|
DR Koncerthusets næststørste sal er åbnet, og fremover vil
Studie 2 lægge rum til alt fra rock til kammermusik. Akustiker Anders
Christian Gade har nærlyttet på salen, fundet sin yndlingsplads og er
klar med en karakteristik af klangen: ”Studie 2 har en god og varm
lyd,” mener han. (Okotober 2008)
Af Malene Wichmann
Håndværkerne huserer stadig i DR Koncerthusets store koncertsal. Indgangen til huset er endnu præget af byggeplads og beton.
Men
den næststørste sal, Studie 2, var koncertklar da DR
UnderholdningsOrkestret og dirigent Adam Fischer åbnede huset med
symfonier af Haydn og Schubert lørdag den 30. august.
Fra
dirigentpodiet kunne Adam Fischer kigge på et portræt af sig selv.
Dekorationen af Studie 2’s træbeklædning forestiller nemlig
musikpersonligheder med forbindelse til DR. Samlingen tæller alle fra
Miles Davis til Placido Domingo, fra Kim Larsen til Carl Nielsen.
Ligesom væggene er udsmykket med musiknavne kendt fra alskens genrer, er Studie 2 også tiltænkt musik af forskellig slags.
Akustiker
Anders Christian Gade har fungeret som såkaldt bygherre-rådgiver for DR
i forbindelse med Koncerthus-byggeriet, og har fulgt udviklingen af
Studie 2.
”Et af kravene til salen var at akustikken skal kunne
reguleres alt efter om det er UnderholdningsOrkestret eller et rockband
der står på scenen,” forklarer han.
”Bag træpanelerne på væggene
gemmer der sig et blødere materiale der sluger lyden og forkorter
efterklangen. Men når UnderholdningsOrkestret spiller koncert, er alle
træplader i brug for at skabe så meget efterklang som muligt.”
Akustikerens yndlingsplads
Anders
Christian Gade kender salen gennem regnestykker og planlægning. Men han
var alligevel spændt på at høre de første koncerter.
”Selv om man
kan beregne efterklangstiden, er det først når musikere og publikum
møder hinanden at man ved hvordan salen fungerer til koncert,” siger
akustikeren.
Så Anders Christian Gade var på plads på
publikumsrækkerne til åbningskoncerten med DR UnderholdningsOrkestret
og en lille uges tid senere da komponisterne Ole Buck og Lars Hegaard
samt pianisten Elisabeth Westenholz fik overrakt Carl Nielsen Prisen.
Han
startede med at høre DR UnderholdningsOrkestret fra 6. række i
kongesiden. Ugen efter lagde han ud på 4. række midtfor. Og efter
pausen lyttede han fra en plads i salens bagende. Og her fandt
akustikeren sin yndlingsplads – for bag i salen samler orkesterklangen
sig en smule bedre end på de forreste rækker.
Men ellers mener
Anders Christian Gade ikke at der er de store klangmæssige forskelle på
hvilken af de 450 stole i Studie 2 man løser billet til.
”Salen
har overordnet en god varm klang, men når der både er et orkester på
scenen og fuldt hus på publikumssiden, bliver lyden dæmpet og
efterklangen lige lovlig kort,” lyder akustikerens karakteristik efter
de to koncerter.
Masser af bas
Anders
Christian Gade forklarer hvordan scenen er bygget op af trækasser der
fungerer som en klangbund for orkestret. De giver orkesterlyden krop,
og sammen med de tunge byggematerialer giver de koncertsalen den varme
klang. Men samtidig forstærker trækasserne de dybe instrumenter.
”Indimellem
kommer de dybe instrumenter, som for eksempel kontrabas, til at fylde
lige lovlig meget i lydbilledet, imens violinklangen bliver for mat,”
mener han.
”Jeg savner lidt brillans i lyden. Violinerne i orkestret lyder dæmpede – de måtte gerne klinge mere sprudlende.”
Men
selv om Anders Christian Gade gerne ville høre mere til violinerne, ser
han det som et plus at orkestrets 40 musikere kan spille alt hvad de
kan, uden at lyden bliver for kraftig. På den måde passer salen godt
som hjemsted for DR UnderholdningsOrkestret. Og den tørre og rene lyd
har også sine fordele. Den er nemlig god til optagelser.
”Lyden
bliver snuppet for hurtigt af efter akkorderne når salen er fuld. Men
den rene lyd er god at optage på, og rummet egner sig godt til en
lydoptagelse uden publikum. Og det er netop et hovedformål med Studie
2,” forklarer han.
Salen kan stadig trimmes
Efter
Carl Nielsen Pris-koncerten hvor der var klarinettrio og soloklaver på
programmet, var Anders Christian Gade en mand med et stort smil på
læben.
”Den lidt tørre klang egner sig godt til kammermusik og
soloinstrumenter. Alle musikkens detaljer stod klart tegnet op. Og
udsvingene mellem svag og kraftig musik kom rigtigt til deres ret,”
mener han.
Hvad enten det gælder orkester eller kammermusik,
klassisk eller rock, handler det i høj grad om efterklang.
Efterklangstiden er først og fremmest et produkt af de helt
grundlæggende vilkår for salen: Hvor stor den er, og hvor stort et
publikum der skal være plads til. At Studie 2 både skal kunne rumme et
væld af forskellige musikgenrer og funktionen som optagestudie, sætter
også grænser for hvor lang tid tonerne kan klinge.
Men selv om
koncertsalen er indviet, er arbejdet med akustikken ikke slut. Og
efterklangen kan man stadig forbedre en smule, fortæller Anders
Christian Gade.
”Salen kan stadig ’trimmes’. Det er helt normalt
at justere lyden efter de første koncerter. Man kan også overveje at
løfte de bagerste stolerækker lidt i højden på et skrånende gulv. Så
vil publikum få mere glæde af violinklangen,” foreslår han.
|
|
