Konservatoriesammenlægninger
20-10-2009. Det er nu besluttet at Nordjysk Musikkonservatorium i Aalborg og Det Jyske Musikkonservatorium i Århus skal fusioneres fra den 1. januar 2010. Fra den samme dato fusioneres også Det Fynske Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium med Skuespillerskolen ved Odense Teater. Politikerne forsikrer at fusionen ikke er led i en spareplan, men udelukkende sigter på at skabe større og mere bæredygtige faglige miljøer. Læs reaktioner fra studerende.
Gramophone åbner arkiverne
August 2008. Det engelske musikmagasin Gramophone - verdens mest indflydelsesrige klassiske magasin ifølge dem selv - begyndte at udkomme i 1923. De har ikke smidt noget væk og har derfor gennem årene ophobet en mængde viden og information om klassisk musik og tusindvis af pladeanmeldelser. Til september vil offentligheden få gratis adgang til det hele via internettet.
Et værested forsvinder
Maj 2009. Danmarks bedste butik med klassisk musik stopper ved udgangen af marts. DISASTER! Sådan skriver en læser, Eva Winther, og annoncerer dermed at cd-forretningen Axel Klassisk på Bulowsvej, Frederiksberg, må dreje nøglen om. Læs hvad Claus Adam Jarløv skriver om de gode stunder han har haft hos Axel Klassisk
Carl Nielsens samlede værker i ny udgivelse
Marts 2009. Det største musikudgivelsesprojekt i Danmark indtil nu er netop afsluttet. Carl Nielsens produktion kan nu studeres i sin helhed, musikhistorikerne kan granske omstændighederne for hvert af hans værker, og musikerne har fået nogle ordentlige noder at spille efter. Carl Nielsen Udgaven indeholder 7000 nodesider og fylder 35 bind eller halvanden meter hyldeplads.
Send en kommentar til denne artikel
Optakt forbeholder sig ret til at sortere i kommentarerne.




