Zå Zpændende Radio!

Jeg har lige siddet og lyttet til en voksen mand der i Danmarks kongelige Radio i ramme alvor sidder og synger I dag er det Mozarts fødselsdag mens han angiveligt tænder lys i studiet.

Danmarks Radio lider tilsyneladende af den forestilling (jeg mener i virkeligheden vrangforestilling) at lyttere til klassisk er umodne væsener som helst skal tiltales på samme måde som man gør i folkeskole eller på fritidshjem. Morgenradioen var tidligere ledsaget af kommentarer af indsigtsfulde personer, som f.eks. Troels Svendsen eller Peter Ryom, personer der brændte for stoffet, og som havde virkeligt indblik i musikken. Man kunne måske nok vælge ”morsomme” indgange, som når Peter Ryom kunne finde på at det hele skulle tage udgangspunkt i et bestemt bogstav eller en række byer etc., men det førte altid til interessante og ofte nye informationer, og man var aldrig i tvivl om at musikken blev præsenteret af en person som selv havde udvalgt den musik der blev spillet.

I morgenmusikken kan man stadig være heldig at møde en Benedikte Bové eller en Claus Johansen hvor de samme kvaliteter er til stede, men almindeligvis skal man høre på kvidrende ungpigefnis fra Rie Koch; det er uudholdeligt, og her i huset har det medført at vi slet ikke mere lukker op for morgenmusikken i P2, som oprindeligt hed Morgenmusikken i P1, og som vi trofast har ladet os vække af kl. 6 hver morgen i 15-20 år. Vi er bange for at komme i dårligt morgenhumør på grund af al den snik-snak.

Masser af programmer er også rene ”lykkeposer” hvor man først i løbet af udsendelsen bliver klar over om det man hører, nu også er noget man er interesseret i. Morgenradioen er et sådant program, og på den tid af døgnet er det jo meget passende med sådanne små stykker eller enkeltsatser mens man gør sig klar til dagens job. Da jeg var dreng, og det er mange år siden, havde man råd til at optrykke program for sådanne programmer i avisen. Dengang var det hø og hakkelse. Timernes dans og Bror Kalles Kapel og hvis man var rigtig heldig et stykke med Mary Ford og Les Paul. Men planlægningen i Danmarks Radio - Kalundborg og København - levnede tid til forhåndsproduktion af et program som kunne ses i avisen, og vi var faktisk nogle der brugte det som guide for lytning. Der er jo ingen grund til at lukke op for et program hvis man på forhånd ved at her kommer ikke noget som man ikke kender godt i forvejen - f.eks fra egen pladesamling - eller som ikke er interessant.

Om eftermiddagen sendes et program betitlet Amadeus hvor du dagligt f.eks. kan høre en Claus Berthelsen dynge os til med interessante roblemstillinger om pudseløjerligheder à la det man finder i Guinness Rekordbog, altså udgaven for skoleelever. Man kan ringe ind for at delagtiggøre andre sagesløse lyttere i sine kageopskrifter (arvet fra moster Erna som så også får et ord med på vejen) eller man kan - o hvilken lykke - vinde en cd hvis man kan gætte navnet på Mozarts far. Så det program gider vi heller ikke lukke op for mere.

I mange år har DR kørt med en søndagseftermiddagsspøg hvor man også kan deltage i en gætteleg hvor let besvarede spørgsmål om diverse musikorienterede materier skal noteres ned og danne et såkaldt KODEORD, og hvis man gætter det, hvilket alene stiller krav om en times udholdenhed ved højttaleren, kan man sør’me også vinde en cd. Ja tænk, hvis man oven i købet kan besvare et tillægsspørgsmål, kan man måske vinde to eller tre. Fantastisk. Denne lille søndagsspøg er nu udbredt over hele ugen hvilket betyder at man for at opnå vinderchance alle ugens dage skal have øret stift indstillet på kulturkanalen P2. Denne gavebod (Lykkehjulet) bestyres nu af Frank Jensen der vistnok er den samme Frank Jensen som for år tilbage var en kompetent morgenmusikbestyrer.

Om formiddagen er der selvfølgelig også lykkepose. Nu hedder det P2 formiddag, og her kan man notere sig at der i disse personaleknappe tider er afsat to personer til at tage sig af programmet. Den ene af dem er ofte Peter Filtenborg som jo nok ved hvad det drejer sig om. Han er der dog kun for at besvare spørgsmål fra den egentlige vært som er en ung dame der ikke synes at kende meget til musik, men er fin til spørgekonkurrencer og smånyt som skam ofte har noget med musik at gøre. Personligt ville jeg foretrække Peter Filtenborg sammen med en tekniker der kunne betjene de  tilsyneladende meget vanskelige eller meget slet vedligeholdte afspilningsapparaturer som DR ejer. Her i husholdningen ville vi kassere cd-spillerne hvis de havde så mange fejl som DR’s synes at have. Hvis økonomien rækker til to værter, kunne det da også være spændende at følge diskussioner mellem to der for alvor kendte noget til musik. En 4-5 personer med disse evner er imidlertid just blevet afskediget af DR. Forstå det hvo som kan.

Svend Rastrup Andersen fortæller os netop i radioen at han har tændt stearinlys nr. 252 i lagkagen som angiveligt findes på morgenredaktionen. Gad vide hvor mange små søde børn der lytter til morgenradioen her søndag morgen. Og just nu røbes det at radioværten i dag ”faktisk også har fødselsdag. Mærkeligt sammenfald”. Er det ikke bare zå zpændende! De licensbetalere der benytter sig af denne sprogbrug, vil jeg tro er optaget af Postmand Per og Den Lille Brandskole i flimmerkassen.

Jørn Nielsen
Marts 2008

Skriv din kommentar i denne formular