyske bigbands
31/03: Klassisk Snik Snak med Søren Ryge og Bjørkøe Kvintetten
01/04: TV-Gallashow: 25 år med TV2/Nord
02/04: DR Symfoniorkestret med Mojca Erdmann
03/04: Bliv klogere på musik: En aften med Musikvidenskab
04/04: Jamie Cullum: Multiinstrumentalist, sangskriver og engelsk musikikon
05/04: Nordjyske kor og orkestre: En kor- og orkesteroplevelse ud over det sædvanlige
05/04: Musikkens Miks med Tim Christensen, Jonas Petersen og Silas Bjerregaard
06/04: Den Hoppeløse Hoppeborg: Slip børnene løs i Musikkens Hus
07/04: Royal Philharmonic Orchestra med Charles Dutoit og Arabella Steinbacher
08/04: Caroline Henderson: Duo med Nikolaj Hess
10/04: Pirates of the Caribbean med Aalborg Symfoniorkester


FB Share:
Antal: 0, Gennemsnit: 0
  1. Kommentar
  1. E-mail
  2. Navn
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/CRMF-Lute-18.405.aspx
Link:
/Trinitatis-Mozart.391.aspx
Link:
/DKDM-okt-nov18.403.aspx

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.