Optakt - til den klassiske musik!
| For
nogle år siden deltog jeg af uransagelige årsager i en popmesse i
Berlin. Der var ikke meget at gøre for en klassiker som mig, men i et
stille hjørne faldt jeg alligevel over noget interessant. Jeg faldt i
snak med en medarbejder på det tyske musikmagasin Crescendo, og
filosofien bag ramte mig med et slag.
Et blad man ikke skal lede efter - det ligger gratis fremme på
kulturinstitutionerne. Et blad man kan forstå uden at have en højere
uddannelse inden for musikvidenskab. Et blad som ikke bare henvender
sig til de indforståede. Et blad som inspirerer, stimulerer,
Den danske dagspresse bringer mindre og mindre om den klassiske
musik, mens fagtidsskrifterne og foreningsbladene henvender sig til
hver sin eksklusive medlemsskare. Jeg spurgte mig selv: "Har vi ikke
brug for et sådant magasin i Danmark? Mangler vi ikke lige netop et
samlet forum for information om alt det spændende, der foregår inden
for den klassiske musik i hele landet? Hvor kan danske Hvordan kommer de bedste danske amatørkor og ensembler i kontakt med deres publikum? Hvor kan man læse om musikforskning og musikpædagogik? Og hvor kan musikelskere læse om gode musikforretninger og download af klassisk musik på nettet?" Idéen ville ikke slippe mig, og når jeg fortalte om den gratis månedsavis for klassisk musik, blev jeg mødt med interesse og forventning. Jeg hørte udsagn som "Jeg opdagede desværre for sent, at mit favoritensemble har spillet i min sognekirke," "Jeg har ingen klassiske cd'er endnu, hvor skal jeg begynde," eller "Jeg har haft debutkoncert, men den blev desværre ikke anmeldt nogen steder." Nu er den her så - musikavisen Optakt. Herfra hvor vi står, kan Optakt kun blive bedre og bedre og bedre, især hvis flere deltager. Så brug os - musikere, arrangører, undervisere og publikum - det ender med, I ikke kan undvære os.
Hannah Kvetny |





