Snehvide med omvendt fortegn

20-12-10

Den Jyske Opera præsenterer til august en ny dansk opera af Niels Marthinsen, Snehvides Spejl. Det velkendte eventyr er vendt på hovedet, rollerne byttet om. Her er det teenageren Snehvide som i ubændig jalousi sætter et blodigt drama i gang, og spørgsmålet er om det overhovedet kan ende godt.

Musikken er helt og holdent nutidig, siger Niels Marthinsen. Det er popmusik med det hele - lige bortset fra trommesæt – men skrevet med den klassisk uddannede komponists viden om hvordan man får de store musikalske former til at fungere. Vi har talt med komponisten om hans bud på opera anno 2011.

Af Marianne Ryde

Vi er på et slot i en fiktiv middelalder – eller er det fremtid? I hvert fald er det tid til det store drama, til kærlighed og had, til dødelig jalousi og forræderi, til overnaturlige kræfter og tvetydige personer – kort sagt til opera som vi kender det fra de gamle mestre:

Niels Marthinsen om handlingen


Foto: Nina Strand

Nutidig musik
Vi har altså at gøre med en eventyrramme og et drama som ikke står tilbage for Verdi, Puccini og Mozart. Men musikken er nutidig: popmusik og filmmusik er de ord Niels Marthinsen hæfter på den. Han ønsker nemlig at musikken skal komme publikum i møde – at man umiddelbart skal kunne forbinde sig med den.

Hans ambition er at enhver nutidig lytter, ligegyldigt hvilken musikalsk referenceramme han eller hun kommer med, gennem denne musik kan få forbindelse til det transcendentale, til livets store spørgsmål.

Niels Marthinsen om publikum

Popmusik for stort symfoniorkester
Niels Marthinsen ser på sig selv som en der skal kunne bevæge sig i alle former og stilarter; en der forener popmusikerens sans for iørefaldende melodier, ostinater og rundgange med den klassisk uddannede komponists viden om at opbygge lange og kontrapunktiske forløb:

Niels Marthinsen om popmusik i klassisk ramme


Snehvide spilles af Vibeke Kristensen

Om musikken til Snehvides Spejl siger han at den trækker på rockmusikkens referencer, men alligevel er det ikke en rockopera:

Niels Marthinsen om hvorfor Snehvides Spejl ikke er en rockopera

Premiere til august
Snehvides Spejl spilles den 18., 20., 22. og 24. august 2011 i Musikhuset Aarhus.

Librettoen er skrevet af Eva Littauer som tidligere har skrevet en lang række teaterstykker for voksne og børn, foruden musical-, film- og tv-manuskripter for blandt andet Zentropa og DR-TV Drama.

Instruktør er Anne Barslev som tidligere har instrueret Narcissus og Ekko på Den Jyske Opera. Hun har desuden blandt andet være tilknyttet Den Fynske Opera hvor hun har instrueret Johnsons Four Note Opera, La Bohéme og Zwickies Konsumia.

Aarhus Symfoniorkester dirigeres af Joachim Gustafsson, og på rollelisten er Ditte Højgaard Andersen som Snehvide og Mathias Hedegaard som hendes ”prins på den hvide hest”, André de Cavallier. Helene Gjerris synger Dronningens parti, Gert Henning-Jensen har rollen som den androgyne Miss Toby, og Jørn Pedersen er Kongen.

Resten af rollerne spilles af Den Jyske Operas Kor – de er både det talende og magiske spejl, tjenere, dværge, hoffolk m.m.

Læs mere på Den Jyske Operas hjemmeside hvor man også finder information om sæsonens to turnerende operaer, Trubaduren af Verdi og Mozarts Don Juan, samt operaen for de mindste, Halmhatten og Filttøflen, baseret på den populære finske børnebog og iscenesat for familier med børn fra 4-6 år.

Bookmark and Share

Den Jyske Opera

Hør smagsprøver fra operaen

 

Se Niels Marthinsens hjemmeside

Send en kommentar til denne artikel

Optakt forbeholder sig ret til at sortere i kommentarerne.

*Navn:
*E-mail:
*Kommentaren gælder artiklen:
*Kommentarfelt:
Beklager, denne CAPTCHA er ikke mulig for syns hæmmede.