Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png

P2-koncerten oktober

Søndag 1.10. 19.20    Klassiske legender: Leonard Bernstein - Den omnipotente dirigent
I dagene op til sin død frygtede Leonard Bernstein (1918-1990) udelukkende at blive husket som dirigent. Han var så meget andet: Pianist, pædagog og komponist, mest kendt for musicalen West Side Story, mindre kendt for sine seriøse værker. Men at få tid til at komponere blev svært for den omnipotente dirigent, der kastede sig ud i alt musikalsk, menneskeligt og seksuelt og nærmest skabte musikken på podiet. Han røg og drak tæt hele livet, lå på briksen hos psykologer og charmerede hele verden med sine TV-udsendelser om alt fra Mozart og jazz til helten Mahler. Berliner Filharmonikerne i Mahlers 9. symfoni (Optagelse i Berlin 1979)

Mandag 2.10. 19.20  Klassiske dage i Holstebro
Åbningskoncert ved sidste uges festival, hvor fine musikere som cellisten Andreas Brantelid, pianisten Christian Ihle Hadland, bassisten Zoran Markovic, hornisten Sarah Willis, Den Danske Strygekvartet og festivalens arrangør, fløjtenist Janne Thomsen spiller musik af Schumann, Heise, Grieg, Gade, Hartmann og Carl Nielsen samt nordisk folkemusik.
(Knudsens, Holstebro 28. september)

Tirsdag 3.10. 20.00    Concerto Copenhagen med Michala Petri
- direkte for Garnisonskirken i København, hvor blokfløjtevirtuosen Michala Petri møder
Concerto Copenhagen for første gang. Musik af Vivaldi, Locatelli, Geminiani, Samartini, Händel og Sunleif Rasmussen

Onsdag 4.10. 19.20  Klassiske dage i Holstebro
Koncert fra sidste uges festival, hvor stjernetrompetisten Håkan Hardenberger og fløjtenisten Janne Thomsen mødte Det danske Ungdomsensemble, DUEN.  Musik af Bach, Gluck, Pärt og Haydn. Dirigent: Morten Ryelund.  (Nørrelandskirken, Holstebro 29. september) 

Torsdag 5.10.  19.20  Torsdagskoncert med Dvoráks Symfoni nr. 9
- direkte fra Koncerthuset med Dvoráks mest elskede symfoni “Fra den nye verden”, der fortæller om Amerikas storhed – og om savnet efter den gamle verden. Honeck præsenterer også sin egen orkestersuite med musik fra Dvoráks opera om den lille havfrue, Rusalka. Dvorák: Rusalka-suite. Richard Strauss: Lieder. Schubert: Lieder. Dvorák: Symfoni nr. 9, Fra den nye verden.
Paul Armin Edelmann, baryton. DR SymfoniOrkestret. Dirigent: Manfred Honeck

Fredag 6.10. 19.20   Anders Koppel i centrum
Anders Koppel: Svanesang for strygere. Koncert for saxofon og strygere.
Efter pausen går Anders Koppel og sønnen Benjamin Koppel på scene i en triokonstellation.
Benjamin Koppel, saxofon. Koppel & Søn Trio. Sønderjyllands Symfoniorkester. Dirigent:
Casper Schreiber. (Alsion i Sønderborg 28. september) 

Lørdag 7.10. 19.20   P2 Operaaften – Prokofjevs Spilleren
- direkte fra Wiens Statsopera:
Med bl.a.  Dan Paul Dumitrescu, Elena Guseva, Misha Didyk, Linda Watson, Thomas Ebenstein, Elena Maximova og danske Morten Frank Larsen. Wieneroperaens Kor og Orkester. Dirigent: Simone Young

Søndag 8.10. 19.20    P2 Guldkoncerten - Klassiske legender: Jacqueline du Pré - Cellist til døden
1960’erne var sex, drugs and rock’n roll. Og på den klassiske scene dukkede cellisten Jacqueline du Pré (1945-1987) op og blev et musikalsk symbol på de nye tider. Knap 20 år gammel, teknisk overlegen, sexet, med flagrende hår, et stort grin og en udtrykskraft, der fik de gamle værker til at klinge af ungdom og nutid. Med ægtemanden Daniel Barenboim turnerede hun verden rundt, men snart var det hele forbi – hele verdens Jackie blev ramt af sklerose og måtte opgive alt.

Mandag 9.10. 19.20  DR PigeKoret i Mørke
Alt lyset er slukket Koncerthusets store sal og programmet er hemmeligholdt til det sidste. Under temaet ""At vende hjem"" synger DR Pigekoret kendte klassikere og helt nye sange.
DR PigeKoret Dirigent: Philip Faber. (Koncerthuset. 8. oktober)

Tirsdag 10.10. 20.00  Mariavesper
- direkte fra Barcelona. I 450-året for komponisten Claudio Monteverdis fødsel sender vi et at hans hovedværker, Mariavesper, under ledelse af tidlig musik-eksperten og Sonning-prismodtageren
Jordi Savall, der dirigerer 8 solosangere og ensemblerne La Capella Reial de Catalunya og Le Concert des Nations. (Pau Casals-salen i Barcelona)

Onsdag 11.10. 19.20 Ensemble MidtVest
- direkte fra kunstmuseet Heart i Herning. Debussy: Sonate for cello og klaver.
Haydn: Klavertrio nr. 39, G-dur. Richard Strauss: Klaverkvartet, opus 13

Torsdag 12.10. 19.20 Torsdagskoncert med Hertug Blåskægs Borg
- direkte fra Koncerthuset med Bartóks mageløse opera. En psykologisk gyser bygget over Brødrene Grimms eventyr om den magtfulde Hertug Blåskæg og hans unge hustru, der ikke må komme ham for nær. Alligevel får hun langsomt lukket dørene op i hans slot …
Nora Gubisch, mezzosopran. Gábor Bretz, bas. DR SymfoniOrkestret. Dirigent: Alain Altinoglu

Fredag 13.10. 19.20  Mariss Jansons og Strauss
- direkte fra Herkulessalen i München, hvor dirigenten Mariss Jansons, der næste år modtager Sonnings Musikpris, dirigerer et program med musik udelukkende af Richard Strauss:
Also sprach Zarathustra. Burlesque, d-mol, for klaver og orkester. Till Eulenspiegels lustige Streiche.
Daniil Trifonov, klaver. Bayerns Radiosymfoniorkester

Lørdag 14.10. 19.20  P2 Operaaften – Léo Delibes’ Lakmé
Malmø Operas aktuelle opsætning af Leo Delibes’ opera med den berømte blomsterduet. 
Svetlana Moskalenko, Leonardo Ferrando, Taras Shtonda, Matilda Paulsson, Julie Mathevet, Laine Quist, Jakob Högström, Maria Streijffert og Eric Lavoipierre. Malmø Operaens Kor og Orkester.
Dirigent: Philippe Auguin. (Malmø Opera 7. oktober)

Søndag 15.10. 20.00 Let the Peoples Sing 2017
- direkte fra Helsinki og finalen i en af Europas væsentligste internationale konkurrencer for amatørkor. 9 kor konkurrerer i 3 kategorier og vinderen modtager den legendariske "The Silwer Rose Bowl". De danske farver bliver forsvaret af Det unge Vokalensemble under ledelse af Poul Emborg

Mandag 16.10. 19.20               P2 Guldkoncerten - Klassiske legender: Sviatoslav Richter - Den skrøbelige verdenspianist
Da Sovjetunionens myndigheder i 1960 sendte ukrainske Sviatoslav Richter (1915-1997) på turné i Vesten, var det med forventning om, at han kunne blive personificeringen af kommunisternes kunstneriske overlegenhed. Med sin slagkraftige virtuositet og sit kolossale repertoire vakte han sensationer overalt. Men bag pianist-panseret gemte sig en sky og selvdestruktiv enspænder, der kæmpede forgæves med at skjule sin homoseksualitet, overvinde sin selvkritik og sin angst for flyvemaskiner, økonomisk bankerot, hukommelsessvigt og publikums forventninger. Beethoven Klaversonater nr. 3, 4 og 32. Samt Chopin og Wagner m.m. (Koncert i Moskva 12. januar 1975)

Tirsdag 17.10. 19.20  Julian Rachlin og Brahms
- direkte fra Koncerthuset. Den Norske Operas Orkester på besøg med virtuosen Julian Rachlin fra Wien. Brahms: Violinkoncert.  Richard Strauss: Ein Heldenleben.
Julian Rachlin, violin. Den Norske Operas Orkester. Dirigent: Karl-Heinz Steffens

Onsdag 18.10. 19.20 Kammermusik på Louisiana
De berømte Skride-søstre fra Letland er med i kammermusik på højeste niveau på kunstmuseet Louisiana. Mahler: Kvartetsats. Mozart: Klaverkvartet nr. 1. Brahms: Klaverkvartet opus 25.
Baiba Skride, violin. Lise Berthaud, bratsch. Harriet Krijgh, cello. Lauma Skride, klaver. (13. oktober)

Torsdag 19.10. 19.20 Torsdagskoncert med Luisi og Mahlers 7
Både danske Hans Abrahamsen og Gustav Mahler er inspireret af den tyske romantik og drømmende nattestemninger. Hans Abrahamsen: 4 stykker for orkester. Mahler: Symfoni nr. 7.
DR SymfoniOrkestret. Dirigent: Fabio Luisi. (Koncerthuset 16. februar)

Fredag 20.10. 19.20  I Kærlighedens tegn
Med sangerne fra DR VokalEnsemblet ved sin side præsenterer TV-værten Adrian Lloyd Hughes sange og musik fra en perlerække af film, hvor kærligheden bobler og pibler. Bl.a. In dreams fra Lord of the Rings. César Franks Violinsonate  fra Nymphomaniac. Lascia ch’io pianga fra Antichrist.
Stabat Mater fra Dogville og As time goes by fra Casablanca.
DR VokalEnsemblet. Dirigent og klaver: Søren Rastogi

Lørdag 21.10. 19.20  P2 Operaaften – Verdis Otello fra London
- medJonas Kaufmann i titelrollen. Desuden bl.a. Maria Agresta, Ludovic Tézier, Frédéric Antoun, Thomas Atkins, Kai Rüüte, Simon Shibambu, In Sung Sim og Thomas Barnard, Covent Garden Operaens Kor og Orkester. Dirigent: Antonio Pappano. (Covent Garden, London 10. juli)

Søndag 22.10. 19.20 P2 Guldkoncerten - Klassiske legender: Herbert von Karajan - Magt og kontrol på podiet
Med sit bølgende hår og et diktatorisk greb om musikerne blev den tyske dirigent Herbert von Karajan (1908-1989) personificeringen af ""den store klassiske maestro"". Karajan var et Wunderkind med aner i den tyske adel, og han blev en af tysk musiklivs stjerner op gennem 1930'erne - og medlem af nazistpartiet. Efter et kort berufsverbot vendte han tilbage til stjernerne som chefdirigent for Berlinerfilharmonikerne fra 1955 til sin død i 1989. Hans varemærke var den store romantiske orkesterklang, og han var som en af de første dus med fænomener som stereolyd, LP'er og CD’er

Mandag 23.10. 19.20  Barenboim og Bruckner
Bruckner: Symfoni nr. 8.
Berlins Statskapel. Dirigent: Daniel Barenboim. (Berliner Filharmonien 31. august)

Tirsdag 24.10. 19.20 Elisso Bolkvadze
Den georgiske pianist Elisso Bolkvadze, der i sin karriere har vunder en række fornemme priser og konkurrencer, gæster DR Koncerthuset med et program med musik af Chopin, Schubert, Sogny, Debussy og Prokofjev. (Koncerthuset/Studie 2, København 5. oktober)

Onsdag 25.10. 19.20 Dansk i Tyskland
Den årlige festival på den nordtyske ø Usedom havde i år dansk tema. Hør afslutningskoncerten, der havde Andreas Brantelid som solist.
Niels W. Gade: Efterklange af Ossian. Tjajkovskij: Rokoko-variationer. Carl Nielsen: Symfoni nr. 4.
Andreas Brantelid, cello. Elbfilharmoniens Orkester.  Dirigent: Andris Poga

Torsdag 26.10. 19.20 Torsdagskoncert med Temirkanov og Tjajkovskij
- direkte fra Koncerthuset. Russisk aften med Rakhmaninovs melankolske og berusende smukke Klaverkoncert nr. 3 samt et ægte skæbnedrama af Tjajkovskij ledet af podiemagikeren Termikanov. Rakhmaninov: Klaverkoncert nr. 3. Tjajkovskij: Symfoni nr. 4.
Nikolai Lugansky, klaver. DR SymfoniOrkestret. Dirigent: Yuri Temirkanov

Fredag 27.10. 20.00  Murakami og musikken
- direkte fra Konservatoriets Koncertsal i København, hvor Ellen Hillingsø og Copenhagen Phil tager på en musikalske rejse ind i én af tidens største forfattere, japanske Haruki Murakamis forfatterskab, hvor musik spiller en væsentlig rolle.  
Dirigent: Toshiyuki Kamioka

Lørdag 28.10. 20.00  P2 Operaaften – Puccinis Tosca
- fra påskefestspillene i Baden Baden.
Med bl.a. Kristine Opolais, Marcelo Alvarez, Marco Vratogna, Peter Rose, Alexander Tsymbalyuk, Peter Tantsits, Douglas Williams, Walter Fink. Wiener Filharmonikernes Kor. Cantus Juvenum Karlsruhe. Berliner Filharmonikerne. Dirigent: Simon Rattle. (Festspilhuset, Baden-Baden 10. april)

Søndag 29.10. 19.20 P2 Guldkoncerten - Klassiske legender: Yehudi Menuhin - Violinist, humanist og vidunderbarn
Yehudi Menuhin (1916-1999) fik som 11-årig Albert Einstein til at udbryde ”Nu ved jeg der er en Gud”. Den unge violinist havde en tro på at kunne bibringe verden fred med sin musik, og da karrieren begyndte at stagnere, kastede humanisten og yogadyrkeren Menuhin sig over talentudvikling, ligesom han byggede bro på tværs af genrer i samarbejde med sitarspilleren Ravi Shankar og jazzviolinisten Stephane Grappelli. Han ville give plads til alverdens musiktraditioner og kunstneres ytringsfrihed gennem sit formandsarbejde i FN-regi, på trods af politiske dagsordener

Mandag 30.10. 20.00                                                                                          DSQ Festival 2017
Den danske Strygekvartets årlige festival havde denne gang besøg af bl.a. Fauré Kvartetten og Musica Ficta under ledelse af Bo Holten. Hør bl.a. Messiaens Kvartet til tiden ende og musik af Bach, Brahms, Hindemith og Schumann i et ubrudt musikalsk forløb med døden som gennemgående tema.
(Bygningskulturens Hus i København 27. oktober)

Tirsdag 31.10. 20.00  Reformationen 500 år
Festkoncert direkte fra Koncerthuset med troen, næstekærligheden og barmhjertigheden i centrum. Luthers ideer hyldes med fællessalmer, levende ord og musik.
DR VokalEnsemblet. DR SymfoniOrkestret

 

 

 

 

 


 

Michala Petri

Foto:  Søren Solkær 

Concerto Copenhagen
og Michala Petri

- direkte fra Garnisonskirken i København, hvor blokfløjtevirtuosen Michala Petri møder Concerto Copenhagen for første gang. Et med spænding længe ventet topmøde på den danske tidlig musikscene.Musik af Vivaldi, Locatelli, Geminiani, Samartini, Händel og Sunleif Rasmussen.

                                          

dr.dk/p2/p2-koncerten

 

Link:
/Bannervisninger/CRMF2017
Link:
/Bannervisninger/Trinitatis-dec17
Link:
/Bannervisninger/Pazzia-nov17
Link:
/Bannervisninger/ArsNova-okt17
Link:
/Bannervisninger/DKDM-okt17
Link:
/Bannervisninger/Coco-november17
Link:
/Bannervisninger/CPH-soloist-nov17
Link:
/Bannervisninger/CPH-soloist-nov17
Link:
/Bannervisninger/Coco-november17
Link:
/Nyhedsbreve-_
Link:
/Annoncer
Link:
/Bannervisninger/Trinitatis-dec17
Link:
/Bannervisninger/Pazzia-nov17
Link:
/Bannervisninger/CRMF2017
Link:
/Bannervisninger/ArsNova-okt17

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.