Koncerthusets ydre

Tak for din smukke beretning fra indvielsen af det nye hus. Også jeg havde den store fornøjelse af at opleve en venstrehånds Ravel og Mahler for fuld udblæsning i godt selskab i den nye sal, som vitterlig er smuk og lyder godt. Som du selv siger, skal man ikke kritisere maden når man er inviteret, derfor først nu mit besyv om huset som sådan bortset fra selveste livmoderen altså, som er fin nok. Lad det blive sagt med det samme: det ydre er under al kritik, ikke mindst overgangen til og fra selveste koncertsalen er værre end lousy.

Enhver indgangssluse fra foyeren til teltet i Cirkus Arena er bedre gennemtænkt. For ikke at tale om det virvar af blivende og midlertidige afskærmninger af krydsfinér langs gangene og trapperne, såvel som de store stoframmer der dækker for konstruktionens hæslighed og bag hvilke arkitekten åbenlyst har valgt at skjule sin uduelighed eller ugidelighed med hensyn til form og indhold - koncertsalens uformelige ydre som han så passende kalder for Meteoren…, en billig(?) udstillingsløsning hvor ingen har fundet ud af at sammensætte materialerne og køre rundt om hjørnerne. Gyseligt! Ikke alene langt fra færdig, men desværre færdig for det meste, virkelig discount og amatøragtig som en midlertidig tribune og arbejdsstillads til en weekendarrangement i Fælledparken eller Nørreportstationen under Metrobyggeriet. Lyder sikkert ubehøvlet fra min side, men jeg er chokeret over, at man kan falde pladask for en sådan omgang Kejserens Nye Klæder.

Nu er det selvfølgelig DR der først og fremmest fremfører myten og mantraet om "Meteoren", "Skriget" og Arkitekten I Sort, men mange gentager beredvilligt den helt ukritisk, og det chokerer mig virkelig, - måske en form for kollektivt selvbedrag og trang til at forlige sig med virkeligheden og godt det samme, for så får man noget for pengene... og er med på noderne. Det smukkeste ved det hele set ud fra er vel Metrostationen i nærheden, et fantastisk syn som det nye DR lukrerer en del på. Honte à vous, Jean Nouvel! Skam dig, DR!