|
En
plads på Operaakademiet i København er den eneste mulighed i Danmark
for at videreuddanne sig som operasanger. Men næsten alle de studerende
på akademiet er i øjeblikket fra Sverige og Norge. Forklaringen finder
vi i folkeskolen, mener sangekspert.
Af Nina Ørum
Endelig! Ved Operaakademiets
optagelsesprøve i foråret 2007 var der én af de danske ansøgere, der
fandt nåde for optagelsespanelets ører. Nu er der én dansk studerende
på uddannelsen. De foregående to år er der udelukkende blevet optaget
norske og svenske sangere. De danske har simpelthen ikke været gode
nok.
Det kan vi kun se som et symptom på, at
sangen helt generelt har det rigtig skidt her i landet, mener Mads
Bille, leder af Den Jyske Sangskole og ansvarlig for Videncenter for
Unge Stemmer.
"Det er da noget af en falliterklæring,
hvis Danmark i fremtiden ikke kan befolke sine operascener med bare en
hvis procentdel danske sangere," siger han.
Uddannelsen på Dokøen
Uddannelsen
på Operaakademiet (OA) er en overbygning til konservatoriets
kandidatuddannelse for sangere. De studerende bliver blandt andet
undervist i dramatik, sprog, sang og rolleindstudering. Uddannelsen er
eksklusiv, hvert år bliver bare 6-7 unge sangere optaget, og det koster
knap en million kroner at sluse hver af dem igennem det treårige
forløb. OA adskiller sig fra lignende uddannelser i vores nabolande,
fordi akademiet samarbejder direkte med Det Kongelige Teater. Rent
fysisk ligger OAs lokaler i Operaen på Dokøen. De studerende møder
dagligt kongelige sangere og instruktører, og de har mulighed for at
medvirke i teatrets operaproduktioner. Derfor får uddannelsen i
København hvert år mange ansøgninger fra hele Norden, og de seneste år
er det altså i høj grad svenske og norske sangere, der er kommet ind -
fordi de er de bedste.
Nationale kvoter eller ej
Naturligvis
har det medført en debat om, hvorvidt det er acceptabelt, at en
dansk-finansieret uddannelse kun uddanner meget få danskere. OA selv og
flere danske operachefer har meldt ud, at som udgangspunkt er opera en
international kunstart, sangere arbejder på tværs af landegrænser, og
det gælder bare om at få de bedste. Fra andre sider er der kommet
forslag om en kvoteordning, så et vist antal danskere skal
optages hvert år. Men det er operaverdenen imod. Hvis OA er tvunget til
at give den mest talentfulde udlænding afslag, fordi en mindre
talentfuld dansker skal ind, så falder hele uddannelsens niveau. De
færdige sangere kommer i værste fald ud til arbejdsløshed, og de mange
ressourcer, man bruger på uddannelsen, bliver ikke udnyttet ordentligt.
Når det så er sagt, kan alle godt blive
enige om, at det er ærgerligt, at unge danske sangere ikke kan hamle op
med de udenlandske. Hidtil har Danmark haft en stolt sangertradition,
Lauritz Melchior, Inga Nielsen, Bo Skovhus og mange andre har indtaget
alverdens operascener. Sang og musik binder et samfund sammen, der er
en grundlæggende kulturel forankring i det at synge, og mange er
bekymrede for, at sangen lige så stille er ved at klinge ud i Danmark.
Forholdene på OA er blot et symptom, som Mads Bille siger. Men hvad er
der galt?
Politisk uvilje
"Sang og
musik er længe blevet nedprioriteret her i landet. Det virker som om,
der er politisk uvilje mod strategisk planlægning på det område.
Politikerne er forelskede i kulturlivets ildsjæle, de er så
vidunderligt billige i drift. Men der er ingen sammenhæng mellem behov
og prioritering," siger Mads Bille fra Den Jyske Sangskole og
Videncenter for Unge Stemmer.
Han nævner seminarieuddannelsen som det
vigtigste sted at sætte ind. Med kompetente musiklærere til at
undervise i folkeskolerne ville sangen allerede være hjulpet et langt
stykke.
"Hvis du gerne vil undervise i musik,
bliver du bare optaget på seminariet uden nogen form for
optagelsesprøve. Det svarer jo til, at de folk, man satte til at
undervise i engelsk, aldrig havde talt engelsk før, de begyndte på
deres uddannelse. Musikundervisningen i folkeskolerne er ikke i orden i
dag. Da musikskolerne begyndte at blomstre, var det som om, ansvaret
for børns musikalske dannelse fuldstændig blev folks eget. Hvis sang og
musik fik en ordentlig plads i folkeskolerne, ville vi også finde alle
de unge talenter, der med garanti går rundt derude," mener Mads Bille.
Videnscenter for unge stemmer
I
samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium har han tidligere i år
etableret Videncenter for Unge Stemmer netop for at styrke det danske
sangmiljø og skabe fokus på arbejdet med unge stemmer. Videncentret er
støttet af Kulturministeriet og er i øjeblikket i gang med at undersøge
og kortlægge landets sangmiljøer. Efterfølgende vil centret koncentrere
sig om, hvordan man kan udvikle og fremme dynamiske miljøer for sang i
hele landet. Til glæde og gavn både for dem, der bare elsker at synge,
og dem, der drømmer om en dag at studere på OA.
|
|
