Kontakt os
twitter.png
facebook.png
blog.png
intstagram.png
Nyheder om klassisk musik direkte i din mailbox

Optakts nyhedsmail udkommer 2-3 gange om måneden med nyheder om klassisk musik i hele landet og for hele landet.

Nyhedsbrevet er gratis. Modtagere får blandt andet tilbud om koncertbilletter med rabat og mulighed for at deltage i konkurrencer.


-til den klassiske musik
logo-optakt.png
Titel:

'Guldkorn' fra Tænketanken Con Amore

Oprettet:
19-08-2018
Beskrivelse:

Tænketanken Con Amore indsamler inputs omkring det at tiltrække flere unge til at gå til koncerter med partiturmusik. Vi bearbejder inputs og sender guldkornene videre til folk i musikkens verden.

Vi gør vores bedste for at se tingene fra den unge koncertgængers synspunkt, så vi har grupperet guldkornene på overskrifter, der afspejler koncertgængerens oplevelser:

  • Ah-ha-oplevelsen
  • Koncertoplevelsen
  • Hobby-oplevelsen

Nogle af guldkornene hører til under flere af disse overskrifter, men vi nævner kun guldkornet ét sted, så læseren ikke skal læse det samme guldkorn flere gange.

Dette er vores første udsendelse af guldkorn, så vi vil meget gerne have din respons på, om vi er på rette vej.

Ah-ha-oplevelsen

Noget af det vigtigste for en søgende ung musikinteresseret er at finde ud af, at partiturmusikken er mangfoldig, både i genrer og i fortolkninger. Det er vigtigt, at den unge rimeligt hurtigt finder sin foretrukne genre og oplever forskellige musikeres fortolkninger af den samme genre eller det samme musikstykke, og at den unge hjælpes i denne søgning.

Ud fra samtaler med unge kommer vi med bud på, hvad der tiltaler flest unge.

Finde sin favoritgenre

At den unge rimeligt hurtigt finder sin favoritgenre, er vigtigt for, at vedkommende bliver hængende som koncertgænger, og vores erfaring er, at når dette ståsted på genreplatformen er etableret, begynder mange med interesse at undersøge andre musikeres fortolkninger og andre genrer inden for partiturmusikken.

Vi opfordrer til at møde de unge hvor de er på nettet med guides eller lignende som en hjælp til rimeligt hurtigt at finde frem til sin foretrukne genre, så den unge hurtigt får noget ud af at gå til koncerter.

Tilstedeværelse på streaming tjenester. I dag henter lytterne i høj grad deres musik fra streamingtjenester såsom Spotify og TDC-play. Orkestre og ensembler kunne lægge deres koncerter ud på streamingtjenester og pakke dem ind i albums med titler såsom "Musik til fordybelse", "Effektiv eksamenslæsning", "Til trøst", "Verdens bedste træningsmakker" etc. Det er svært for en, der ikke kender til klassisk musik at vide, hvilken fantastisk musik, der gemmer sig bag "Koncert for klaver og orkester, nr. 5 af Ludvig van Beethoven".

Cross-over. Ensembler og orkestre kunne lave koncerter i samarbejder med musikere og sangere, som de unge kender. Ved at blande gode klassiske stykker ind i programmet får man åbnet de unges øren for, at der findes andet end "rytmisk musik".

Lidt a la det John Elliot Gardiner gør til sine koncerter, hvor publikum får en CD med hjem med koncerten, de netop har oplevet, eller give publikum adgang til at streame koncerten umiddelbart efter, så de vender tilbage til musikken og forhåbentlig får smag for mere klassisk musik.

Vi opfordrer til, at der forskes i, og udvikles en metode til at kategorisere både musik og musiklyttere, så der hurtigere kan ske et match, så flere bliver hængende som hyppige koncertgængere. I praksis kan sådan en metode eller systematik danne basis for guides på app, internettet, foredrag, metadata på

streamingtjeneser, eller måske en personlig guide til at hjælpe den unge i gang. Hvis det præsenteres rigtigt kan rejsen ind i musikkens verden tilmed hjælpe den unge til at finde sin egen voksen-identitet på en sund måde, der vel altid har været efterspurgt af ungdommen og samfundet.

Vores erfaring er, at sangstemmen for de fleste er den mest tilgængelige af alle "musikinstrumenter". Dermed menes naturligvis ikke, at sang kun henvender sig til unge, men at sang inden for alle genrer måske kan være den røde tråd i den unges søgning efter sin favoritgenre. Vi mener, at de unges præference for sang dels skyldes, at der med sangeren er en menneskelig forbindelse, en social oplevelse, dels at alle mennesker er fortrolige med at høre den menneskelige stemme. Vi er mange, der også elsker instrumentalmusik, men den er måske lidt vanskeligere tilgængelig for det gennemsnitlige utrænede øre.

Koncertoplevelsen

For at få flere trofaste koncertgængere må vi også kigge på at gøre koncertoplevelsen optimal for den unge. Til den samlede koncertoplevelse medregner vi her også promovering og købsoplevelsen.

Social oplevelse

Den rytmiske musik tiltrækker titusindvis af unge koncertgængere, hvilket efter vores mening i høj grad skyldes de sociale aspekter. Mange kommer sammen med venner, mange er åbne for at finde en kæreste og det sociale spil hjælpes på vej af alkohol.

Disse aspekter kan ikke overføres direkte til klassiske koncerter, så vi opfordrer til at få de sociale aspekter ind i de klassiske koncerter på andre måder.

Den oplagte mulighed, der heldigvis allerede bruges meget, er at præsentere musikken ved koncerten, hvilket er med til, at koncertgængeren får en social oplevelse og samtidig hjælper præsentationen med til at koncertgængeren bliver en mere informeret lytter.

At den unge går sammen med sine venner sikrer den sociale oplevelse. Tilmed kan muligheden for at møde nye jævnaldrende eventuelt hjælpes på vej ved at indrette foyeren, så den indbyder mere til at tage kontakt til andre. Man kunne forsøge at udbyde billetter til studerende med ekstra god rabat når man kommer som en lille gruppe af studerende, så de studerende får studierabat og samtidig en social oplevelse sammen med venner/veninder.

Det generelle billede er vel, at hovedparten af det rytmiske koncertpublikum er singler og at hovedparten af det klassiske koncertpublikum er par. Ud fra dette billede siger det vel sig selv, at den klassiske koncert kunne tiltrække flere unge ved at gøre koncertoplevelsen mere egnet for singler.

Med bedste til koncert 

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er mange ældre mennesker blandt publikum. Dette kan sagtens vendes til en fordel. Dels er de ofte velbevandret i musikken og har et hav af gode oplevelser, de kan dele med andre, dels har mange af dem børnebørn.

Så hvorfor ikke give dem muligheden for nogle hyggelige timer med børnebørnene, hvor omdrejningspunktet er en koncert specielt tilrettelagt for børn i alderen 4-25 år og deres bedsteforældre?

Man kunne lave koncerter specielt med dette formål og et børne- og ungevenligt program eller man kunne til koncerter, der ikke var udsolgte, kontakte koncertgængerne og tilbyde dem at tage en ung ledsager med gratis eller til nedsat pris.

Til disse koncerter vil en god, jordnær introduktion til musikken også være med til at gøre det mere tilgængeligt. Måske kunne man også opfordre bedsterne til at lytte til musikken sammen med barnebarnet før koncerten, så de kan tale om musikken.

Vi er som sagt overbeviste om, at de sociale aspekter er meget vigtige for de unge, og vi er meget interesserede i at høre om idéer og eventuelle eksperimenter og hvordan det gik.

Let tilgængelig

De fleste unge på SU har i sagens natur ikke penge til de dyreste koncertbilletter, så det er naturligt at gøre dem bekendt med de mange gratis koncerter i kirkerne, på konservatorierne og muligheden for at købe billige sidste øjebliks-billetter.

Vores opfordring til konservatorierne er at lade repræsentanter møde op på de forskellige introduktionsdage for nye studerende ude på de mellemlange og lange uddannelser. Her kan de fremhæve konservatoriernes gratis entré, opfordre til at gå til koncert sammen med studievennerne, fremhæve mangfoldigheden af de mange forskellige genrer, som de har mulighed for at stifte bekendtskab med og ikke mindst møde jævnaldrende entusiastiske musikstuderende ved koncerterne på konservatorierne.

Med fordel kunne de musikstuderende lægge nogle af deres koncerter på skoler og videregående uddannelser. Da de musikstuderende er på de studerendes egen alder, kan det fjerne støvet og distancen til den klassiske musik. Hvis de studerende selv præsenterer musikken og instrumenterne, og reklamerer for andre koncerter, vil det også kunne nedbryde fordomme og tiltrække nye lyttere.

Koncertprogram

For musikelskeren er et fyldigt trykt koncertprogram det rene guf, og det er godt, når det kan hentes på nettet i digitalt format i god tid inden koncerten. På den anden side kan et meget fyldigt trykt program måske virke overvældende for nye koncertgængere, hvilket vi gerne vil undersøge i den nære fremtid.

Nogle programmer, især for nutidig musik, virker med omfattende brug af engelsk fagjargon distancerende på selv rutinerede koncertgængere.

Dresscode

I de fleste sammenhænge, også i et klassisk ensemble, hvor mennesker samarbejder, gælder en eller anden form for dresscode, også inden for bl.a. sport og den rytmiske musik, hvor både udøvere og publikum følger nogle normer og dresscodes.

Klassiske koncertgængere kommer i al overvejende grad til koncerter for at høre musik og møde andre mennesker, så selvom der skulle ske ændringer i musikernes dresscode, tror vi ikke, at det vil have den store betydning.

Selvom der kan siges for og imod musikeres dresskode, hælder vi til, at der ikke bør ske ændringer på dette punkt.

Publikums dresscode kan dog godt have nogen indflydelse på den unges oplevelse af hele koncertsituationen. Måske kan det hjælpe at fjerne fokus fra at tænke dresscode til at tænke, at man tager det pæne tøj på for at vise, at man værdsætter musikkens store univers.

Køkultur

Oplevelsen i køen til koncerten tæller med i den samlede koncertoplevelse, især for nye koncertgængere, der i forvejen kan føle sig usikre i de nye omgivelser. Vi sætter lidt ekstra fokus på køkulturen her, for en dårlig oplevelse i køen kan få en i forvejen spinkel interesse for klassiske koncerter til at knække, og køen til koncertstedet byder på nogle specielle udfordringer, man ikke finder andre steder.

Vi har lyttet til "garvede" koncertgængeres kø-observationer, og det er i sagens natur i forbindelse med koncerter uden reserverede sæder, at problemerne opstår. Og det er specielt sådanne koncerter, vi anbefaler nye koncertgængere at deltage i, for disse koncerter er ofte gratis eller i et overkommeligt prisleje. Så vi tror, at der kan vindes flere koncertgængere ved at fokusere på at skabe en god oplevelse i køen.

Nogle af de primære resultater af dårlig køkultur er: Dårlig stemning før koncerten og udhængning af hinanden på internettet. Et sekundært resultat er, at køen kan blande sig unødvendigt med trafikken på stedet.

Køen til koncertstedet er ofte speciel fordi kø-deltagerne ankommer fra flere sider samtidig, så der opstår nogle problemer:

  • Uenighed om, hvem der kom først.
  • De kø-deltagere som danner køens hoved forsvarer deres pladser ved at fylde området ud, så ingen kan komme hverken frem eller tilbage.
  • De nye som ankommer ved køens hoved kan ikke komme igennem køen og tage plads i køens hale, så de er nød til at tage plads i køens hoved, og så er der lynchstemning.
  • Især ved kirkekoncerter, hvor køen står udendørs, ses det ofte, at kø-deltagerne insisterer på at køen skal danne en ret linje, også selvom nogle af kø-deltagerne står ude på kørebanen!

Vi vil forsøge at komme med nogle idéer til, at dette følelsesladede emne bliver forbedret, for at alle kan få en bedre koncertoplevelse:

  • Lad en sti gennem køen stå åben, så de nye der ankommer ved køens hoved kan gå igennem køen og tage deres pladser i køens hale. Stien giver også musikere og andre involverede mulighed for at gå frem til koncertstedets dør.
  • Skulle der være en enkelt eller to, der snyder sig forrest i køen, så er der mulighed for at man lader det passere i stedet for at skabe en dårlig stemning for alle i køen med verbalt brok og filmning af "synderen". Ofte er der i virkeligheden ikke tale om snyd, som f.eks. da en person gik frem i køen fordi vedkommende i al hast skulle aflevere nogle noder til en af musikerne inde i kirken, men "synderen" blev filmet og sandsynligvis hængt ud på internettet. I de tilfælde, hvor der kan være tale om snyd, så kan man vælge at tage den holdning, at det betyder uendeligt lidt, at nogle få kommer ind i koncertsalen først, hvor der ofte er flere hundrede, ja ofte mere end tusind sæder at vælge imellem. Vi opfordrer naturligvis ikke nogen til at springe over i køen, men den højlydte brok og at hænge hinanden ud på internettet er ødelæggende, og det skræmmer nye væk fra at blive hyppige koncertgængere, og såmænd også mere garvede koncertgængere, der ikke orker bøvlet.
  • Danskerne er berygtede for at have mange uskrevne regler, der tilgodeser regelmageren selv, og selvom de uskrevne regler er komplicerede, så vi vil forsøge at forstå, hvilke uskrevne regler der er i spil i køen til koncerterne. Det er klart, at dem der er mødt op i god tid og udgør køens hoved har førsteret til valg af sæder. Men de nye som ankommer løbende ved køens hoved har altså ret til at gå til køens hale, og det kan de af gode grunde kun, hvis der er en sti gennem køen. Søg e.v.t. inspiration fra japanernes køkultur, hvor alle kø-deltagere tilgodeses og ikke kun dem der udgør køens hoved.
  • Køen bør tage hensyn til den øvrige færdsel, og en kø med koncertpublikum behøver ikke at være snorlige, men må gerne bugte sig efter stedets layout. Og igen gælder: Sørg for at nyligt ankomne til køen kan indtage sine pladser i køens hale uden at skulle risikere liv og lemmer ude på kørebanen!
  • Måske kan koncertarrangørerne afhjælpe kø-problemerne ved at guide kø-deltagerne i at danne en hensigtsmæssig kø.
  • Køkulturen kan også hjælpes på vej ved så vidt muligt at operere med reserverede sæder.

Spontane bifald

Holdningen til spontane bifaldsytringer, mens musikken spiller, har ændret sig gennem tiden. I vores tid er normalen, at publikum ikke ytrer sig, mens musikken spiller, men i tidligere tider ytrede publikum sig i høj

grad til visse genrer. Studier viser, at musikerne i "gamle dage" mange gange havde en væsentligt ringere uddannelse end i dag og at niveauet var væsentligt lavere. I dag er niveauet væsentligt højere, og det lægger op til, at publikum virkelig lytter og værdsætter en vis ro omkring musikken.

Som sagt er der forskel fra genre til genre, og vi oplever at spontane bifald kommer helt naturligt og passende til den aktuelle genre, så vi ser ikke grunde til ændringer.

Spontane bifald er dog en vigtig parameter, for vi ser, at inden for den rytmiske musik spiller den en stor rolle, der giver publikum mulighed for at involvere sig i koncerten og at vise sin begejstring, hvilke er stærke sociale behov, som vi som tidligere nævnt må forsøge at dække på andre måder.

Promovering

Gaveboks til klassiske koncerter. Ligesom man kan give gavebokse med ballonfart, hotelophold eller madlavningskurser, kan man også lave en gaveboks til en eller flere koncerter såsom "Den julede" med julemusik, "Den romantiske" med kærlighedsmusik (måske til Valentins Dag), "Den længselsfulde" eller "Den uhyggelige" (med filmmusik). Klassisk musik har jo sin store styrke i de forskellige stemninger, den skaber i lytteren.

Udskiftning af muzak. Vi udsættes for en masse muzak i det daglige, så hvorfor ikke forsøge at ændre det? Man kunne i samarbejde med ambassadører besøge fitnesscentre, butikker, skoler og daginstitutioner og tilbyde dem pakker fra streamingtjenester eller CD’er med musik. Det er rigeligt dokumenteret, at klassisk musik kan have en beroligende og terapeutisk virkning på folk, og det vil komme de nævnte institutioner til gavn. På plancher eller skærme på strategiske steder kan der stå f.eks.: "Du hører ensemble x spille y. Skan QR-koden eller send en SMS til nnnn med teksten xxxx, for at læse mere om vores spændende koncerter".

Hjemmesider bør testes sammen med både unge og rutinerede koncertgængere, for begge grupper har sine behov. Vigtige informationer bør findes med få klik: Tid, sted, komponistnavne, værkbetegnelser, medvirkende, varighed, billetpriser og om der er fri entré. Gode filtreringsmuligheder forbedrer sandsynligheden for, at alle vender tilbage til siden med glæde.

Det er naturligt løbende at opgradere til nye platforme som er smartphone-venlige.

Hobby-oplevelsen

De titusindvis af unge til rytmiske koncerter er meget aktive ved i overflod at vise deres begejstring for musikken, også mens musikken spiller, de har fanklubber, merchandise o.s.v. Alt dette giver en oplevelse af at være involveret og connected.

Alt dette kan naturligvis ikke overføres direkte til koncerter med partiturmusik, så vi må finde andre veje til at opfylde disse behov hos publikum. Partiturmusikken har så meget at byde på, at hobbyaspektet kan prioriteres højere, hvilket medvirker til oplevelsen af at være involveret og connected.

At følge med i, hvad der sker inden for sin aktuelle hobby, er normalt meget let via YouTube og andre internetportaler. Trods det store udbud af medier mener vi dog, at der mangler indhold, der henvender sig til unge med en gryende interesse for partiturmusik.

Hvis vi gerne vil tiltrække flere trofaste koncertgængere kommer vi nok ikke uden om begrebet "fans" og beundrere. Når man er musikelsker kan man have behov for at udtrykke sin taknemmelighed til musikken, og det er jo altså ofte ikke komponisten, men musikerne, man kan udtrykke sin taknemmelighed til. Vores opfordring er derfor at svare på fan-henvendelser og måske endda lære noget af fanklubberne inden for den rytmiske musik.

Universiteterne har studenterradioer, og musikkonservatorierne kunne have noget lignende, f.eks. noget i retning af en "RAMAcast" for Det Jyske Musikkonservatorium. Udsendelserne kan laves i det praktiske podcast-format, og musikkonservatorierne kan eventuelt stille lokaler og noget optageudstyr til rådighed. Og lige som for studenterradioernes vedkommende drives det hele af fortrinsvis frivillige entusiaster.

Vi forestiller os podcastindhold som f.eks.: "Tips til studerende om den kommende koncertsæson i lokalområdet" og "Find dig selv i partiturmusikkens forskellige genrer".

Kunstinteresserede kan let være spontane, for der er kunstmuseer og gallerier overalt i landet, der næsten altid har åbent, så det er let at dele oplevelsen med familie og venner. Som musikelsker er det vanskeligt at være spontan, for billetter skal ofte købes flere måneder forud. Hvordan dyrker man sin musikhobby og deler spontant med andre? Ideer modtages gerne.


Fakta:

Om denne udgave af guldkornene

Disse "Guldkorn" fra Tænketanken Con Amore er redigeret i Aarhus september 2018. Vi takker alle involverede for inputs og assistancen med at redigere dette dokument.

Find os på Facebook

TILMELD NYHEDSBREV

newsletter-open-icon-grey

twitter
facebook
blog
intstagram

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.