DR's diskotek lukningstruet

I de sidste måneder af 2007 blev der kæmpet en brav kamp for at holde DR’s spareplaner fra at lukke diskoteket.

Af Cecilie Ifversen

Danmarks Radios diskotek, der ofte nævnes som en af Nordeuropas største pladesamlinger, rummer alt fra værdifulde samlereksemplarer, uerstattelige indspilninger til de nyeste udgivelser. En enestående samling der, ud over at være enhver pladeentusiasts drøm, dokumenterer væsentlige forandringer i musikhistorien: Fra Arturo Toscaninis til Nicolaus Harnoncourts tolkninger af klassiske værker, fra optagelsen af den sidste kastratsanger til nutidens berømte kontratenorer, og fra romantik til tolvtonemusik.

Musik på serveren
I september skrev redaktionschef og leder af diskoteket, Jeppe Bjørn Høj, et indlæg på Danmarks Radios interne net der bekræftede en lukning af diskoteket ved årsskiftet. Begrundelsen for en lukning var at det var for bekosteligt at holde hjulene i gang på et diskotek der kun bliver brugt af få nu da meget musik efterhånden ligger tilgængelig på DR’s server. Danmarks Radios medarbejdere skal derfor fra den 1. januar 2008 benytte serveren i stedet for at gå den besværlige vej fra kontorer og studier til diskoteket.

Efter Jeppe Bjørn Højs indlæg blev der for alvor trængsel på nettet. Mange medarbejdere var frustrerede og forvirrede over at man ønskede at lukke diskoteket. De mente ikke at serveren på nuværende tidspunkt rummer tilstrækkeligt af den musik diskoteket ligger inde med. Flere pegede også på diskoteket som vigtig kilde til information. Information som er svær at finde andre steder end i netop de cd- og pladecovers det har været planen at lukke adgangen til.

En dør på klem
På nuværende tidspunkt er det stadig uvist om det lykkes Danmarks Radios medarbejdere at forhindre en lukning af diskoteket. Noget kunne dog tyde på at forhandlingens
mildere vinde for en stund har lagt sig over debatten. For efter en længere periode med høj bølgegang på Danmarks Radios interne net og voldsomme protester fra praktisk
taget samtlige programredaktioner holdt redaktionschef Jeppe Bjørn Høj mandag den 5. november et møde med medarbejderne. Jeppe Bjørn Høj kunne dog ifølge DRåben, Danmarks
Radios personaleblad, ikke give nogen løfter, men vil i samarbejde med Danmarks Radios øvrige chefer forsøge at finde en tilfredsstillende løsning. Som DRåben skriver: ” Der
står stadig en dør på klem til Diskoteket, og måske får den lov at blive stående…”

Kvalificeret formidling
En af de væsentligste årsager til balladen er at en lukning af diskoteket ikke alene er et internt anliggende der kun generer de medarbejdere der stædigt insisterer på at diskoteket er en væsentlig del af deres arbejde. En lukning vil ifølge mange medarbejdere også komme til at berøre lytterne og seerne. Det vil forringe kvaliteten og i værste fald helt umuliggøre produktionen af visse programmer.

”Hvis diskoteket lukker, vil det være til ubodelig skade for mit og mine kollegaers arbejde. Det vil det være fordi diskoteket, altså musikarkivet, er vores bibliotek. Det er dér, vi henter hovedparten af vores materiale, og hvor vi orienterer os om den musik der findes,” forklarer Peter Filtenborg. Som programvært på P2 er han en af dem der har været og stadig er en flittig bruger af diskoteket. Han mener at arbejdet som programvært er meget mere end blot at fortælle hvad der bliver spillet i radioen. Peter Filtenborg ser formidlingen som en af de væsentligste opgaver Danmarks Radio overhovedet har, og som dét lytterne efterspørger.

”For at få en håndværksmæssigt velfunderet musikformidling er jeg nødt til at gå i diskoteket, på biblioteket og søge på nettet. Ikke for at tale længe, men for at få noget meningsfuldt ud af det. For at tale om musikken så det passer lige præcis på oplevelsen. Men det kræver adgang til kilder, og det kræver research. Derfor ville jeg ikke kunne lave særlig gode programmer hvis jeg ikke havde adgang til diskoteket,” forklarer han. ”Forudsætningen for at man kan vælge lige præcis den musik,der er velegnet her og nu, er jo at man har hørt den,” siger Peter Filtenborg tørt.

Og lige netop det at lytte til musikken vil blive svært hvis man ikke længere har adgang til diskoteket. Det vil blive vanskeligt at forklare forskelle i indspilninger af klassiske værker når der ikke er adgang til mere end en indspilning. Det vil simpelthen blive problematisk at formidle nuancer og forskelle i udtryk, stil og klang. De små forskelle som er så åbenlyse når de spilles, men så svære at forklare verbalt.

Peter Filtenborg vægrer sig dog stadig ved at tro at man vil gøre alvor af at lukke diskoteket. ”Hvis vi ikke har hørt pladen eller cd’en, hvis vi ikke har haft den mellem hænderne, så er det jo ikke længere kvalificeret public service-formidling.”

Et mindre DR
Frands Mortensen, professor ved Institut for Informations- og Medievidenskab på Århus Universitet, er dybt bekymret over den kurs Danmarks Radio har udstukket for mediekoncernen.
Ifølge Frands Mortensen er der nemlig ingen sammenhæng mellem Danmarks Radios dårlige økonomi og det der sker internt i medievirksomheden.

”Den nuværende ledelse med Kenneth Plummer i spidsen har udnyttet besparelserne til at få gennemført det de allerede havde planlagt,” forklarer han. ”Hvis en ledelse gerne vil lave store forandringer i en organisation, så er der jo ikke noget så vidunderligt som en besparelse der kommer udefra. For der kan man bare stille sig op og sige, ja, det kan vi sørme ikke gøre for. Så nu må vi klare det på den bedste måde og bla, bla, bla, og så kan man gå hen og lave de ændringer som man har haft planer om at lave i lang tid.”

Ingen andre laver det
Han mener dog,at man bør skelne mellem de forandringer der sker i forhold til produktionen af programmerne, og de indgreb der finder sted i programlægningen. Frands Mortensens
største bekymring går i første omgang på at Danmarks Radio helt vil holde op med at producere visse programmer og programtyper.

”Det forbandede ved det er,at der forsvinder noget der næsten ikke er til at få genoplivet når først man tager nogle genrer og nogle stofområder væk fra DR. For der er ikke andre der laver det,” siger Frands Mortensen. ”Danmarks Radio er jo, trods alle mulige ulykker der rammer dem for tiden, stadig væk suverænt enestående i Danmark. Der er jo ikke nogen af de andre tv- eller radiostationer der ligner dem ret meget. Hvis man tager TV2 og sammenligner med DR, så er DR’s alsidighed betydeligt større, og hvis man kigger på radioen, så er det jo helt vanvittigt. Der findes jo slet ikke noget at sammenligne med! Der findes radiokanaler der minder om P3, men der er ingen andre der minder om P1, P2 og P4 – overhovedet ikke. Det
er ret vigtigt at få fat i det her. Det vi taler om, er at der forsvinder nogle programmer fra Danmarks Radio, og derved forsvinder de også fra Danmark.”

Vi afventer
Intet er endnu afgjort. Om døren til Danmarks vigtigste pladesamling får lov til at stå åben og dermed bidrage til at bevare kvaliteten i de programmer der er tilbage, er stadig til forhandling.