Et landskab af lyd og lovlig meget lagkage
|
Af Mette Johansen Publikum blev mødt af et begejstret symfoniorkester og en entusiastisk dirigent. Strålende solister hvor klarinetisten Martin Fröst brændte klarest igennem med finalen fra Carl Nielsens Klarinetkoncert. Hvor fik man lyst til at høre ham spille den hele! Også den canadiske sopran Measha Brueggergosman indledte på stedet en bedårende publikumsflirt der blev modtaget i samme ånd. Men du milde for en lagkage af et program. Selvfølgelig er dette ikke en torsdagskoncert, og til en gallakoncert skal der være noget potpourri, noget for enhver smag og "other light classics" som Tom Lehrer sang engang. Angiveligt var fællesnævneren dansk og fransk musik, men man kan tilføje at der vist også var andre krav at opfylde: Stykkerne skulle være begrænset i længden, formodentlig skulle de indkaldte solisters egne ønsker påhøres, og det gjorde ikke noget at man fik demonstreret alle salens muligheder. Derfor skulle orglet selvfølgelig også have en solo, og DRs vokalensembler skulle synge fra balkonerne.
Når man er inviteret, er det ikke meningen at man skal kritisere
maden. Så lad mig straks sige at det var en festlig aften med blændende
solister og pragt-lyd. Og der var da også al den virak der skal til.
Arkitekten Jean Nouvel lod sig nådigt hylde af de stående ovationer, og
der må være noget om hans forbindelse til de højere luftlag. Nouvel har
kaldt salen en meteor der lander. Og senere på natten kunne man over
Sjælland observere et kraftigt lysfænomen. Det var en meteor der
brændte op i atmosfæren. |





