Er der nogen der kan synge?

En plads på Operaakademiet i København er den eneste mulighed i Danmark for at videreuddanne sig som operasanger. Men næsten alle de studerende på akademiet er i øjeblikket fra Sverige og Norge. Forklaringen finder vi i folkeskolen, mener sangekspert.

Af Nina Ørum

Endelig! Ved Operaakademiets optagelsesprøve i foråret 2007 var der én af de danske ansøgere, der fandt nåde for optagelsespanelets ører. Nu er der én dansk studerende på uddannelsen. De foregående to år er der udelukkende blevet optaget norske og svenske sangere. De danske har simpelthen ikke været gode nok.

Det kan vi kun se som et symptom på, at sangen helt generelt har det rigtig skidt her i landet, mener Mads Bille, leder af Den Jyske Sangskole og ansvarlig for Videncenter for Unge Stemmer.

"Det er da noget af en falliterklæring, hvis Danmark i fremtiden ikke kan befolke sine operascener med bare en hvis procentdel danske sangere," siger han.

Uddannelsen på Dokøen
Uddannelsen på Operaakademiet (OA) er en overbygning til konservatoriets kandidatuddannelse for sangere. De studerende bliver blandt andet undervist i dramatik, sprog, sang og rolleindstudering. Uddannelsen er eksklusiv, hvert år bliver bare 6-7 unge sangere optaget, og det koster knap en million kroner at sluse hver af dem igennem det treårige forløb. OA adskiller sig fra lignende uddannelser i vores nabolande, fordi akademiet samarbejder direkte med Det Kongelige Teater. Rent fysisk ligger OAs lokaler i Operaen på Dokøen. De studerende møder dagligt kongelige sangere og instruktører, og de har mulighed for at medvirke i teatrets operaproduktioner. Derfor får uddannelsen i København hvert år mange ansøgninger fra hele Norden, og de seneste år er det altså i høj grad svenske og norske sangere, der er kommet ind - fordi de er de bedste.

Nationale kvoter eller ej
Naturligvis har det medført en debat om, hvorvidt det er acceptabelt, at en dansk-finansieret uddannelse kun uddanner meget få danskere. OA selv og flere danske operachefer har meldt ud, at som udgangspunkt er opera en international kunstart, sangere arbejder på tværs af landegrænser, og det gælder bare om at få de bedste. Fra andre sider er der kommet forslag om en kvoteordning, så et vist antal danskere skal optages hvert år. Men det er operaverdenen imod. Hvis OA er tvunget til at give den mest talentfulde udlænding afslag, fordi en mindre talentfuld dansker skal ind, så falder hele uddannelsens niveau. De færdige sangere kommer i værste fald ud til arbejdsløshed, og de mange ressourcer, man bruger på uddannelsen, bliver ikke udnyttet ordentligt.

Når det så er sagt, kan alle godt blive enige om, at det er ærgerligt, at unge danske sangere ikke kan hamle op med de udenlandske. Hidtil har Danmark haft en stolt sangertradition, Lauritz Melchior, Inga Nielsen, Bo Skovhus og mange andre har indtaget alverdens operascener. Sang og musik binder et samfund sammen, der er en grundlæggende kulturel forankring i det at synge, og mange er bekymrede for, at sangen lige så stille er ved at klinge ud i Danmark. Forholdene på OA er blot et symptom, som Mads Bille siger. Men hvad er der galt?

Politisk uvilje
"Sang og musik er længe blevet nedprioriteret her i landet. Det virker som om, der er politisk uvilje mod strategisk planlægning på det område. Politikerne er forelskede i kulturlivets ildsjæle, de er så vidunderligt billige i drift. Men der er ingen sammenhæng mellem behov og prioritering," siger Mads Bille fra Den Jyske Sangskole og Videncenter for Unge Stemmer.

Han nævner seminarieuddannelsen som det vigtigste sted at sætte ind. Med kompetente musiklærere til at undervise i folkeskolerne ville sangen allerede være hjulpet et langt stykke.

"Hvis du gerne vil undervise i musik, bliver du bare optaget på seminariet uden nogen form for optagelsesprøve. Det svarer jo til, at de folk, man satte til at undervise i engelsk, aldrig havde talt engelsk før, de begyndte på deres uddannelse. Musikundervisningen i folkeskolerne er ikke i orden i dag. Da musikskolerne begyndte at blomstre, var det som om, ansvaret for børns musikalske dannelse fuldstændig blev folks eget. Hvis sang og musik fik en ordentlig plads i folkeskolerne, ville vi også finde alle de unge talenter, der med garanti går rundt derude," mener Mads Bille.

Videnscenter for unge stemmer
I samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium har han tidligere i år etableret Videncenter for Unge Stemmer netop for at styrke det danske sangmiljø og skabe fokus på arbejdet med unge stemmer. Videncentret er støttet af Kulturministeriet og er i øjeblikket i gang med at undersøge og kortlægge landets sangmiljøer. Efterfølgende vil centret koncentrere sig om, hvordan man kan udvikle og fremme dynamiske miljøer for sang i hele landet. Til glæde og gavn både for dem, der bare elsker at synge, og dem, der drømmer om en dag at studere på OA.