Åbent brev til kulturministeren

For 7 år siden læste en fremsynet skoleleder bogen Orkesterskolen. Den inspirerede ham. Han så mulighederne for et orkesterprojekt på Institut Sankt Joseph, der er en katolsk grundskole med børn fra mange samfundslag samt forskellig etnisk og kulturel baggrund.

Op til projektets start i efteråret 2006 lykkedes det at indsamle over 1 mill. fra private og offentlige fonde til indkøb af instrumenter og til aflønning. Der blev ansat en gruppe fagmusikere med kompetencerne i orden. Men for at kunne overleve vil vi have behov for flere stabile midler.

Musiktestmetoden er med stort held blevet anvendt. Testen har frem for at vælge børn fra, valgt børn med talent til. Alle børnene bliver testet – det vil også sige dem, hvis forældre ikke af sig selv ville sende deres børn til musikundervisning.

Vi er tæt på at have skabt et lokalt musikmiljø med skolen som det naturlige centrum. Både Symfoniorkestret Københavns Sinfonia og det klassiske blæserensemble Amadeus, fungerer her. En musikforening med jazz og klassisk bliver en realitet om kort tid. Og til efteråret udvides skoleorkestret med et bigband. Alt dette er udsprunget siden orkestret så dagens lys for snart 2 år siden. Elever, forældre, lærere og ledelse på stedet er de gennemgående bærende kræfter i dette positive musikmiljø.

Rygtet er vandret forud. Forældre med forståelse for musikkens betydning for et barns udvikling, lader deres nyfødte børn skrive op som kommende elever. Orkestret har allerede fået stor betydning for hele skolens miljø. En skole med musikalsk aktivitet og ressourcer, er ikke blot en skole, hvor enkelte elever er udøvende og udvikler deres talent. Hele skolen inddrages. Gennem de snart 2 år har vi, foruden julekoncerterterne, opført ”Et Musikalsk Eventyr” samt 1. del af ”Historien om Sankt Joseph – en Legende” i musicalgenren. Forestillingerne har inkluderet en større gruppe andre børn og unge på skolen, der er udtaget efter audition i bedste X-factor stil. Der blev fundet talenter i sang, dans og skuespil som medvirker i forestillingerne. En bæredygtig cocktail.

Orkestret er blevet et omdrejningspunkt for hele skolen og en vigtig modvægt til den meget ensrettede populærkultur som børn og unge i massiv grad er under påvirkning af. Det giver mange børn på skolen mulighed for at spille musik og giver alle børn på skolen mulighed for at lytte og lære nye toner at kende.

Orkestret består nu i sit andet år af 50 elever i alderen 8-12 år. Instrumentsammensætningen er 20 klarinetter, 13 cornet/trumpeter, 1 flugelhorn, 5 valdhorn, 4 tromboner, 2 barytoner, 1 euphonium, 1 basklarinet og 4 slagtøj. Med hjælp fra Østerbro Lokaludvalg har vi fået råd til at udvide til efteråret med 4 saxofoner og 3 tubaer.

Med benovelse og glæde har vi set resultaterne. Børnenes begejstring, øveintensitet og musikalske niveau. Dette er vækstlaget el. fødekæden. Heraf opstår talentmassen, der tales så meget om. Det er orkesterdisciplinen, der giver oplevelserne i det musikalske og sociale sammenhold.

Også integrationen lykkes. Næsten halvdelen af skolens elever har forældre af anden etnisk herkomst. Det genspejler sig tydeligt i orkestret. Musikken har bygget bro. Den har medvirket til såvel socialisering som integrering. Børn som i deres respektive klasser var mindre velfungerende har fået venner på tværs af klasser og klassetrin og har fået positive oplevelser, som igen smitter af på deres virke i klassen.

Bemærkelsesværdigt er, at dette er opnået med en yderst begrænset økonomi. Lærerlønnen følger en aftale med Dansk Musiker Forbund.

Vi har med undren fulgt en del af reaktionen på dette eventyr. Ikke mindst fra Musikpædagogisk forenings formand Ole Helby. Både i en radioudsendelse samt i en artikel i fagbladet Musikeren udtaler han:
”Man skal fra en pædagogisk synsvinkel være meget forsigtig med både at dømme og bedømme børns musikalitet og med at bestemme instrument for dem, men hellere undersøge, hvad barnet har lyst til at spille”.

Det gør os betænkelige at høre sådanne udtalelser. Det står helt i modsætning til vores børns succes. Vi kan se, at den model der bliver brugt på ISJ virker godt. Der er ikke tale om at modarbejde børnenes lyst når instrumentet vælges, men at man prøver at ramme det instrument der passer, så modstanden i indlæringen bliver formindsket og spilleglæden kan komme mest mulig til udtryk. Hensigten - og resultatet - er at fremme lysten og motivationen til at spille.

Der er ingen problemer med rekrutteringen. Heller ikke om instrumentet hører til de såkaldt ”tynde” – de mindre kendte. F.eks. er det blevet attraktivt at få mulighed for at spille på valdhorn. Det handler om pædagogisk stimulation og valg af egnet repertoire. Styrkelse af jazzmusikken samt ikke mindst den klassiske musik er for os det tekniske grundlag for sammenspillets videreudvikling uanset musikart og stil.

Vi håber at kulturministeriet vil lytte til vore erfaringer og vil bemærke, hvor meget vi har fået ud af lidt gennem snart 2 år. Vort orkester er bygget på det stik modsatte af Ole Helbys pædagogiske udgangspunkt.

Som forældre med børn i orkestret er det af uvurderlig betydning, at vore børn får mulighed for at vokse op med et nuanceret forhold til musik. At lære og erfare sammenspil i orkestret er godt, men det giver også sociale kompetencer og samarbejdsevner, som de vil tage med sig og have nytte af i alle andre situationer i livet. Det burde være en sjælden fin gave for forældre at få oplyst at ens barn har nogle særligt gode muligheder indenfor et bestemt område, hvad enten det gælder fodbold, matematik eller musik.

At sammenspil og eneundervisning foregår på skolen i et kendt og trygt miljø er også en afgørende faktor for orkestrets succes. I et fællesskab man værner om - og ikke til et fjernt placeret sted. En undersøgelse blandt forældrene på skolen viste, at ingen ønskede at deres børn skulle pendle gennem byen for at modtage musikundervisning på Københavns Kommunes Musikskole.

De andre nordiske lande har en veludbygget tradition for orkestre på skolerne. Også derfra ved vi at det er en struktur, der virker. Det foregår i et kendt og trygt miljø, og det er praktisk ikke at skulle slæbe instrumenter fra sted til sted. Især de mindste elever ville slet ikke kunne klare transporten uden hjælp.

Nogle af børnene i orkestret vælger måske musikken som levevej senere hen. Så kan vi være glade over at have bidraget en lille smule til at udvikle talentmassen i landet. Det er da også et af de fornemmeste resultater af orkestermiljøet i Norge og Sverige. Herfra rekrutteres de allerfleste musikere.

Vores behov for musikinstrumenter er stort. Derfor tænkte vi at det måtte være muligt at låne nogle af de mange instrumenter, som Statens Instrumentbank siden 70’erne har indkøbt til gratis udlån for et trecifret millionbeløb.
Der burde være mange instrumenter i overskud nu, hvor orkestrenes antal er gået væsentligt tilbage gennem årene. Mange musikskoler er blevet forespurgt. Men nej. Svaret var det samme alle steder. Enten havde man ingen. Eller også kunne vi leje nogle få af deres for længst udtjente instrumenter. Men hvor er de mange statsindkøbte instrumenter blevet af?

Vores pointe er klar. Lad musikken komme tilbage til skolerne. Der hvor børnene findes og naturligt opholder sig. Lad skolerne få deres skoleorkestre. Lad os være et led i fødekæden, der hjælper med at finde eleverne til de specialiserede musikskoler, hvor kompetencerne findes til at videreudvikle talenterne. Lad os hjælpe hinanden. Det er i højeste grad muligt med den metode, vi anvender. Vi synes orkesterprojektet er så vellykket, at også andre skoler vil kunne have udbytte af at anvende metoden. Vi er villige til at komme ud på skolerne og fortælle om vores projekt ”Sankt Joseph-modellen”, der vil være anvendelig på alle folkeskoler.

Og nu til 100.000 kroners spørgsmålet: Det har ikke været os muligt at opstøve nogle af de mange instrumenter, som Statens Instrumentbank siden 70’erne har indkøbt til gratis udlån for et trecifret millionbeløb, og vores økonomiske fundament er meget svækket. Vi har opnået et sammenhold og fælles værdigrundlag for mange børn fra forskellige etniske baggrunde, vi har givet børn alternative udviklingsmuligheder i forhold til de gængse og forøget Danmarks talentmasse inden for musik og sang. En talentmasse inden for en genre, som i dag giver Danmark anerkendelse fra udlandet, samt fornuftigt bidrag til handelsbalancen.

Vi forespørger hermed om I vil hjælpe os i vores arbejde med nogle af de Nye Toners midler?

København Ø. den 3. juni 2008

Med venlig hilsen
Peter Gregersen (p_gregersen@hotmail.com), Ayten Ulas, Jan Martin Sørensen, Lith Rasmussen og Louise Knudsen.
Støtteforeningens bestyrelse for Orkesterprojektet på Institut Sankt Joseph.